Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Netcompany har minusvækst fra Q1 til Q2

Morten W. Langer

fredag 24. august 2018 kl. 17:43

Nynoterede Netcompany, som handles til 40 gange årets forventede overskud på grund af enorme forventninger til de kommende års vækst, viste i andet kvartal flere svaghedstegn. Regnskabet blev modtaget negativt med et kursfald på 7 procent. Hos NNIT steg salget til Novo Nordisk, men analytikere er utålmodige omkring et længe ventet boost af life science-salget.

Børskometen Netcompany ligger fortsat 45 procent over noteringskursen på 155 kr. fra juni. Med stigningen er aktien en af de absolut dyreste aktier på børsen. Den handles til 40 gange det forventede overskud i år.

Økonomisk Ugebrev har tidligere i en analyse under overskriften Er Netcompany en boble med enorme indbyggede risici? beskrevet, hvordan it-selskabets forretningsmodel virker meget risikabel, i forhold til ledelsens udmeldinger og de vækstrater i salg og lønsomhed, som markedet forventer.

Q2-regnskabet indeholder flere bekymrende forhold, som kan være første indikation på, at det bliver vanskeligt at holde væksttempoet og lønsomheden. Ledelsens forventning til helåret på ca. 2 mia. kr. i omsætning kommer helt sikkert i hus: Normalt ligger ca. 60 procent af årets omsætning i andet halvår, og efter første halvår er omsætningen 1 mia. kr. Analytikere ser to scenarier: Enten bliver Q3 og Q4 markant ringere end forventet af markedet. Eller også burde ledelsen have opjusteret allerede nu. Der ulmer også andre risici under overfladen.

For det første er det bekymrende, at den organiske vækst fra Q1 til Q2 faktisk var minus 6 procent – med et omsætningsfald fra 440 mio. kr. til 414 mio. kr. Næsten halvdelen blev dog modsvaret af øget omsætning fra opkøbet i England.

Omsætningstilbagegangen faldt på offentlige kunder, mens der var lille vækst på private kunder. Faldet i den organiske omsætning kan skyldes, at juni er delvis sommerferiemåned, men det burde give et parrallet fald i begge kundetyper.

IT-virksomheden NNIT havde modsat positiv vækst fra Q1 til Q2, blandt andet på grund af en positiv påskeeffekt med flere arbejdsdage, som alt andet lige også burde have løftet Netcompany. Ledelsen fastholder dog forventningen for helåret om en organisk vækst på 20-25 procent for helåret.

For det andet kom Netcompanys ledelse med en indirekte nedjustering på lønsomheden i år, idet den nu guider på, at man rammer bunden af det tidligere udmeldte interval for EBITA-marginalen på 24,5 til 27,5 pct. for helåret. Noget af faldet kan skyldes valutaeffekter. Efter første halvår var marginalen 24,2 pct. og i Q2 23,6 pct., korrigeret for ekstraordinære omkostninger.

I Q1 var den ukorrigerede marginal i den danske forretning 26,2 pct., mod 21,9 pct. i andet kvartal. Skønsmæssigt, korrigeret for IPO-omkostninger, var marginalen 28,5 pct. Problemet synes altså at omfatte de udenlandske enheder.

For det tredje synes ledelsen at skulle bruge meget lang tid til at få trukket den danske forretningsmodel med høj lønsomhed ned over den engelske forretning, som især er baseret på træk på dyre eksterne konsulenter. Ledelsen oplyser, at det tager fire-fem år. Og der er lang vej fra de aktuelle 4 pct. i EBITA-marginal i UK til de ønskede 27 pct. Problemstillingen er den samme i Norge, hvor processen dog er længere fremme.

For det fjerde er Netcompany fortsat involveret i en række meget store offentlige projekter, som indebærer forøgede risici på grund af projekternes størrelse og kompleksitet. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at Netcompany har en meget lille garantiforsikring mod ulykker, og at det gør selskabet ekstra sårbart.

Både blandt analytikere og brancheeksperter er det opfattelsen, at selskabet før eller siden vil ryge ind i dyre problemer med projektstyring, forsinkelser eller mangel på interne personaleressourcer. I branchen er der således allerede snak i krogene om, at Netcompany er begyndt at have udfordringer på nogle af de store aktuelle projekter.

Også NNIT har netop leveret regnskab for Q2, som dels viste, at indtægtsfaldet fra Novo Nordisk er stabiliseret, i hvert fald i det forgangne kvartal. Og dels at der var pæn vækst i den øvrige forretning, dog ikke mindst på grund af den tilkøbte it-leverandør til life science, Scales. Fra Q1 til Q2 voksede omsætningen 8 pct. til 753 mio. kr.

Af væksten på 54 mio. kr. kom 23 mio. kr. fra Novo Nordisk-gruppen og 11 mio. kr. fra andre life science-kunder.

Efter regnskabet har NNIT-aktien ligget nogenlunde fladt, dels fordi der fortsat er usikkerhed om storkunden Novo Nordisk, dels på grund af utålmodighed hos analytikerne om et længe ventet salgsboost i life science.

Artiklen har været forelagt både Netcompany og NNIT i fuld længde. MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank