Q1: Danske Banks basisindtægter stiger mere end ventet

Aktiemarkedet straffede Danske Bank efter aflæggelsen af Q1-regnskabet med et kursfald på næsten 4 pct., efter at bundlinjen landede ca. 10 pct. under analytikernes forventninger. Toplinjen overraskede dog positivt, mens omkostningerne faldt mindre end ventet. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår hovedtallene for Q1.

Kursreaktionen var nok ikke overraskende, fordi der umiddelbart var tale om en skuffelse i forhold til analytikernes forventninger: De havde forventet bruttoindtægter på 10,6 mia. kr., og det blev kun til 10,3 mio. kr., bl.a. på grund af uforudset høje omkostninger. Men det har helt sikkert også spillet ind, at bankens ledelse aflyste den forventede udbyttebetaling.

Men bag den skuffende toplinje ligger faktisk en positiv udvikling. Den basale forrentning, som består af nettorenteindtægter og gebyrer, kom nemlig bedre ud, end analytikerne have ventet. Nettorenteindtægterne blev i Q1 på 5,63 mia. – det højeste i mange kvartaler. Indtægter på gebyrer og provisioner endte på 3,38 mia.kr., hvilket også var højere end konsensus-forventningen.

Mindre handelsindtægt
Til gengæld blev de meget svingende handelsindtægter betydeligt lavere end forventet, nemlig 565 mio. kr. mod forventet 855 mio. kr. Det var den ene store skuffelse i regnskabet, men måske burde det ikke have været en skuffelse, fordi årets første kvartal har været præget af stor tumult på finansmarkederne, hvor både private og professionelle har været ansporet til at handle mindre end normalt.

Bankens ledelse forklarer, at handelsaktiviteten har været lavere end sidste år, hvor der næsten hele året var kursstigninger og optimisme. Banken oplyser også, at markedsfaldene har udløst kurstab på interne beholdninger, hvilket må betragtes som engangsforhold.

Den anden store skuffelse var omkostningsudviklingen. Bankens ledelse forventer fortsat samlede omkostninger i år på 25 mia. kr. Men besparelserne fra sidste år på 25,6 mia. kr. kommer tilsyneladende langsommere end forventet. Det oplyses, at omkostningerne er belastet af en ny svensk bankskat, af fortsatte compliance-omkostninger og af en ny organisationsstruktur, som skulle være på plads i maj. 

Også aftrædelsesomkostninger belaster, oplyses det: ”Underlying expenses continued to progress according to plan, which helped to mitigate elevated remediation costs. The level mainly reflects higher IT expenses due to a one-off in relation to a new mainframe agreement and higher costs for compliance and remediation. Furthermore, the Resolution fund, bank tax etc. item increased DKK 80 million as a result of the Swedish bank tax that came into force on 1 January 2022.”

Ved udgangen af kvartalet var der 21.854 fuldtidsansatte, hvilket var 124 færre end for et år siden, men 100 flere end ved årsskiftet. Så der er altså ansat flere folk i banken det seneste kvartal. Under alle omstændigheder var omkostningerne i kvartalet 100 mio. kr. højere end i første kvartal 2021, så nu skal omkostningsbesparelserne virkelig speedes op. Ikke mindst fordi analytikere og professionelle investorer i disse år har mest fokus på bankens omkostningsudvikling, der forventes at skulle bidrage med en meget stor andel af den samlede fremgang i lønsomheden. 

Lange udsigter til vækst
En mulighed er også, at banken vokser sig til forøget lønsomhed, men det har ikke ligget i kortene hos analytikerne. Umiddelbart peger pilen i retning af, at Danske Banks ledelser satser strategisk på de øvrige nordiske lande, og i mindre grad på Danmark. For både private kunder og business-kunder, altså almindelige SMV-virksomheder, falder bankens samlede udlån i Danmark, mens det i de øvrige nordiske lande er stigende.

Eksempelvis dykkede det private udlån i Danmark i årets første kvartal til 504 mia. kr., mod 524 mia. kr. ved årsskiftet. Og erhvervsudlånet i Danmark dykkede i kvartalet til 165 mia. kr., fra 173 mia.kr.  RD’s udlån, der indgår i regnskabstallene for Danske Bank, viser et fald på 33 mia. kr. i udlånet opgjort til dagsværdi, på grund af faldende obligationskurser. Bankens udlånsfald i Danmark kan altså langt hen ad vejen forklares af obligationskursfald. 

Danske Banks factbook viser også, at banken særligt har øget privatudlånet i Norge – fra 155 mia. kr. til 160 mia. kr. På syv kvartaler er udlånet til private nordmænd øget med hele 34 mia. kr. I Danmark har privatudlånet været vigende. Billedet med fremgang i udlånet er det samme for norske virksomheder, men med en mindre stigningstakt, mens udlånet til danske virksomheder har været faldende.