Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Strategiplan 2020: BankInvest renser ud i kunderne

Henrik Denta

torsdag 14. december 2017 kl. 12:36

Med ny strategiplan 2020 er en af landets største forvaltere nu begyndt at rense ud og sige farvel til kunder for et tocifret milliardbeløb i AuM. Kun kunder, der er profitable, skal fortsat være at finde i forretningen, siger BankInvest´ adm. direktør Lars Bo Bertram.

Ved udgangen af tredje kvartal i år havde BankInvest allerede tjent flere penge end hele året før. 183,4 mio. kr. før skat blev det til i årets tre første kvartaler mod 138,6 mio. kr. for hele 2016. Alligevel skal der tjenes endnu flere penge i BankInvest, der ejes af 39 lokale og landsdækkende pengeinstitutter. Og strategien er fastlagt i den nye 2020-plan, fortæller adm. dir. i BankInvest Lars Bo Bertram.

”Vi er ved at sige farvel til en lang række kunder, der ikke er profitable nok i vores forretning. Det drejer sig om aftaler for et tocifret milliard-beløb”. Dermed er BankInvest begyndt på rejsen mod at fokusere sin forretning langt tydeligere. Også selv om det betyder et farvel til både kunder og kapital under forvaltning samt administration. BankInvest har i dag godt 150 mia. kr. under forvaltning og administration, en stigning på over 14 mia. kr. fra året før.

”De kunder, vi nu siger farvel til, er institutionelle kunder, der selv har forvaltet deres formuer, men hvor vi har varetaget det administrative samt mellemstore kunder som har fået skræddersyet et mandat hos os med både aktier og obligationer. Vi må erkende at der har været for meget arbejde for os i forhold til hvad vi kan tjene på dem.” Som eksempler på det merarbejde, der har været med disse kunder, nævner Lars Bo Bertram, at der i visse situationer har været alt for mange manuelle afstemninger, handelsinstruktioner, der har skullet ekspederes uden for Swift-systemet og håndtering af derivater.

”Selvom vi har haft nogle af disse kunder gennem mange år, var tiden kommet til, at vi måtte genopfinde os selv. Det giver plads til, at vi kan styrke vores fokus på de resterende kunder og få nye ombord, der passer ind i vores kerneforretning og på vores administrative motorvej”. Lars Bo Bertram ønsker ikke at sætte navne på de kunder, der har eller er på vej til at forlade BankInvest.

Fremover bliver der tre kundetyper i BankInvest: Pengeinstitutterne samt institutionelle kunder i Danmark og i udlandet. Og endelig holder BankInvest døren åben for 3. partsaftaler med andre investeringsforeninger. Og jagten på at hente forretning hjem inden på disse kundetyper er allerede gået i gang. Sidste år hentede BankInvest hele SEB Asset Managements team på danske aktier. Og tidligere i år hev de en af de store kunder i land, da de landede en aftale med Industriens Pension og et mandat på danske aktier til en værdi af 3,5 mia. kr.

”Vi har skruet op for salget af vores kerneprodukter overfor institutionelle investorer. Og her har vi en administrativ motorvej, hvor vi effektivt, hurtigt og omkostningsbesparende kan gøre os gældende. Jo flere kunder vi har kørende på den samme administrative motorvej, jo mere omkostningseffektivt er det for os”, siger Lars Bo Bertram. For netop at kunne gøre sig gældende gælder det om at spare på omkostningerne, hvilket også er en stor del af 2020-planen. ”Det er hele vores infrastruktur, der skal effektiviseres. Det kræver store investeringer, men vi skal have optimeret den måde, vi arbejder på. Alt bliver gået efter i sømmene og strømlinet. Det betyder også, at vi kan reducere omkostninger i forhold til forvaltet og administreret formue samtidig med, at vi intenst arbejder på at eliminere risikoen for fejl”, siger Lars Bo Bertram.

INVESTERINGSROBOT

Det er i den kontekst, at BankInvest fra starten af det nye år er klar til at lancere sin investeringsrobot, hvor kunderne via en mobil app kan investere i brede, blandede fonde, der er sammensat af ETF’ere med aktier og obligationer med et minimum indskud på 1.000 kr. ETF’ere er indeksfonde, der netop er karakteriseret ved lave omkostninger. Der bliver ingen rådgivning i forbindelse med denne form for investering, der skal konkurrere med Danske Banks June og den kommende investeringsrobot Nora fra Nordea, der også ventes at ramme markedet fra starten af det nye år.

Dermed bliver Darwin de 39 lokale og landsdækkende pengeinstitutters nye våben. ”Omkostninger i Darwin kommer til at ligge mellem 0,75-0,95 pct. Det mener vi er meget konkurrencedygtigt i markedet. Der er kunder derude, der gerne vil investere på denne måde, og som ikke ønsker og ikke vil betale for rådgivning,” siger Lars Bo Bertram.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank