Slank Nationalbanken, lad tilsynet overtage de fleste opgaver

For ti år siden foreslog daværende direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, at Finanstilsynet skulle lægges ind under Nationalbanken. Men i dag er situationen vendt på hovedet. Siden Bernsteins udmelding har Finanstilsynet været igennem en omfattende modernisering og har overtaget stort set alle nye og vigtige opgaver med at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbanken kæmper derimod med en håbløst forældet og utidig ledelsesstruktur, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.

Styrkeforholdet mellem landets øverste finansielle myndigheder, Finanstilsynet og den danske Nationalbank, ændrer sig med lynets hast i disse år. Det betyder at Finanstilsynet, der for blot ti år siden kun var halvt så stor som Nationalbanken målt på antal ansatte, allerede næste år overhaler Nationalbanken på antallet af ansatte – men i høj grad også på opgaver med at sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

For Nationalbanken er der ikke mange opgaver tilbage, som varetages af mere end 400 ansatte. Opgaverne er i sin væsentlighed vedligeholdelse af statsgælden, interventioner på valutamarkedet, fastsættelse af renten og betalingsafvikling. Alt sammen noget som efterhånden er svært at betegne som raketforskning al den stund, at fastsættelsen af renten styres overordnet af den europæiske centralbank med danske korrektioner efter kronekursens styrke.

Udefra set er det svært at forstå, at der skal sidde flere hundrede højtlønnede akademikere og finansfolk til at gøre dette arbejde. Man kan med rette spørge, om det er hensigtsmæssigt, når landets vigtigste øverste finansielle myndigheder ikke tager den medicin, de selv ordinerer. Resten af den finansielle sektor er ikke blevet mødt med andet end skrappere krav til ledelsen, governance, compliance, Fit og Proper, hvidvask og rapportering.

I Finanstilsynet er man fulgt med udviklingen: Her er der en professionel bestyrelse med landets skrappeste adgangskrav, så det tager månedsvis at finde nye kandidater, når en plads bliver ledig.  De seneste år har der været enorm udskiftning.

For nye kandidater til Nationalbanken bestyrelse findes ingen faglige optagelseskrav overhovedet, og man sidder nærmest for livet. Hvad er det eksempelvis for kompetencer, som formanden for Dansk Sygeplejeråd bringer med til bordet, kunne man spørge.

Man kunne faktisk stille mange spørgsmål til ledelsen i Nationalbanken, og det har vi forsøgt her på Økonomisk Ugebrev. Om guldreserven, om forvaltningen af valutareserven, om investeringsstrategien, om tilsyn, rapportering og governance. Lars Rohde har ikke ønsket at svare på et eneste spørgsmål.

I de seneste uger er vi så rykket op i systemet og har spurgt hans bestyrelse og repræsentantskabet, om de synes, det er ved at være tid med en debat omkring en modernisering af Nationalbanken og den gældende lov, der blevet skrevet i 1936. Ingen har ønsket at svare på dette i Nationalbankens bestyrelse.

Vi har svært ved at se, at det ikke presser sig på med en modernisering af Nationalbanken. Og det tror vi også, at mange andre godt kan se. Det store spørgsmål er efter vores mening ikke ”om”, men hvornår og hvordan.

For det første tvivler vi på, at der sker ændringer i Nationalbanken før Lars Rohde går på pension. Han er 67 år, så han planlægger antageligt at gå på pension senest om tre år. Vi anser det for tvivlsomt, at han vil ændre på særligt meget før ikke mindst, fordi det kan blive opfattet som et knæfald for Økonomisk Ugebrevs kritiske artikler.

Når en ny øverste Nationalbank-direktør tiltræder, vil denne modernisering efter vores vurdering være uundgåelig. Vurderingen af, hvad der ser bedst ud for Lars Rohde, er ikke svær. Venter han, vil en efterfølgende stor modernisering se ud som om, at han har afleveret en gammeldags alt for ressourcetung institution til sin efterfølger. Næppe det bedste eftermæle.

For det andet er det en mulighed, at regeringen og erhvervsministeren tidligere presser på for at ændre Nationalbankens rolle, åbenhed og governance. Erhvervsministerens departement har selv siddet med ved bordet i Nationalbanken i årevis. Men det er påfaldende, at erhvervsministeren bliver ved med at give alle de nye og vigtige opgaver til Finanstilsynet i stedet for Nationalbanken. Og Risikorådets rolle og funktion er allerede til debat, jvf. seneste udgave af Finans/invest. Muligheden er derfor, at Finanstilsynet overtager hovedparten af opgaverne i Nationalbanken med undtagelse af rentestyringen og valutareserven. I nogle lande er modellen en sådan meget slank centralbank.

Få de vigtigste finansnyheder direkte i indbakken. Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om finans & økonomi her: