Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Onlinehandel giver tomme butikker i hovedstaden

Økonomisk ugebrev

torsdag 19. oktober 2017 kl. 11:25

Antallet af tomme butikker i København og omegn boomer. På kun ét år er der sket mere end en fordobling i ledigheden. Først og fremmest butikker i lokalområderne uden for de gode beliggenheder oplever øget ledighed. Forklaringen er skift fra fysisk handel til handel på internetet, og massivt kundetræk mod storcenter og city. Ingen tegn på at udviklingen stopper, vurderer eksperter.

Ledigheden for detailhandelslokaler er det seneste år steget markant, men det er kun sket i indre by og Københavns omegn. I netop disse to områder i Region Hovedstaden var tomme butikker tidligere et særsyn. For et år siden var der kun henholdsvis 2,2 og 2,1 procent af bygningsmassen for butiksområdet, der var udbudt i indre by og Københavns omegn. Nu hedder de tilsvarende tal 4,0 procent og 4,9 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet i samme periode gået fra 5,8 procent til nu 5,5 procent – altså et mindre fald, viser de nyeste tal fra ejendomsportalen Ejendomstorvet.dk (det tidligere online.dk) for tredje kvartal 2017.

Udviklingen betyder, at hovedstaden har taget et pænt skridt opad mod landsgennemsnittet – fra at have ligget på et særdeles lavt ledighedsniveau. For de to nævnte områder i hovedstaden er der tale om en jævn stigning, kvartal for kvartal, i ledigheden gennem det seneste år. En helt ny generel tendens udvikler sig dermed.

Partner og direktør Peter Winther fra Sadolin & Albæk vurderer da også, at der er tale om en klar strukturel bevægelse. ”Mens vi tidligere så, at der ved hver S-togsstation lå et par supermarkeder, tøj- og skobutikker og isenkramforretning, så er situationen nu, at der mange steder kun er dagligvarebutikkerne og måske et pizzaria tilbage,” siger Peter Winther til Økonomisk Ugebrev.

Han vurderer, at der er tale om en irreversibel og strukturel udvikling, hvor detailhandlen koncentreres om de større centre. ”Det betyder, at de bedst beliggende butikscentre har det godt, og det samme gælder strøgbutikkerne,” siger han.

Men de seneste års boom i danskernes nethandel trækker også: ”Hele væksten i detailhandelsomsætningen går til nethandel, mens de fysiske butikker samlet har svært ved bare at holde en uændret samlet omsætning.

Dagligvarehandlen er nok det område, hvor nethandlen fylder mindst. Men på mange andre områder sker der et markant skifte,” siger han.

Den aktuelle bevægelse i danskernes handelsmønstre viser samme tendens, som der for nogle år siden var gældende for pengeinstitutter og posthuse. De er nu i stor stil forsvundet fra gadebilledet, og der ingen tegn på, at de kommer tilbage. På et område spår mange dog, at der vil opstå nye fysiske butikker, selvom en stor del af handlen flyttes til nettet. Det gælder de butikker, der har karakter af showroom. Disse butikker vil dermed reelt understøtte selve nethandlen. Også decideret udleveringssteder af pakker fra nethandel vil der være behov for.

NETHANDEL ÆDER SYSTEMATISK MARKEDSANDELE

Udviklingen underbygges af en analyse fra Foreningen for Dansk Internet HandelFDIH, der i en opgørelse for 2016 viste, at nethandlen i dette år rundede 100 mia. kr. Det var efter en årsvækst i omsætningen på nettet på 16 procent, og målt i antal handler en vækst på 10 procent. Analysen viser, at andelen af danskernes forbrug, der bliver dækket via nethandel i 2016 udgjorde 27 procent. Året før var andelen på 24 procent og i 2014 på 20 procent. Det tyder på, at nethandel æder markedsandele med et omfang på omkring tre procentpoint om året i øjeblikket. Analysen viser også, at den største relative vækst var inden for dagligvarehandel, hvor der var tale om en stigning på to mia. kr. Men med 11 mia. kr. i samlet nethandel af dagligvarer udgør området altså kun ti procent af al nethandel. Det område, hvor nethandel fylder rigtig meget er inden for tøj og sko, som i 2016 stod for hver femte handel. Denne udvikling passer meget fint med de iagttagelser Peter Winther fremfører, nemlig at denne type butikker i stor stil er forsvundet fra de lokale stationsområder. Analysen fra FDIH viser også, at danske udbydere af nethandel nok skal til at lægge sig ekstra i selen. Således var der i 2016 tale om at en stigende andel af nethandlen gik til udenlandske udbydere. Dette område havde i 2016 en fremgang på 20 procent, og det betyder at med et køb hos udenlandske udbydere i 2016 for 32,4 mia. kr. er det meget tæt på en tredjedel af danskernes nethandel, der sker hos udenlandske udbydere.

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Nyt job
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Underviser i international Økonomi til Baltorp Business Gymnasium
Region Hovedstaden
Nyt job
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Nyt job
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Nyt job
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Dygtige økonomer søges til De Økonomiske Råds sekretariat
Region Midt
Økonomi/administration
Region Midt
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til Arktisk Kommando med tjenestested i Brabrand
Region Midt
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank