Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

RD vil kapre markedsandele, men vil det lykkes?

Morten W. Langer

tirsdag 09. november 2021 kl. 7:00

Over de seneste år har Danske Banks realkreditinstitut tabt store markedsandele. Men nu skal det være slut. Danske Banks ledelse fastslår i Q3-regnskabet, at Realkredit Danmarks tabte markedsandele skal generobres. Men hvordan skal det ske? Økonomisk Ugebrevs chefredaktør Morten W. Langer har spurgt RD’s chef Carsten Nøddebo.

Ambitioner fejler ikke noget: I Danske Banks regnskab og præsentationer fastslås det, at Realkredit Danmark nu skal mere i offensiven. De seneste års tab af markedsandele skal stoppes, og de skal endda generobres, hvis de udmeldte statements står til troende: Som top commercial priorities nævnes som et af hovedpunkterne, at momentum skal genskabes, blandt andet ”by regaining fair housing market position and marketshare.”

Hvor meget RD over de seneste år har tabt i markedsandele på boligmarkedet, er svært at gøre op på grund af upræcise statistikker, hvor udlånsudviklingen på de enkelte segmenter er uklar.

Sammenlignes sektorens samlede udlån målt på markedsværdier, viser tallene fra Nationalbanken og RD, at RD’s samlede markedsandel er dykket fra 29,2 pct. af bruttoudlånet ved udgangen af 3. kvartal 2019 til 26,9 pct. ved udgangen af 3. kvartal 2021.

Tab stabiliseret
RD’s CEO Carsten Nøddebo, som fratræder jobbet til foråret, er dog optimistisk omkring udviklingen i Danske Banks realkreditselskab. Tallene viser da også, at tabet af markedsandele af det samlede marked stort set har stabiliseret sig de seneste tre kvartaler omkring 27 pct.. Så det ser ud til, at den sivende tendens er stoppet.

”Vi kan se, at vi tager en større del af det nye marked end tidligere. Og vi må også sige, at vi i en lang periode har været negativt påvirket, dels af de dårlige sager og den negative medieomtale, som er gået ud over vores brand. Det har uden tvivl kostet kunder, og det har også betydet, at vi måske ikke har fået samme antal nye kunder som tidligere,” siger Carsten Nøddebo.

Men Danske Banks topledelse har altså mod på en ny offensiv, hvor markedsandelen på især boligudlån skal generobres. Det må være tolkningen af formuleringen i Q3-regnskabet om, at der skal ”genskabes en fair markedsandel af udlånet til boligmarkedet.”

Carsten Nøddebo vil ikke konkretisere ambitionen om øgede markedsandele, og hvor meget der skal hentes. Men på tre år er der umiddelbart tabt to pct.point af det samlede realkreditudlån, svarende til ca. 40 mia. kr. i udlån. Det svarer til en bruttoindtægt på ca. 400 mio. kr. baseret på en bidragssats på én pct..     

Fastholder bidragssatser
Ifølge Carsten Nødebo ligger det hverken i kortene, at RD vil nedsætte de bidragssatser, kunderne betaler, eller lempe på kreditgivningen. ”Vi har ikke tænkt os at gå på kompromis med vores kreditvurderinger, og vi vil fortsat gå efter solide udlån til solide kunder.”

”Vi er også fortsat opmærksomme på, at der omkring de store byer har været betydeligt højere prisstigninger end andre steder i landet. Og derfor iagttager vi stadig de vejledninger, Finanstilsynet er kommet med omkring udlån i vækstområder med store prisstigninger,” siger han.

Ifølge Carsten Nøddebo er RD allerede ved ”at folde sig ud igen”, dels fordi brandingproblemet er aftagende med en bedring af bankens image, dels fordi man er gået i offensiven med nye innovative produkter, eksempelvis Flex Life, hvor kunden kan skrue op og ned for afdragene, og grønne obligationer.

”Vi arbejder også med, at kunderne skal opleve en hurtigere sagsbehandling ved låneansøgninger, og at samarbejdet mellem RD og banken forbedres.” I Q3-investorpræsentationen varsles endda ”significantly smoothened credit processes,” som er forbedring, der allerede er indarbejdet i de nye processer.

For langsomme
Carsten Nøddebo siger, at de mest efterspurgte huse i de større byer ofte handles meget hurtigt, og derfor har det stor betydning, om boligkøberen kan få et hurtigt lånetilsagn. ”Vi ikke har været hurtige nok i vores sagsbehandling, og det har kostet på nyudlånene. Så vores maskine skal køre hurtigere end tidligere, men det er kun én af de ting, vi arbejder på at forbedre.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank