Nationalbankens Lars Rohde passer selv på 1761 kg guld i Havnegade

Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at der i kælderen under Nationalbanken i Havnegade befinder sig 1761 kg rent guld. Det har banken bare aldrig fortalt nogen. Fortielser og usandheder om den danske guldbeholdning har været en del af bankens strategi. Et folketingsmedlem undrer sig. Journalist Henrik Denta fortsætter artikelserien om Nationalbankens guldbeholdning.

Avisreferaterne fra denne uges omtale af regnskabet fra Danmarks Nationalbank var stort set alle kopieret fra Nationalbankens egen pressemeddelelse. ”Værdien af Nationalbankens guldbeholdning steg med 2,9 mia. kr. i 2020. Hvis der ses bort fra den høje kursgevinst i 2020 på guld, ville resultatet vise et underskud,” skrev Nationalbanken. Og det fik bl.a. Finans til at skrive, at ”takket være næsten 67 tons guld i en kælder i London samt stigende guldpriser, kommer Danmarks Nationalbank kommer ud af 2020 med overskud.”

Men der ligger ikke 67 tons dansk guld i en kælder i London. Danmarks Nationalbanks egen inspektionsrapport fra 2018 fortæller nemlig sort på hvidt, at der kun ligger 64 tons guld i London.

Overraskende svar
Hvor de sidste 2,5 tons guld er blevet af, har i mange år været en godt bevaret hemmelighed og en del af Nationalbankens fortielsesstrategi.

Danske medier har igen og igen gennem mange år fortalt, at hele den danske guldbeholdning ligger i London. Danmarks Nationalbank skriver dog selv på sin egen hjemmeside, at ”størstedelen” af guldet ligger i London. Men ikke et ord om, hvor meget det dækker over, eller hvor det resterende guld er henne.

Først da Økonomisk Ugebrev direkte spørger Nationalbanken, hvor de sidste 2,5 tons guld befinder sig, får vi et svar. Og endda et overraskende et.

”Det kan oplyses, at Nationalbankens guldbeholdning på 66.550 kg er fordelt på følgende lokationer: Bank of England (64.385 kg), Federal Reserve Bank of New York (404 kg) og Nationalbanken (1.761 kg).”

I kælderen under Nationalbankens hovedsæde på Havnegade i København, hvor der i dag kun går håndværkere rundt for at renovere bygningen, ligger der altså 1761 kg. dansk guld. Må man formode.

Der eksisterer ingen billeder af guldet, ingen omtale af det. Og kun de færreste har nogensinde hørt om det og endnu færre set det.

Hvor det således har været let at kontrollere og inspicere guldbeholdningen i Havnegade, forholder det sig anderledes med de 404 kg i USA, der formentligt aldrig er blevet inspiceret. Amerikanske banker er kendt for ikke at tillade udenlandske inspektioner, og Nationalbankens egen inspektionsrapport omtaler kun guldbeholdningen i London.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er guldbeholdningen i London aldrig blevet udsat for en fuld inspektion. Noget der affødte stærk kritik af bankens regnskabsaflæggelse fra bl.a. Kim Klarskov Jeppesen, professor ved CBS, her i Økonomisk Ugebrev.

Kritikken blev også fremført på repræsentantskabsmødet i Nationalbanken i denne uge af bl.a. Peter Gæmelke, tidligere bl.a. præsident for Landbrugsrådet, og Rune Lund, MF Enhedslisten. Ingen af dem har set inspektionsrapporten, og de havde derfor bedt Nationalbanken om en redegørelse.

Den gav bankdirektør Per Callesen på mødet, men uden at udlevere inspektionsrapporten. Han beroligede dog repræsentantskabet med, at når både Bank of England og revisionen var inde over dette, var alt naturligvis i orden.

Alternativ historie
Peter Gæmelke, der nu er trådt ud af repræsentantskabet, er tilfreds med redegørelsen, mens Rune Lund er mere forbeholden.

”Jeg forstår ikke, at en bank som Danmarks Nationalbank ikke kan eller vil leve op til de samme høje standarder for aflæggelse af regnskaber, som vi kræver af alle andre virksomheder,” siger han og understreger, at han ikke har grund til at mistænke, at der skulle mangle noget af guldet.

Nationalbanken omgår også sandheden, når den på sin egen hjemmeside skriver, at guldbeholdningen i London har været der ”siden det af sikkerhedsmæssige årsager blev flyttet under den kolde krig”.

Det fremgår af bankens egen inspektionsrapport, at guldet ankom til London i 2002, hvor den kolde krig havde været forbi i ganske mange år. Enten har banken ikke fulgt med i historietimerne, eller også ønsker den at tegne et andet billedet af guldets historie end det virkelige billede.