En ny rapport kortlægger, hvordan de 60 største banker i verden – trods klimaløfter og net-zero-alliancer – fortsætter med at finansiere den fossile industri. Som de eneste nordiske banker indgår Danske Bank og Nordea i undersøgelsen, og Nordea anerkendes direkte for sin klimapolitik.
Rapporten Banking on Climate Chaos – Fossil Fuel Finance Report 2022, der er udarbejdet af seks NGO’er, giver et detaljeret indblik i, hvordan store internationale banker via udlån og aktie- og obligationsgarantier de seneste år har finansieret den fossile industri. Siden Paris-aftalen har verdens 60 største banker, målt på aktiver, bistået den fossile industri med finansiering for 31.358 mia. kr. – alene i 2021 var beløbet 5076 mia. kr.
Rapportens omfattende datasæt viser også, at der er stor forskel på, hvor meget og hvordan de 60 storbanker leverer finansiering til den fossile sektor. Eksempelvis udgjorde amerikanske JPMorgan Chases finansiering i 2021 til den fossile sektor 422 mia. kr., hvilket er omtrent 56 gange mere end Danske Bank, for hvem tilsvarende finansiering i 2021 beløb sig til 7,5 mia. kr. – og 60 gange mere end Nordea, hvor beløbet var 7 mia. kr.
USA og Kina dominerer
Ifølge Rapporten er det i høj grad de amerikanske banker, der finansierer den fossile sektor. Særligt seks amerikanske banker – JPMorgan Chase, Citigroup, Wells Fargo, Bank of America, Morgan Stanley and Goldman Sachs – dumper. De stod for 29 pct. af den fossile finansiering i 2021.
De amerikanske banker dominerer dog ikke alle områder af den fossile industri. Eksempelvis er det hovedsageligt kinesiske banker, der står for den største del af finansieringen til verdens 30 største kulmineselskaber. I 2021 leverede de 13 kinesiske banker, der indgår i undersøgelsen, finansiering for samlet set 109 mia. kr., hvilket svarer til 92 pct. af de 60 bankers samlede finansiering det år til de pågældende 30 selskaber.
Et andet eksempel er, at hovedparten af finansieringen til verdens 30 største tjæresandsproducenter samt til seks centrale tjæresandsrørledningsselskaber stammer fra canadiske banker.
Nordea og Danske Bank leverede i 2021 hverken finansiering til de store kulmine- eller tjæresandsselskaber. Det samme gælder for øvrigt i forhold til finansiering til verdens 30 største kuldrevne energiselskaber – her leverede de to nordiske banker heller ikke en eneste krone. Samlet set var finansieringen til disse 30 energiselskaber fra de 60 storbanker i 2021 på 298 mia. kr.
Faktisk fremhæves Nordea i rapporten som en af de få banker, der har bevæget sig i den rigtige retning. Det er i den forbindelse særligt den finske banks politik om ikke at finansiere kulselskaber, der udvider kapaciteten, der fremhæves.
Det er imidlertid, den franske bank La Banque Postale, der betragtes som frontløber på klimaområdet. La Banque Postale meldte for nylig ud, at banken ikke længere vil finansiere fossile selskaber, der udvider deres kapacitet, samt at banken vil holde helt op med at finansiere fossile selskaber i 2030.
Fra ord til handling
Mens rapporten anerkender, at banksektoren for alvor er begyndt at italesætte sin centrale rolle i den grønne omstilling, og at mange af de store banker bakker op om net-zero i 2050 – eksempelvis har 44 af undersøgelsens 60 banker tilsluttet sig Net-Zero-Banking-Alliance (NZBA) – så understreges det, at der stadig er et stykke vej fra ord til handling.
Eksempelvis leverede de 44 NZBA-medlemmer i 2021 finansiering til de 100 mest kapacitetsudvidende fossile selskaber i verden for 999 mia. kr. – heraf 89 mia. kr. til Saudi Aramco og 79 mia. kr. til QatarEnergy.
Undersøgelsen afdækker desuden, at de 60 storbanker sidste år kanaliserede 1269 mia. kr. i de 100 fossile selskaber, der er mest ihærdige med at udvide deres fossile kapacitet. Finansiering af øget fossil kapacitet strider ifølge rapporten mod anbefalingerne fra Det Internationale Energiagentur, der for nylig slog fast, at 1,5 graders-målet ikke levner plads til udvidelse af yderligere fossil kapacitet.
Rapporten finder det ligeledes bekymrende, at de store banker forsætter med at kanalisere milliarder af kroner til kulindustrien. Ligeledes steg finansieringen til store tjæresandsselskaber fra 2020 til 2021 med 51 pct. og endte i 2021 på 159 mia. kr. Ser man på de 60 bankers samlede finansiering til den fossile sektor, er den siden Paris-aftalen øget fra 4951 mia. kr. i 2016 til 5076 mia. kr. i 2021.
Claus Strue Frederiksen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
