Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Netto satser flere milliarder på nyt koncept

Henrik Denta

fredag 05. oktober 2018 kl. 18:42

Den sjette Netto-butik i Danmark med kædens nye koncept er netop indviet. I løbet af de kommende år er det ambitionen, at alle Nettos butikker i alle fire lande blive opgraderet og lagt om. En plan til flere milliarder kroner, fortæller kædens direktør Michael Løve.

Netto-butikken i Århus blev den sjette butik i rækken, der sidste måned blev indviet med kædens nye koncept. Nye farver, ny belysning, ny sammensætning af sortimentet og en anderledes og hurtigere oplevelse at gå gennem butikken er nogle af de centrale nøgleord. Det kan ligne en opgradering af det velkendte discount-koncept, men tankegangen bag er langt dybere og mere bekosteligt, fortæller Nettos direktør Michael Løve.

”Inden årets udgang er ti butikker i Danmark blevet ændret og lagt om. Det samlede budget for alle vores 1300 butikker, inklusive de 500 butikker i Danmark, løber op i flere milliarder kroner. Det præcise beløb kendes ikke nu, men der er stor villighed i Salling Group til at investere i fremtidens discount-forretninger,” siger han.

Fordel i ejerskabet

Netop det i dag at være ejet fuldt ud af en fond betragter han som den store fordel i det stadigt mere konkurrenceprægede discount-marked, hvor priserne ikke længere er den udslagsgivende faktor.

”10 procent af vores overskud går til velgørende formål. Resten bliver geninvesteret i forretningen. At være ejet af en fond betyder, at vi kan tænke langsigtet og investere langsigtet,” siger Michael Løve.

En typisk måde at sammenligne discountforretningerne på i dag er at gå på indkøb og fylde kurven med de samme varer fra alle forretningerne og så sammenligne den endelige pris på indkøbet. Og den afslører, at der er minimal forskel på priserne i discountforretningerne.

”Tidligere handlede discount om pris og atter pris. I dag er prisen en hygiejne-faktor, en license-to-play i discount-markedet. Det kræver meget mere at tiltrække kunderne i dag,” siger Michael Løve.

Der er stadig varer, der ligger i papkasser, men mere organiseret end tidligere. Nettos svar på udfordringen er mere frugt og grønt allerede ved indgangen, hvor kunderne også kan finde convenience-fødevarer og fersk kød: De mest nødvendige ingredienser til aftensmaden. Herfra er der så lavet en hurtig gennemgang til kasserne.

”Netto er et virkelig stærkt brand, og de seneste mange år har vi nok fokuseret meget på at øge effektiviteten, og det er vi blevet gode til. Men kundernes behov udvikler sig, og nu var tiden kommet til at gå alting igennem og genopfriske den oplevelse, vi ønsker kunderne skal have,” siger Michael Løve.

Han frygter ikke truslen fra online dagligvareindkøb, selv om måltidskasser og dagligvarehandel vinder frem på nettet. ”I alle de lande, vi plejer at sammenligne os med, er det online-handel, der stiger mest målt i procent. Men kigger vi på væksten i kroner og ører, er det stadig discountforretningerne, der står for den største vækst, også fremadrettet. Online-handel er godt for de kunder, der planlægger deres indkøb i god tid. Men kunder vil altid stå og mangle noget, de skal bruge i aften eller i morgen, eller handle varer til en god spot-pris. Det vil ikke ændre sig de næste mange år,” siger Michael Løve.

Madspild-app

Han har selv en fortid i SuperBrugsen, der har annonceret kraftigt satsning på en digitalisering af dagligvarehandelen. Netto har selv en madspild-app, hvor kunder kan se, hvilke varer der er på vej til at blive smidt ud i deres lokale butik, og som sælges til stærkt reduceret pris. Men der er meget mere på vej, siger Michael Løve.

”En madspild-app er relativ simpel at lave og godt for både Netto, kunderne og samfundet. Men vi arbejder også på langt mere omfattende løsninger. Hvad de er, skal jeg nok fortælle, når vi er klar med dem.”

”Alt tilsiger, at de fysiske butikker også er fremtiden. Så vi frygter ikke konkurrencen fra online-handel. Vi omfavner dem. Måske jeg om 15 år vil blive tvunget til at æde de ord i mig igen. Men det må blive til den tid,” siger Michael Løve.

Henrik Denta

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank