Rekordprovision i Formuepleje trods markedets dårligste afkast

Formueplejes ejere er på vej mod et nyt kæmpe millionoverskud, selv om selskabets flagskib, investeringsfonden Penta, sidste år leverede et af de ringeste afkast på det danske fondsmarked. Et rekordhøjt performance fee til Formueplejes ejere skyldes en meget kontroversiel aflønningsmodel. Finanstilsynet ser ud til at have dømt modellen ulovlig, som tidligere beskrevet af Økonomisk Ugebrev.

Danmarks største uafhængige kapitalforvalter, Formuepleje, der forvalter godt 100 mia. kr., leverede sidste år et af de relativt dårligste afkast til investorerne. Men ejerne bag forvaltningsselskabet står alligevel til at få den højeste indtjening på det danske marked for investeringsfonde.

Den høje aflønning for ringe afkastresultater skyldes Formueplejes helt særlige måde at tage sig betalt på. I realiteten får man bonusløn, bare aktiemarkedet stiger. Og det gjorde aktiemarkedet i den grad sidste år. Formueplejes største investeringsfond, Penta, har som benchmark at følge globale aktier, der sidste år steg næsten 28 pct.

4 pct. i ÅUP
Så selv om Penta blot leverede det halve af det afkast – godt 15 pct., – vil det om få måneder vise sig, at Formuepleje sikkert kommer til at slå rekord med det højeste performance fee, som for investorerne vil udløse de højeste omkostninger på markedet. Kunderne i Penta kommer til at betale op mod 4 pct. af formuen i Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP).

Formuepleje har i årevis haft en aflønningsmodel, hvor forvaltningsselskabet får 10 pct. af kundernes afkast, blot det er positivt. Så selv om Formuepleje altså kun har præsteret halvdelen af afkastet på sit benchmark, kan man stadig tage 10 pct. i performance fee af det positive afkast på 15 pct. – altså 1,5 procent i ÅOP, som skal lægges oven i den normale omkostningsprocent på 2,5 pct.

”Det er jo ikke første gang, vi ser det her. Mig bekendt er Formuepleje de eneste, der opgør deres omkostninger på den her måde. Jeg synes, det er et problem, at man kan tage performance-aflønning, uden at man rent faktisk har gjort et godt stykke arbejde og skaffet kunderne et godt afkast,” siger managing partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest.

Når årsregnskabet om få måneder fremlægges, ventes det at føre til et nyt rekordresultat i Formuepleje på godt 400 mio. kr., baseret på den skønnede omkostningsprocent. Økonomisk Ugebrev har forelagt skønnet for Formuepleje, der ikke ønsker at kommentere det. Det er uklart, hvilken betydning Formueplejes brug af et såkaldt high watermark får for omkostningsberegningen.

Situationen ligner til forveksling, hvad der skete i 2019, hvor Formuepleje på lignende vis tog sig rigtigt godt betalt, selv om kunderne også dengang havde fået et afkast, der var positivt, men ringere end markedet.

Den slags er der også blevet lagt mærke til i Finanstilsynet, der har brugt de seneste par år til at implementere nye ESMA-regler for den slags performanceaflønning. Ved årsskiftet trådte de nye regler i kraft for investeringsfondens omkostningsmodeller. Og alt tyder på, at Formueplejes kontroversielle model nu bliver dømt ulovlig. Finanstilsynet udsendte i denne uge en ekstra specificering af de nye regler, som indikerer, at Formuepleje må droppe den aktuelle performancemodel.

Ny fortolkning
”Finanstilsynet har lavet en ny fortolkning af ESMA’s guidelines. Det er vi i gang med at kigge på nu, og det sker i dialog med tilsynet. Vi har ikke noget nyt at tilføje for nuværende,” siger Katrine Sigvardt, head of communications and PR og partner i Formuepleje.

Økonomisk Ugebrev skrev allerede i maj 2000, altså for snart to år siden, at performancemodellen i Formuepleje ikke ville kunne bestå de nye europæiske regler fra ESMA. Men dengang afviste Formuepleje at forholde sig til spørgsmålet ud fra begrundelse, at reglerne ikke var endelige – i hvert fald i Danmark.

Formelt trådte de nye regler om beregning af performance fee dog allerede i kraft for et år siden, mens 2021 har været et overgangsår, hvor man skulle indrette sig på de nye regler.

Økonomisk Ugebrev har også spurgt Formuepleje om baggrunden for de høje omkostninger i forhold til investorafkastet. Men det ønsker man ikke at svare på. Vi har også spurgt Formuepleje, om de samlede omkostninger løber op i 400 mio. kr., baseret på en omkostningsprocent på 4. Det har Formuepleje heller ikke svaret på.

Carsten Vitoft