Q2: Omdiskuterede minusrenter giver banker dobbeltgevinst

Bølgen af opjusteringer fra bankerne op til Q2-regnskaber skyldes ikke kun lave tabshensættelser og kursgevinster på værdipapirer. Regnskabstallene løfter sløret for, at minusrenterne på bankindlån nu for alvor giver bundlinjen et varigt løft – på to måder, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Ofte kan man ikke læse så meget ud af lokalbankernes regnskaber, fordi de er ret summariske i deres detaljeringsgrad. Men der er de seneste år sket et betydeligt løft i informationskvaliteten.

Eksempelvis oplyser de fleste banker separate regnskabstal for hvert kvartal, hvor man tidligere skulle trække regnskabstallene fra første kvartal fra halvårstallene for at få et billede af udviklingen i årets andet kvartal.

Eksempelvis regnskabet fra Sparekassen Sjælland-Fyn hører til blandt dem med den højeste informationskvalitet. Sparekassen har haft en solid udvikling i basisindtægterne, men særligt to poster springer i øjnene: For det første det, ledelsen kalder ”positive renteudgifter”, som dækker over minusrenter på kundernes bankbøger.

I regnskabet oplyses, at ”som en konsekvens af det vedvarende lave renteniveau har sparekassen i 2020 og 2021 løbende tilpasset renteniveauet for indlånsprodukter til både private husholdninger og erhvervskunder. Disse tiltag understøtter udviklingen i positive renteudgifter, der er steget med 21,2 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Ved udgangen af første halvår 2021 udgjorde posten positive renteindtægter 43,8 mio. kr.”

Ledelsen oplyser for det andet, at indtægterne fra formueforvaltning er stigende, og det er også en general tendens i andre banker, hvor danskerne trækker deres penge ud af bankbogen for at investere i værdipapirer, typisk aktier eller investeringsbeviser som normalt er en endnu bedre forretning for bankerne. Ifølge Nationalbankens statistik er bankernes indtægter nu på knapt 300 mio. kr. månedligt, mens bankernes udgifter til minusrenter på folioindeståender i Nationalbanken er ca. 80 mio. kr. månedligt. 

Djursland Bank er ikke helt så informativ om Q2-resultatet. Men med en regnemaskine kan man udregne, at banken kom nogenlunde ud af Q2 som af Q1. Dog med lidt højere indtægter på minusrenter. Ledelsen for Djursland Bank bekræfter tendensen fra andre banker: De ledelsesmæssige skøn for corona-relaterede tabshensættelser kan nu stille og roligt tilbageføres.

Hvidbjerg Bank hentede en ekstra ca. halv mio. kr. i nettorenteindtægter fra minusrenter, og gebyrer var lidt lavere end i Q1, antageligt på grund af færre låneomlægninger.

Nettorente- og gebyrindtægter steg fra 21,9 mio. kr. i første kvartal til 22,5 mio. kr. på grund af øget udbytte fra sektoraktier.

Nationalbankens tal viser, at bankernes samlede udlån, både til erhverv og husholdninger, ligger nogenlunde fladt, samtidig med, at udlånsmarginalen på udlån til private husholdninger fortsat er vigende. Statistikken viser også, at marginalen både dykker for privatudlån til boligformål med en gennemsnitsrente på 2,7 pct. og for udlån til ikke-boligformål med en gennemsnitsrente på 4,4 pct.

MWL