Staten scorer uventet gevinst på aktiesalg i startups

Da statsstøtten til fire små statslige venturesslskaber i universitetsbyerne blev afviklet i 2019, var der ikke mange, der regnede med, at staten kunne sælge sine aktieposter i de 350 tilbageværende vækstselskaber med fortjeneste. Men godbidder i porteføljen og stor pengerigelighed ser nu ud til at sikre staten en klækkelig gevinst, skriver fagredaktør Carsten Steno

Meget tyder på, at staten kommer til at opnå en klækkelig gevinst på salget af dens ejerandele i godt 350 vækstvirksomheder, som fire små statsligt finansiere ventureselskaber – såkaldte innovationsmiljøer – lå inde med, da statsstøtten til dem ophørte i 2019. Modsat hvad mange ventede, viser der sig at være en del godbidder i porteføljen, hvor de statslige ejerandele skal være afviklet inden udgangen af 2023.

Da statsstøtten ophørte i 2019, havde staten 150 mio. kr. til gode i de 350 selskaber. Nye tal, som Økonomisk Ugebrev har indhentet i Uddannelses- og Forskningsministeriet, viser, at der foreløbig er solgt statslige ejerandele for 258 mio. kr., selvom kun godt en tredjedel af statens aktieposter er solgt. 

Tre af fire opløses
Salget af statens ejerandele er overladt til de fire statslige ventureselskaber, der nu har status af såkaldte exitoperatører. De har endnu 22 måneder til at afvikle statens ejerandele. De fire exitoperatører er Preseed Venture, der ligger hos DTU i Kgs. Lyngby, samt tre selskaber i de øvrige danske universitetsbyer, Capnova i Aarhus, Syddansk Innovation i Odense og Borean i Aalborg.

Efter statsstøtten ophørte, har PreSeed tegnet en ny fond på markedsvilkår og er i gang med at rejse penge til en fond 2, mens de tre øvrige exit-operatører indstiller deres virksomhed, når statens ejerandele i de vækstvirksomheder, de har administreret, er solgt.

Adm. direktør i Capnova Lars Stigel, der har skrevet en bog om innovationsmiljøernes historie, vurderer, at staten ender op med godt 550 mio. kr. i salgsprovenu for de godt 350 selskaber.

”Foreløbig ser det ud til at gå bedre, end både jeg selv og skeptikerne havde troet. Dels fordi der er ganske gode selskaber i porteføljen, dels fordi der er mange penge i markedet,” siger Lars Stigel.

På den måde ser det ud til, at staten har valgt et heldigt tidspunkt at afvikle sine ejerskaber på.

Som et eksempel på en Capanova-exit, der forventes at ville skæppe i statens kasse, nævner han Pharma-virksomheden NMD-Pharma, der netop har rejst 300 mio. kr. i ny kapital. NMD er en life-science-virksomhed, der udvikler midler mod neuromuskulære lidelser. Capnova har investeret i virksomheden sammen med bl.a Novo.

Den mest givtige af exitoperatørerne, PreSeed Ventures, har ifølge CEO Christel Piron bidraget med et væsentligt stort tocifret millionbeløb til staten – bl.a. opnået ved at sælge statens lille ejerandel i Trustpilot, der i 2021 blev børsnoteret i London til en markedsværdi af ca. 8 mia. danske kroner.

”Vi arbejder for at gøre det bedst muligt både for staten og for selskaberne, så de sælges på et tidspunkt, hvor det er naturligt for dem at få yderligere funding. Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at jeg er stolt af de resultater, vi foreløbig har opnået på statens vegne – både i 2020 og i 2021”, siger Christel Piron.

Hun tilføjer, at PreSeed Ventures har haft is maven, selvom statens ejerandele skal være afviklet inden udgangen af 2023. Undervejs er der afvist flere købstilbud, fordi den potentielle værdi af statens ejerandele i vækst-virksomhederne er stigende.

Engle på banen
De statslige ventureselskabers opgaver var at trække nye vækstvirksomheder ud af universitetsmiljøerne. Det lykkedes kun i begrænset omgang, mens selskaberne havde mere held med at investere i private iværksættere. I alt blev der i perioden 1998 til 2019 investeret i 1398 selskaber, som samlet tiltrak 17,8 mia. kr. i statslig og privat kapital.

Staten standsede investeringerne i de små statslige ventureselskaber i 2019 og overlod opgaven til Vækstfonden og Innovationsfonden. Begrundelsen var bl.a., at der i dag er mange private business-engle, som kan overtage den rolle, som staten i sin tid påtog sig. Desuden mente staten, at de statslige ventureselskaber i universitetsbyerne var for små til at løse opgaven.

I 2020 investerede de godt 300 business-engle, som er organiseret i englenes forening, Danban, da også for 365 mio. kr. i nye vækstvirksomheder. Det er særligt tech-virksomheder, som har haft business-englenes interesse.