Stop for privat strandhugst: Finanstilsynets topfolk ”indhegnes” nu af karensperiode

Finanstilsynets topfolk er nu blevet tvunget til at skrive under på, at de ikke bare fra den ene dag til den næste kan hoppe over til nye job i den private sektor. Der skal nu en ”cool off-periode” på to til seks måneder til, før de kan starte i nyt job mod til gengæld at modtage 5 til 15 pct. ekstra i løn. Aftalen kommer i kølvandet på mange års debat og imødegår, at offentlige topfolk kan skifte direkte over hos ”fjenden” med central viden om konkrete sager og handlingsplaner.

Erhvervsministeriet og Finanstilsynet har i al stilhed fundet en løsning på, hvordan man fremover forhindrer, at kapitalstærke kræfter i den danske finanssektor går på strandhugst efter Finanstilsynets mest attraktive ledere, og så man undgår, af de næsten fra den ene dag til den anden kan starte i nyt job.

Fra den 1. februar er det populært sagt officielt slut med at gå hjem fra arbejde i Finanstilsynet om aftenen og møde op på et nyt arbejde i banksektoren næste morgen – vel at mærke til dobbelt så høj en månedsløn. Og der er også en karensperiode, der gør det vanskeligere at tage aktuel viden med direkte over i det private, måske hos modparten i konkrete myndighedssager.

Politisk aftale
Så vidt vides har ingen af cheferne i Finanstilsynets opsagt deres stilling i ugens løb, så dermed bliver der nu også sat en prop i diskussionen om vidensflugt og industrispionage i Finanstilsynet. En offentlig debat der er blusset op, hver gang chefer har forladt Finanstilsynet.

”Men man skal huske, at udgangspunktet for denne aftale var, at et bredt politisk flertal i Folketinget havde besluttet, at der skal indføres en karensperiode for ledende medarbejdere i Finanstilsynet, hvis de skifter til et job i den finansielle sektor. Så det var en bunden opgave at få lavet en aftale, der sikrer, at de berørte chefer får en fair kompensation for klausulerne. Set i det lys er det en tilfredsstillende aftale, der er opnået enighed om,” forklarer Hanne Fugl Eskjær. Hun har som formand for de offentlige chefer i Djøf forhandlet aftalen på plads.

Djøf har i mange år bekæmpet klausuler, der begrænser medarbejdernes mulighed for at skifte job. Der er mere behov for at fremme mobiliteten mellem den offentlige og private sektor end at begrænse den med klausuler, mener Hanne Fugl Eskjær.

Så på mange måder er der forhandlet med pistolen for panden, og det bemærkes også af headhuntere, som Økonomisk Ugebrev har talt med, at ”aftalen ganske rigtigt vil producere det ønskede resultat – nemlig at det bliver sværere for den private sektor at gafle gode medarbejdere i Finanstilsynet. Men det bliver nu mere end tilsvarende sværere at skaffe nye gode folk til Finanstilsynet.”

Blandt de fem mest kendte headhuntere med arbejde for den finansielle sektor i Danmark er der dog ingen, der skal have noget klinket ved at stå frem og kommentere aftalen. Erhvervsministeriets departement er notorisk følelsesladet over for den slags lønaftaler i dets styrelser.

Aftalen er ikke specielt streng, og det ses mere som et spørgsmål om principper. Direktionen i Finanstilsynet skal køle ned i seks måneder, før der kan bestrides nye job i den private sektor. Underdirektører får tre måneder og kontorcheferne to måneders karens. Dertil gives så en lønkompensation på 5 til 15 pct., gradueret efter længden af cool off-perioden.

Dermed havner aftalen også oven i et andet kontroversielt emne – nemlig lønniveauet i Finanstilsynet. Som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev har der længe været en svingdørskultur i Finanstilsynet. Og årsagen er ofte blevet tilskrevet ringe lønforhold. Tilsynets direktør Jesper Berg får eksempelvis mindre end halvdelen i løn i forhold til de øverste chefer i Nationalbanken og Finansiel Stabilitet.

Markant lønforskel
”Den nye aftale virker ikke urimelig. Når man ser på andre lande, så er det nogenlunde det samme. Omkring arbejdsforholdene i tilsynet skal man huske, at alt ikke er løn. Men det er da klart, at Finanstilsynets bestyrelse nu må spørge sig selv, om Jesper Berg var den eneste ansøger eller den eneste kvalificerede ansøger, da stillingen blev slået op,” siger Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

I Sverige har ledelsen af Finanstilsynet seks måneders karensperiode, og andre har to måneder. I den Europæiske Centralbank er det tre måneder til et år, sat ud fra løngruppen. Til gengæld er der markant forskel til det danske lønniveau.

Det er også lønniveauet, der er mest bekymring for fremover. 15 pct. i lønkompensation til Jesper Berg vil rent faktisk stadig placere ham på halv løn i forhold til Nationalbanken, hvor Lars Rohde tjener 3,6 mio. kr. årligt, mens Jesper Berg så kan lægge 15 pct. oven i sine i dag 1,5 mio. kr. årligt.

”Jeg forstår godt hensynet til at indgå den slags aftaler, men jeg vil ikke kommentere implementeringen af dem,” lyder det kortfattet fra Jesper Berg.

Politikere friholder sig selv
Det bemærkes dog også fra de finansielle headhun­teres rækker, at der bør være en forskel mellem lønnen i det private og det offentlige. Og at Jesper Berg allerede gik ned i løn, da han tog jobbet som direktør i Finanstilsynet, fra tidligere et direktørjob i Nykredit. Men forskellen burde ikke være 50 til 100 pct., som den er i dag, men måske mere 20 til 25 pct., som det er i England, der har et af verdens bedste Finanstilsyn.

Det bemærkes også tørt, at de politikere, der har ønsket karensreglerne i tilsynet, selv har fuldstændigt frit lejde til at skifte job. Og at det måske er endnu mere problematisk, når politikere som Brian Mikkelsen og Henrik Sass Larsen skifter over det den kapitalstærke private sektor.

Carsten Vitoft