Tilsyn undersøger Radius’ prisforhøjelser på el-transport

Til april forhøjer Radius prisen for transport af el med 26 pct. til sjællandske kunder. Prisstigningen har umiddelbart været vanskelig at forstå. Umiddelbart kommer Radius til at opkræve 173 mio. kr. for meget hvert år, i forhold til de umiddelbare ekstraomkostninger, viser beregninger. Fagredaktør Ejlif Thomasen gennemgår sagen.

Til april stiger prisen for at transportere el med 26 pct. for flere end én million elkunder, der på Sjælland får leveret el gennem Radius elledninger. Det er den såkaldte c-tarif, der i gennemsnit bliver forhøjet fra 34,50 øre pr. kwh., til 43,39 øre pr. kwh. Den massive prisforhøjelse kommer ved siden af, at selve elprisen også er steget markant.

Økonomisk Ugebrev har fået henvendelser fra læsere, som undrer sig over, at også transportpriser for el stiger, mens der er mere forståelse for, at selve elprisen stiger. Forklaringen fra Radius er først og fremmest, at omkostninger til at betale for nettab – altså den el, der går tabt i systemet under transport – stiger.

Underlagt tilsyn
Men et regnestykke over afsmitningen af de stigende elpriser over på øgede omkostninger til det samlede nettab viser umiddelbart en stor manko. Altså ser det ud til, at Radius har øget transportpriserne langt mere end elprisen kan retfærdiggøre.

Radius er en monopolvirksomhed, som andre netselskaber, og derfor underlagt Forsyningstilsynet og dets regler for prisforhøjelser. Økonomisk Ugebrev har spurgt Forsyningstilsynet, hvordan de forholder sig til den annoncerede prisforhøjelse fra Radius. Svaret lyder:

”Vores rolle i forbindelse med netvirksomhedernes tariffer er bl.a. at føre tilsyn med de metoder, som virksomhederne bruger til at opgøre deres priser på de forskellige kundegrupper. Efter flere henvendelser har vi for en ordens skyld sendt nogle opklarende spørgsmål til Radius og Cerius for at sikre os, at de har beregnet de aktuelle prisstigninger i overensstemmelse med de godkendte metoder herfor. Vi vil på baggrund af de kommende svar vurdere, om der er grundlag for at rejse egentlige tilsynssager.”

Det er dog ikke kun selve metoderne der bliver undersøgt. ”Ud over tilsynet med metoderne, står vi også for reguleringen af netvirksomhedernes indtægtsrammer. I disse er der regler for, hvor meget netvirksomhederne må opkræve til dækning af de forskellige formål, herunder dækning af det nettab, som for tiden begrunder de aktuelle prisstigninger for transporten af el. Skulle det ske, at en netvirksomhed opkræver for meget til dækning af et stigende nettab, vil beløbet over en årrække skulle tilbageføres til virksomhedens kunder i form af lavere fremtidige tariffer,” skriver Forsyningstilsynet.

Umiddelbart tyder meget på, at Radius har givet prisforhøjelsen er løft, som ligger langt ud over det forklarlige. Nettabet udgør godt 4 pct. af det samlede elforbrug på godt 8000 Gwh. Radius har på sin hjemmeside selv oplyst tabet til omkring 330 Mwh. Selskabet har i en mail til Økonomisk Ugebrev ændret nettabet til i stedet at være 370 Mwh. Med en prisstigning på el på ca. 50 øre per kwh svarer det til 185 mio. kr.

Beregningerne
Et simpelt regnestykke viser, at med et gennemsnitligt nettab på 8,9 øre per kwh inkl. moms, skulle den underliggende elpris være steget med 222 øre per kwh inkl. moms og 178 øre per kwh ekskl. moms. Ifølge funktionschef Cäthe Juul Bay-Smidt er der i Radius’ egne beregninger budgetteret med en stigning i den rene elpris fra 34 øre pr. kwh. i 2020 til 84 øre i 2022. Det er dermed en stigning på i gennemsnit 50 øre og dermed under en tredjedel af de 178 øre pr. kwh., som umiddelbart kan retfærdiggøre den udmeldte prisstigning.

Radius forklarer selv de stigende net-tariffer med højere omkostninger til indkøb af el, der skal dække nettabet i kablerne, samt generelt stigende inflation. Økonomisk Ugebrev har fået forelagt skriftlige detaljerede beregninger, der ligger bag beslutningen om Radius’ prisforhøjelse. De viser at takstforhøjelsen er på 358 mio. kr. på årsbasis. Det er dermed dobbelt så meget som den budgetterede prisforhøjelse ellers koster i nettab.

”Det er der flere forklaringer på. Dels har vi kun ni måneder fra 1. april til at opkræve pengene, og det betyder at vi kun får 247 mio. kr. på de ni måneder. Og dels skal prisforhøjelsen også dække stigende inflation og en højere rente til forrentning af vores aktiver,” siger Cäthe Juul Bay-Smidt.