Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nye andelsboligprojekter pumpes op som før finanskrisen

Ejlif Thomasen

onsdag 31. januar 2018 kl. 8:50

Euforien om ejerlejlighederne har nu tilsyneladende nået markedet for andelsboliger, og der bliver nu også præsenteret tvivlsomme andelsboligprojekter. De nye andelsboligejere risikerer senere store efterregninger på grund af en ekstremt attraktiv kortsigtet finansiering, som næppe er langtidsholdbar.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger bliver der igen anvendt yderst kreative midler ved etablering af nye andelsboligprojekter, hvor private projektudbydere sammenstykker budgetter og finansiering. Særligt omkring finansiering af de nye andelsboligforeninger risikerer køberne om få år at blive udsat for meget negative overraskelser, fordi huslejerne kan komme til at stige markant.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået flere eksempler på finansiering med en kombination af afdragsfrie realkreditlån og ekstremt lave bidragssatser, som har været afgørende byggeklodser for at få budgettet til at hænge sammen i de nye andelsboligforeninger.

FLERE FÆLDER

Nye andelshavere løber med andre ord en betydelig risiko for, at det pludselig er en anden og mindre behagelig økonomisk virkelighed, de skal leve med. Overraskelsen kan blandt andet komme med forhøjede bidragssatser fra realkreditinstituttet, hvis det vælger at normalisere prisen i forhold til andre andelsboligforeninger. I låneaftalerne er der kun afgivet løfte om ikke at hæve bidragssatsen i to år.

De økonomiske forudsætninger vil også skride, hvis banken vælger at øge renten på den yderste finansiering med variabel rente. Men den helt store risiko for andelshaverne er, når afdragsfriheden udløber om ni år. Hvis de ikke til den tid kan få en ny periode med afdragsfrihed, kan boligydelsen stige til mere end det tredobbelte. Herudover er projekterne kendetegnet ved, at andelshaverne hæfter – ikke bare med deres indskud, som er på 8000 kr. pr. kvm. – men også for andenprioritets banklån, der kan være på yderligere 4000 kr. pr. kvm.

Projekterne har altså indbygget en tidsindstillet bombe, da budgetterne kun hænger sammen nu og her på grund af en unik billig finansiering. Uden den kunne det næppe lade sig gøre at få tilstrækkeligt med andelshavere med på idéen. Alt andet lige betyder de kunstigt attraktive finansieringsvilkår, at ejendommene har kunnet sælges til betydeligt højere priser end ellers.

”Det er beskæmmende at se på. Det minder om forløbet op til finanskrisen, hvor der også aggressivt blev solgt nye andelsboligforeninger. Man skulle tro, at de havde lært noget undervejs. Eneste forskel er, at det denne gang ikke er swaplån, der er problemet,” siger formand for foreningen AB i Krise, Niels Bjørnstrup. Han undrer sig over at Danske Bank/Realkredit Danmark går ind i det. Han peger på, at det kan være påvirket af, at kommende regler stiller kreditor bedre i tilfælde af, at foreningen ikke kan klare det. ”Det ligner kunstigt lave bidragssatser, for det, vi ser som mere almindeligt, er omkring 0,8 procent,” siger Niels Bjørnstrup. ”Det er rigtigt ærgerligt, at man i det arbejde, der er lavet i Erhvervsministeriet omkring andelsboligforeninger, slet ikke har set på advokaterne og bankernes rolle,” fortsætter han.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået dokumenterne for to andelsboligforeningsprojekter, etableret i 2017 i København, baseret på denne type vilkår. I begge tilfælde er det advokatfirmaet Qwist & Bræmer, der har stået for den juridiske del og har udarbejdet materiale til møder med både initiativgruppe og kommende andelshavere.

PRISER TRUKKET OP

”Begge projekter er præget af mangelfulde oplysninger, og andelshaverne risikerer ubehagelige overraskelser,” siger valuar & direktør cand. merc. Lars Wismann fra Wismann Properties Consult A/S. Han har indgående kendskab til finansieringsforholdene i flere hundrede andelsboligforeninger, og kalder konceptet bag de nye foreninger for ”giftigt.”

”I de konkrete projekter er prisen kommet op på 31.500 kr. pr. kvm., og det har kun kunnet lade sig gøre med de gunstige finansielle muligheder, de har fået. Problemet er, at der ikke er nogen, der kender risikoen, og budgetterne tyder på, at de overbudgetterer indtægterne og underbudgetterer udgifterne,” siger Lars Wismann.

I de konkrete tilfælde – AB Livjægergade og AB Strandvejskarréen – er det Realkredit Danmark og Danske Bank, der i begge tilfælde yder finansieringen udover indskud fra andelshaverne.

Læs resten af artiklen her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Underviser i international Økonomi til Baltorp Business Gymnasium
Region Hovedstaden
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Nyt job
Fonden Mariehjemmene søger en ny Økonomichef
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Udløber snart
Økonomi/administration
Region Midt
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til Arktisk Kommando med tjenestested i Brabrand
Region Midt
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Dygtige økonomer søges til De Økonomiske Råds sekretariat
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank