Nina Smith sammenligner Nykredit med Roskilde Bank

Efter flere ugers tavshed er bestyrelsesformand for Forenet Kredit Nina Smith nu endelig kommet ud af busken. I en direkte mail til de enkelte medlemsrepræsentanter misser hun dog muligheden for at behandle aktionærforeningsmodellen konstruktivt.

Nina Smith rejser to overordnede spørgsmål i en mail til repræsentantskabet om aktionærforeningsmodellen. Giver den Nykredit et solidt økonomisk grundlag – og er den god for kunderne? To interessante spørgsmål, som hun dog kun delvis besvarer i sin mail, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.

Raaballes aktionærforeningsmodel går kort sagt ud på, at låntagerne i Nykredit skal være aktionærer. Her forsøger hun helt useriøst at skabe negative billeder hos repræsentantskabet ved at sammenligne modellen med Roskilde Banks fremgangsmåde over for sine aktionærer. Roskilde Bank ydede kunderne banklån til at købe aktier i Roskilde Bank for og lagde aktierne som sikkerhed for lånet. Det er blevet sammenlignet med at fodre hunden med sin egen hale.

SKÆV SAMMENLIGNING

Men er det virkelig relevant at sammenligne soliditet og sundhedstilstand i Nykredit med Roskilde Bank?

Sammenligningen er objektivt helt skæv, hvilket Nina Smith sikkert godt er klar over. Med aktionærforeningsmodellen er der lagt op til, at låntagere skal have finansiering enten fra provenu på realkreditlån eller lån i en af Totalkredit-bankerne. Hvis en kunde optager et realkreditlån og benytter noget af dette provenu til at købe aktier i Nykredit for, er situationen, at sikkerheden for lånet er den faste ejendom med de normale belåningsgrænser.

Det betyder, at låntager sagtens kan benytte noget af et realkreditprovenu til at foretage en jordomrejse, købe en bil eller andre forbrugsting, og altså også køb af aktier. Men ifølge Nina Smiths logik burde pengene ikke kunne bruges til køb af aktier i Nykredit A/S.

Hun skriver endda, at hun ikke kan få sig selv til at tro, at myndighederne vil acceptere dette. Det er til trods for, at Finanstilsynet netop har fastslået over for Økonomisk Ugebrev – og nu også Nykredit selv – at det er fuldt lovligt.

Et provenu fra et realkreditlån må altså godt anvendes til at købe aktier i Nykredit for.

Kun den særlige situation, hvor kunden ønsker finansiering i Nykredit Bank, kan minde om det, hun angriber fra Roskilde Bank. Men her er situationen, at det er fuldt lovligt at benytte en kredit i en bank til at købe aktier i den samme bank for. Problemet er der kun i den helt særlige situation, hvor banklånet ydes direkte til et samtidigt køb af bankaktier i samme bank.

Derudover fastslår hun, at metoden er etisk uforsvarlig, og at kunderne hænger på regningen, hvis Nykredit kommer i økonomiske vanskeligheder, og det kan hun ikke forstå er i kundernes interesse. Her glemmer hun tydeligvis, at mere end hundrede års erfaring med reservefondsindskud i praksis minder om denne model.

Kommer Nykredit i knibe, hænger kunderne på regningen, fastslår hun. Til det er kun at sige – ja det er helt korrekt. Sådan har det altid været i en solidarisk realkreditforening. Det mærkede kunderne tilbage omkring 1990, hvor vi kortvarigt havde en del højere tab end normalt. Bidragssatserne blev hævet, og da der var faldet ro over markedet, blev de sænket igen.

Det, kunderne nu har oplevet hos Nykredit/Totalkredit, er alene, at bidragssatserne er hævet, og at de altså allerede har betalt – og betaler – den regning, hun taler om. Men altså ikke fordi Nykredit er i krise, men fordi ledelsen vil have egenkapitalforrentningen markant op for at tilfredsstille kommende aktionærer efter en børsnotering.

HØJT AFKAST

Dernæst skriver Nina Smith: ”Desuden skal man så være økonomisk rustet til at investere i aktier, hvis man vil have et boliglån. Der er ganske mange husholdninger og landbrug, som ikke ville bestå en egnethedstest. Skal de så ikke have lån? Eller skal de bare betale en højere pris? Det vil ramme meget skævt, og det er imod de værdier, jeg står for.”

Her overser Ninas Smith, at kunden netop har været gennem en kreditvurdering, hvor pengeinstituttet har vurderet, at kunden godt kan få et boliglån. I den situation vil kunden utvivlsomt også kunne opnå det ekstra lån, der skal til for at købe aktierne. Vi taler jo om aktier, der giver et ret sikkert afkast i form af en reduktion i bidragssatsen.

Ejlif Thomasen