Nyt hvidvaskpoliti i EU kan gå direkte efter danske virksomheder

EU har fremlagt et omfattende udspil til, hvordan et nyt EU-baseret hvidvasktilsyn skal bekæmpe hvidvask på tværs af landegrænser. Eksperter ser mulighed for, at et nyt nyt effektivt grænseoverskridende hvidvaskpoliti kan gøre en stor forskel. Men der kommer til at gå mange år, før det er effektivt. Fagredaktør Henrik Denta gennemgår sagen.

AMLA er en forkortelse for en organisation, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden. De første tre bogstaver står for Anti Money Laundering. Nu er der kommet et ekstra A på – der står for Authority.

AMLA skal overtage tilsynet med hvidvask i EU. Det sker i erkendelse af to ting: For det første har der været mange hvidvaskskandaler i EU’s banker, hvor tilsynene enten ikke har været dygtige nok til at opdage det i tide eller ikke har været dygtige nok til at arbejde sammen. Og for det andet er der stadig EU-lande, hvor de fælles hvidvaskdirektiver dårligt nok er implementeret.

EU har simpelthen mistet tilliden til nationale myndigheders indsats til bekæmpelse af hvidvask. Transaktioner med såkaldt beskidte penge svarer til næsten 1,5 pct. af det samlede BNP i EU, eller 133 billioner euro. ”Omfanget af dette problem kan ikke undervurderes, og smuthullerne, som kriminelle kan udnytte, skal lukkes,” sagde Mairead McGuinness, EU-kommissær for finansielle services, ved fremlæggelsen.

Den nye myndighed får kompetence til at idømme virksomheder store bøder, på tværs af landegrænser. Men der er flere grunde til, at de kriminelle ikke skal frygte AMLA lige foreløbig:

Kampen om hovedkvarteret. De 250 medarbejdere skal jo bo og arbejde et sted, og der er altid stor prestige, økonomi og arbejdspladser i at tiltrække den slags institutioner. Derfor kaster lande og hovedstæder sig gerne ind i denne kamp. Det sås senest, da EBA, European Banking Authority, skulle forlade London efter Brexit. Så længe, det spørgsmål ikke er afgjort, sker der ikke ret meget andet.

EU er en tung maskine.  AMLA skal efter planen være i drift i starten af 2026, men først skal hovedkvarteret altså på plads, før man kan begynde at ansætte medarbejdere og bygge institutionen op og få det juridiske grundlag i alle lande på plads.

Smuthuller i andre sektorer. AMLA’s ansvarsområde er den finansielle sektor. Men det efterlader stadig mange sektorer og brancher med store smuthuller for hvidvaskere. Det er alt lige fra spil til diamanthandlere, der kan bidrage med at indberette mistænkelige handler, men som ikke er underlagt hvidvasktilsyn.

Det mørke net. Den finansielle verden er for længst blevet digital. EU’s plan er også at tvinge virksomheder, der handler med kryptovaluta, til at indberette mistænkelige handler, og på den måde jagte hvidvaskere her. Men digitale penge er globale og kan forsvinde ud af EU nemt og hurtigt, og den mørke del af internettet kan hjælpe til med at sløre sporene til eksempelvis en kinesisk sælger af kryptovaluta, der har overført pengene til Tyrkiet.

Direktiver og forordninger. AMLA bygger allerede nu bl.a. på EU’s 6. hvidvaskdirektiv, hvilket ifølge Kalle Johannes Rose, lektor på CBS, ikke fremmer den fælles indsats. ”Der er masser af eksempler på, at de enkelte EU-lande indfører EU’s direktiver forskelligt, og dermed er der forskellige regler, der gælder i forskellige lande. Jeg havde håbet, at hele dette udspil var kommet som en forordning, nøjagtig som vi så med GDPR. Så ville der hurtigere komme ens regler i hele EU for bekæmpelsen af hvidvask,” siger Kalle Johannes Rose.

Derfor skal de kriminelle alligevel frygte EU: Og så til grunden til, at de kriminelle alligevel bør være dybt bekymrede for EU’s udspil. Og det bør flere lande måske også være. Kalle Johannes Rose er helt generelt begejstret for de muligheder, EU nu trods alt får.

”AMLA får beføjelser til at gå direkte efter de virksomheder, de mistænker for at begå hvidvask eller finansiere terror. AMLA behøver ikke vente på, at EU skal miste tålmodigheden med indsatsen i et enkelt land og derefter anlægge en sag mod det pågældende land. Det er en årelang proces. Vi ser flere lande, især i Sydeuropa, hvor tilsynsmyndighederne ikke har særligt store beføjelser eller muligheder for at bekæmpe hvidvask, og disse lande og deres myndigheder har grund til at være bekymrede for AMLA, der får mulighed for at gribe direkte ind overfor virksomhederne. Og de kriminelle, der har haft let spil i disse lande, må begynde at indse, at her er der et smuthul, der snart lukker,” siger Kalle Johannes Rose.