Storinvestorer ventes at fravælge danske analytikere

Kun en gruppe af danske elite analytikere ventes at ”overleve” økonomisk, hvis de skal leve af at sælge analyser til professionelle investorer. C20-selskaberne følges ofte af 20-30 udenlandske analytikere eller flere, og det synes begrænset, hvor mange analyser, de professionelle investorer vil betale for.

Kun enkelte danske analytikere ventes at kunne tage kampen op mod de store internationale finanshuse, lyder vurderingen i branchen. Med mindre de danske banker udvikler anderledes forretningsmodeller, for at brødføde deres aktieanalytikere, ser det ud til at blive et blodbad efter 1. januar 2018, når de nye EU-regler træder i kraft.

For tiden følges flere af de store C20-selskaber af over 30 udenlandske analytikere, og det er dem, de typisk seks-syv danske aktieanalytikere fra danske banker nu skal konkurrere direkte med. I de udenlandske finanshuse sidder analytikerne typisk i store brancheteams med andre analytikere, som også følger de internationale konkurrenter til de danske selskaber. Til gengæld ses de danske analytikere at have nærhed til topledelserne i de danske selskaber.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev må prisen på aktieanalyser og adgangen til at tale med analytikerne ikke længere indgå i den samlede pris på handelskurtage, når man handler aktier gennem et finanshus. Der skal være et prisskilt på de enkelte dele. Og dermed tvinges kapitalforvaltere til at tage stilling til, hvem de vil bruge og betale for fremover. I det spil får danske analytikere det mere end svært, vurderer branchekilder over for Økonomisk Ugebrev. Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse fra juni følges 14 danske C20-selskaber af mere end 20 danske og udenlandske analytikere. Topscoreren er Carlsberg, der følges af 38 analytikere, med Nordea på andenpladsen med 37 analytikere og Novo Nordisk på tredjepladsen med 34 danske og udenlandske analytikere. Forventningen er, at ikke alle disse analytikere vil kunne overleve gennem brugerbetaling fra de professionelle investorer.

I de mindre danske banker kan udvejen være at satse på brugerbetalinger fra private kunder, samt højere interne betalinger for analyser, som anvendes ved forvaltning af ”egne” investeringsforeninger og pensionspuljer. De mellemstore bankers analytikere vil med stor sikkerhed blive fravalgt af de professionelle investorer.

Men hvem af de danske analytikere kan ventes at overleve? Økonomisk Ugebrev har tidligere ratet de danske analytikere baseret på interviews med portefølje-forvaltere og IR-managere. Her topper Danske Bank og Nordea listen med de bedste analytikerhold med næsten dobbelt så høj score som nummer tre på listen, Carnegie. Og med færrest mulige point i bunden af listen kommer så Jyske Bank og Sydbank. Sydbank ventes at fortsætte med at udarbejde lige så mange analyser, som de hidtil har gjort, og offentlige gøre dem gratis. For Sydbank handler det nok så meget om at se analyserne som en markedsføringsindsats over for de private kunder og at bevise, at banken har stor viden og indsigt i de selskaber, de rådgiver kunderne om. Det er dog i den sammenhæng også værd at bemærke, at Sydbanks kurtager ligger i den højere ende, hvorved det er spørgsmålet, om de nye regler overholdes.

Danske Bank og Nordea spås de bedste chancer for at klare sig i den nye åbne konkurrence, selv om flere asset managers, som Økonomisk Ugebrev har talt med, understreger, at de anser bankernes fremsendte prislister som et ”forhandlingsoplæg” og ikke en endelig prisliste. Langt sværere bliver det for de mellemstore banker og deres analytikere.