TDC ønsker slækkede krav til bredbåndspriser

I dette interview fortæller TDC’s strategidirektør Lasse Pilgaard om telekoncernens fremtidige detaljerede strategi for det danske bredbåndmarked. Han forudser regionale monopoler, og han mener, der er behov for, at myndighederne lemper den aktuelle prisreguleringsmodel for bredbånd, for at dække bredere geografisk.

ØU: Jeres nye ejer har udmeldt, at TDC skal gennemføre en strukturel separation, altså hvor TDC deles op i to selvstændige juridiske enheder, hvor den ene del består af infrastruktur og tilhørende ydelser, herunder net og mobil ud til slutkunder, og den anden del af indholdstjenester. Hvad er det overordnede rationale bag denne opdeling?

LP: ”For det første vil jeg godt sige, at det er blevet lidt misforstået af pressen, at det indebærer, at man kun vil fokusere på den ene del af forretningen.

Opdelingen er et stort tema i mange telekom-virksomheder, og flere har allerede gjort det, blandt andet New Zealand og Tjekkiet, og Italien er i gang med det. En del af rationalet er, at infrastrukturforretningen og indholdsforretningen bevæger sig i hver sin retning. For indholdsforretningen bevæger markedet sig i disse år meget hurtigt, drevet af den store digitaliseringsrejse med tv-streaming og Netflix, og samtaler via nye teknologier såsom facetime. Det stiller ydermere helt nye krav til infrastrukturen og sikring af den nødvendige kapacitet, hvorfor der her også kræ-ves store investeringer gående fremad. I bund og grund betyder det, at der både med hensyn til ledelsesmæssigt fokus og kapitalstruktur bliver tale om to meget opdelte og forskellige forretninger.”

FORSKELLIGE TIDSHORISONTER

Hvad mener du med, at kapitalstrukturen er forskellig i de to typer af forretninger?

”Kapitalstrukturen – mere præcist cost of capital – vil i infrastrukturforretningen på sigt være meget forskellig fra indholdsforretningen. Infrastrukturinvesteringer ses som lav risiko-investeringer, da de typisk har en levetid på 20-30 år eller derover. Den lange investeringshorisont og lavere risiko betyder, at investors afkastkrav er meget lavere, typisk 2-3 procent, end ved kortsigtede investeringer, hvor både risiko og afkastkrav er meget højere.”

Og det betyder, at I kan skaffe billigere kapital til de langsigtede infrastrukturinvesteringer?

”Vi vil jo gerne investere mere i fiber i Danmark, og vi mener, at disse investeringer er lav risiko-investeringer. I takt med, at markedet ser dette, bl.a. som et resultat af en opdeling af selskabet, er tesen, at vi over tid kan sikre en attraktiv finansiering af disse investeringer. Kapitalmarkederne kræver simpelthen en mindre risikopræmie her.”

Hvor vigtigt er det i det store billede med de lavere kapitalomkostninger, eksempelvis i forhold til jeres ambitioner om udbygning af fibernet?

”Det har stor betydning, da det netop er denne type investeringer, der har tiltrukket vores nye ejere, hvorfor det havde været svært at sikre tilsvarende investeringer uden dem. Vores nye ejere, blandt andet ATP og PFA Pension, har jo ikke en investeringshorisont som typiske private equity kapitalfonde på 5-7 år. De siger, at vi nu skal bygge en infrastruktur, som vi kan forrente over de næste 50 år. Det betyder ikke nødvendigvis, at de selv er med hele vejen, men så vil casen også været interessant for andre langsigtede investorer.”

FORSKELLIGE KULTURER

Du nævner også, at der er brug for forskellige ledelsesfokus i de to forretninger?

”I og med at de to forretninger vokser fra hinanden, bliver de også mere og mere forskellige. Det kræver i virkeligheden to forskellige ledelsesteams med fokus på hver deres rejse, men også meget forskellige virksomhedskulturer, hvor infrastrukturforretningen skal fokusere på det meget lange sigt, og indholdsforretningen skal kunne tilpasse sig på en kortere horisont. Indholdsforretningen skal også være god til at teste mange forskellige løsninger og dermed hurtigt lære af sine fejl, hvor en infrastrukturforretning altid skal sikre, at alt er fuldt gennemtestet, så der aldrig opstår fejl.”

Hvor langt er I nået i den strukturelle separation?

”Vi er påbegyndt eksekveringen og er kommet godt fra start. Det er en lang rejse, hvor der skal løses mange komplekse problemer hver dag. Det er svært at give en egentlig status eller procent på, hvor langt vi er, men overordnet set er vi ved at have en god plan for, hvordan vi skal drive separation over de kommende år.”

