Nykredits landbrugskunder ser besparelse på én mia

Dansk landbrug vil kunne spare op mod én milliard kroner årligt i bidragssatser til Nykredit, hvis der findes et alternativ til den planlagte børsnotering. Efter Finanstilsynet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev blåstemplede eksperten Johannes Raaballes aktionærforeningsmodel for Nykredit, vil formanden for den magtfulde brancheforening Landbrug og Fødevarer nu have modellen grundig undersøgt.

For en uge siden kunne Finanstilsynet i klare vendinger feje en række forbehold fra Nykredits topledelse af bordet i forhold til den fremlagte aktionærforeningsmodel fra lektor Johannes Raaballe. Det får nu formanden for Landbrug og Fødevarer til at kræve modellen på bordet og undersøgt nærmere. Efter meldingerne fra Finanstilsynet, der blev omtalt i Økonomisk Ugebrev nr. 32 ser formand Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer og medlem af Nykredits repræsentantskab gode muligheder i Raaballes model.

Han fremhæver det som positivt, at man på den måde får låntagerne mere direkte ind som långivere, der sikrer kapitalgrundlaget. ”Jeg synes modellen er interessant, og en videreudvikling af den gamle reservefondstanke,” siger han, der også har en direkte interesse i at skaffe landbruget de lavest mulige bidragssatser.

Fra landbrugsområdet er både Arla og Danish Crown eksempler på store virksomheder, hvor man via andelstanken har leverandørerne direkte inde som ejere, og her har man særdeles aktive ejere. Forenet Kredit har ikke udfoldet det samme arbejde for at inddrage låntagerne. ”Hvis Nykredits medlemmer var lige så engagerede som vi ser i Arla, så ville det være langt nemmere at få forståelse for, at man skulle spare op i nogle år. Det er et stort problem, at man har forsømt at dyrke medlemsstyret,” siger Martin Merrild.

Efter hans vurdering betyder det, at der er forholdsvis få låntagere, der er bevidste om, at Nykredit faktisk er foreningsejet, og dermed styret af medlemmerne selv. Med Raaballes aktionærforeningsmodel er der mulighed for at genoplive det direkte kundeejerskab. Efter Finanstilsynet har fejet reservationerne fra Nykredits ledelse af bordet, og det dermed er slået fast, at modellen godt kan realiseres, mener Martin Merrild, at det er oplagt at få foretaget en seriøs vurdering af modellen. Han vil helst undgå en børsnotering.

”Det er en mulighed, der absolut bør undersøges,” siger Martin Merrild til Økonomisk Ugebrev. Dermed melder han nu klart ud, at det altså ikke automatisk er en traditionel børsnotering – som ledelsen i Nykredit-koncernen ellers arbejder for – der skal være metoden til at skaffe ekstra egenkapital, såfremt det skulle blive nødvendigt. Det er nemlig stadig langt fra sikkert, at det overhovedet bliver nødvendigt.

LAVERE BIDRAGSSATSER UDEN BØRSNOTERING

Johannes Raaballes beregninger viser, at hvis Nykredit vælger en løsning med en aktionærforeningsmodel frem for en traditionel børsnotering, så vil det på sigt betyde, at bidragssatserne for realkreditbranchen vil være 0,35-0,4 procentpoint lavere end ved en traditionel børsnotering af Nykredit. Han forventer, at niveauet med en aktionærforeningsmodel vil være omkring 0,50 procent og med en traditionel børsnotering 0,85-0,90 procent. Også professor Jesper Rangvid fra CBS forventer en fordobling af bidragssatserne ved en børsnotering af Nykredit, hvis instituttet styres efter rent kommercielle hensyn, fremgår det af et nyligt ekspertmøde.

Landbrugserhvervet har realkreditlån for 274 mia. kr. Og Nykredits realkreditudlån til landbruget udgør 95 mia. kr. Overføres den beregnede bidragsbesparelse for branchen ved at vælge aktionærforeningsmodellen svarer det til, at landbruget årligt vil kunne spare omkring en mia. kr. i bidragsbetalinger.

Intet tyder dog på, at Nykredits ledelse vil genoverveje Raaballes model, selvom argumentationen for at afvise den altså ikke holder vand. Formanden for bestyrelsen i Forenet Kredit Nina Smith har fået Raaballes model forelagt for to måneder siden uden tilsyneladende selvstændigt at foretage sig noget som helst, selvom om hun formelt skal varetagemedlemmernes interesser, udover at sende den videre til koncernchef Michael Rasmussen.

Ejlif Thomasen

Læs resten af artiken med kommentarer fra bestyrelsesformand Nina Smith fra Forenet Kredit.