Parken Sport & Entertainment har netop aflagt et af de mest uigennemsigtige regnskaber i mange år. I virkeligheden har selskabet klaret sig godt gennem 2020, trods coronakrisen. Ekstraordinært store nedskrivninger og aftrædelse til Ståle Solbakken udløser en officiel bundlinje på minus 229 mio. kr. Men det reelle ordinære likviditetsminus er kun omkring ca. 45 mio. kr. Gælden er øget 450 mio. kr. men de fleste af pengene er anvendt til investeringer i spillerindkøb og bygning af sommerhuse i Lalandia Søndervig, som kommer til at udlæse et stort overskud senere. Forventningerne til 2021 er også stærkt mangelfuldt beskrevet. Er vi vidne til den nye ejerlederstyring af Parken uden en professionel uafhængig formand ved roret efter varsling af Bo Rygaards fratræden? Eller er det et forsøg på en legitimering af modtaget statsstøtte på knap 100 mio. kr., spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af årsregnskabet.
Årsregnskabet for 2020 fra Parken Sport & Entertainment er et af de mest uigennemsigtige fra selskabet i mange år. For en ekstern regnskabslæser er det meget vanskeligt at vurdere, hvordan det egentlig er gået for Parken i regnskabsåret. Selvom den underliggende drift selvfølgelig er præget af coronakrisen, mudres billedet af en stribe engangsforhold og poster uden likviditetseffekt, som der er oplyst ualmindeligt ringe om. For det første engangsomkostninger til Ståle Solbakkens aftrædelsesopgørelse, som der ikke er oplyst konkret om, men som skønsmæssigt ligger på ca. 30 mio. kr.
For det andet er der ikke oplyst om den ekstraordinære avance for salg og levering af 60 sommerhuse i Lalandia Søndervig i slutningen af regnskabsåret. Angiveligt i størrelsesordenen 50-100 mio. kr. For det tredje er der i regnskabsåret ekstraordinært store afskrivninger og nedskrivninger, blandt andet i kontraktrettigheder med følgende begrundelse: ”Ultimo 2020 er der foretaget nedskrivninger af aktiverne i segmentet (fodbolden. Red) på i alt 67,2 mio.kr. med baggrund i en ændring af de regnskabsmæssige forudsætninger (på grund af ændret forventet) deltagelse i (internationale turneringer. Red).” For det fjerde er der i fjerde kvartal opskrevet på kontorejendomme, hvor nedskrivninger i tidligere kvartaler på minus 38 mio. kr. er vendt til et plus på elleve mio. kr., som er indtægtsført i resultatopgørelsen.
Skræller man alle disse engangsposter og alle andre bogførte udgifter uden likviditetseffekt fra, er bundlinjen, at Parken efter statsstøtte på 87 mio. kr. var tæt på et nul i cash flow fra driften, altså også hvis man korrigerer for fratrædelse til Ståle Solbakken. Hertil kommer så et minus på 45 mio. kr. i renteudgifter på den 1,7 mia. kr. store gæld. At koncernens bankgæld i regnskabsåret er steget fra 0,95 mia. kr. til 1,4 mia. kr., altså med 450 mio. kroner, skyldes stort set alene investering i spillerindkøb og sommerhuse, som endnu ikke er leveret til ejerne.
Ifølge regnskabet er der bogført øgede ”aktiver under opførelse” og ”varebeholdninger” (sommerhuse. Red) for knap 300 mio. kr., likviderne er øget ca. 50 mio. kr. og årets cash flow-underskud dækker de sidste 100 mio. kr. Med andre ord skyldes langt hovedparten af den øgede gældsætning investeringer i især Lalandia Søndervig, hvor kapitalbindingen er midlertidig og frigøres igen de næste år plus en betydelig avance. Allerede i den sidste del af 2020 har Parken og datterselskabet Lalandia Søndervig afleveret 60 sommerhuse til ejerne, hvorved avancen herfra skulle bogføres i 2020-regnskabet.
Ledelsen oplyser, at avancen påvirker segmentresultatet i Lalandia, men ikke hvor meget. Ifølge segmentregnskabet gav Lalandia sidste år et nulresultat før afskrivninger, og plus 44 mio. kr. i cash flow efter statsstøtte på samme beløb. Parken har altså på overraskende vis, trods corona, alligevel skabt et cash flow plus på Lalandia. Også kontorejendommene har givet et plus i 2020. Med plus 52 mio. kr. har ejendomsforretningen stort set været upåvirket af coronakrisen.
Endelig har den kombinerede forretning for Parken stadion og FCK givet et minus på 168 mio. kr. før ned- og afskrivninger, og statsstøtte har her dækket 48 mio. kr. med en samlet nettoeffekt på likviditeten på minus 120 mio. kr. Likviditetsmæssigt har de tre segmenter altså givet minus 30 mio. kr. i cash flow plus finansielle omkostninger på minus 45 mio. kr. Regnskabets informationskvalitet er også mangelfuld omkring beskrivelse af forventningerne til 2021, hvor der intet konkret oplyses om særskilte resultateffekter ved levering af de resterende sommerhuse i Søndervig i 2021, af en fortsat nedlukning uden tilskuere til fodboldkampene og hvis FCK ikke lever op til de sportslige forventninger.
Note: Økonomisk Ugebrev har fremsendt artiklen til Parkens ledelse, som ikke har haft tid til at kommentere den.