Hvor vil I gerne vil hen med separationen? Skal alt andet end infrastrukturen frasælges, lige som I har gjort med Get i Norge?

”Det er endnu ikke mejslet i sten, hvordan det vi i dag kender som TDC Group, kommer til at se ud til sidst. Vi arbejder med forskellige modeller. Og vi kommer til at gøre det, som i sidste ende kommer til at maksimere værdien af begge enheder. En model kunne være den klassiske holdingstruktur, hvor begge selskaber lever sideordnet under et slankt holdingselskab. En anden mulighed er, at der bliver tale om forskellige ejere. Men det er der altså ikke truffet nogen beslutning om.”

VIL FINDE PARTNERE

I har jo tidligere udmeldt, at I gerne vil samarbejde med de fiberselskaber, som energiselskaberne ejer. Men vil det ikke begrænse konkurrencen, hvis I groft sagt opdeler markedet mellem jer, så I ikke udbygger med fiber i ”hinandens” geografiske områder?

”Det er vigtigt, at man skelner samarbejdet med fiberselskaberne mellem de to forskellige markeder. I retail-markedet har vi nogle muligheder, hvis TDC kan gensælge tilslutninger til slutbrugere via fiberselskabernes infrastruktur. Vi har allerede partnerskaber med Ewii og Eniig (Trekantsområdet og Midtjylland, red). Den type partnerskaber vil vi gerne have flere af samt accelere dem vi har, og det vil jo skærpe konkurrencen om slutkunderne.”

Men hvad så med selve infrastrukturen og udbygning af fibernettet til hurtigt bredbånd?

”Ja, det er jo den anden del af markedet, og det er jo en anderledes situation. Vi må selvfølgelig ikke koordinere, hvor vi hver især vælger at grave fiber ned i jorden, hvorfor det heller ikke forekommer på nogen måde.”

Men hvis man ser på jeres dækningsområde i dag med fiber, og de enkelte fiberselskabers dækningsområde med fiber, så ser det jo ud til, at I allerede næsten har opdelt Danmark mellem jer. TDC har i tidligere investorpræsentationer klart givet udtryk for, at man vil undgå overlap i fremtidige fiberinvesteringer, så der ikke lægges dobbeltfibre ned i jorden?

”Det er vigtigt at forstå fiberselskabernes mandat, fordi de ofte udspringer af andelsejede energiselskaber. Deres tanker er blandt andet at give deres andelshavere billigt fibernet. Men det betyder også, at de bygger i et meget afskærmet område, hvor deres andelshavere bor. På samme måde er den infrastruktur, vi købte af Ørsted, vores kerneområde. Så man kan ikke kalde det bevidst markedssamordning, selvom det udefra måske godt kan se sådan ud.”

Men betyder det ikke at realiteten er, at effekten bliver, at I allerede har opdelt markedet mellem jer?

”Man kan godt sige, at der på grund af disse forhold findes lokale de facto-monopoler på fiberinfrastruktur. Der er meget begrænset incitament til at nedgrave et parallelt fibernet, hvor de allerede ligger, og det skaber selvfølgelig en lokal monopolsituation. Og da fiberselskaberne ikke, ligesom TDC, er regulereret efter nogle prismodeller, som myndighederne har fastsat, begrænser det konkurrencen i visse områder i Danmark for slutkunden. Der har derfor også længe været fokus på, om myndighederne på regionalt niveau bør vurdere, om der er lokale monopoler. Og om de skal reguleres, ligesom for TDC. Det er måske også grunden til, at flere fiberselskaber er begyndt at åbne op fra andres gensalg af fiber til slutkunderne gennem deres fibernet. Hvis de ikke selv gør det, kan det måske komme alligevel via indgreb fra myndighederne.

MYNDIGHEDER KAN GRIBE IND

Men kan de lokale de facto monopoler på selve fiber-infrastrukturen ikke i sidste ende betyde højere slutbrugerpriser for danske husstande og virksomheder?

”Jeg tror ikke, at denne udvikling vil medføre højere slutbrugerpriser. TDC er jo allerede reguleret efter nogle faste prismodeller. Men hvis fiberselskaberne ikke underlægges nogle prismodeller, kan de i princippet udnytte deres lokale monopoler til at sætte priserne op. Det er der meget fokus på. Og det er også klart, at der er grænser for, hvor meget de kan øge prisen, fordi der er stadig alternativer i form af telefonkabler eller kabeltv. Og der kan også være andre aktører, som kan se en forretning i at udbygge med fiber, men det virker ikke realistisk. Men grundlæggende har myndighederne også meget fokus på dette område, og de kunne forventes at gribe ind, hvis de på sigt ikke ser nok konkurrence for slutbrugeren i områ-der, hvor fibernettet ikke er reguleret for gensalg.”