Topdanmark-salg forløber for nordisk forsikringsgigant

Selv på direktionsgangene i de store danske finansvirksomheder stiller man sig uforstående over for, hvad Nordea vil med købet af Topdanmarks pensionsforretning. Men meget tyder på, at det hele handler om et træk i skakspillet om fremtidens nordiske finanssektor, som skal munde ud i skabelsen af en ny nordisk skadesforsikringsgigant, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.

Sjældent er det set, at en af de største banker i Danmark først gennemfører et milliardsalg af en forretningsaktivitet – for derefter kun få år efter at lave et milliardopkøb af den samme type forretning. Altså som det skete i marts med Nordeas køb af Topdanmarks pensionsdel. 

Det er nemlig ikke mere end seks år siden, at Nordea solgte pensionsselskabet Velliv, og dermed solgte man altså en bid af det danske pensionsmarked, der i dag udgør godt 250 mia. kr.  – for altså igen nu at købe en mindre bid på godt 80 mia. kr. fra Topdanmark. 

Og det sker altså i et marked hvor volumen er altafgørende, hvis man vil tjene penge. 

Populær kundegruppe
I år har Nordea meldt ud til aktiemarkedet, at koncernen skal have over 11 pct. forrentning af egenkapitalen, og det krav får den nye pensionsinvestering mere end svært ved at leve op til både i år og mange år frem. 

Indtjeningen på pensioner topper endda i disse år, hvor der tjenes stort på kapitalforvaltningen af pensionerne, men tabes penge på syge- og ulykkesforsikringerne. Med myndighedernes stigende fokus på begge dele bliver det næppe en bedre forretning i de kommende år. Tværtimod.

Iagttagerne undrer sig også over kundesammenfaldet. Topdanmark Liv samarbejder med eksempelvis APC Forsikringsmæglere (se næste side), som går efter præcis de samme kunder, som alle de store banker i øvrigt elsker, nemlig de allerrigeste danskere. 

Nu gifter Nordea sig indirekte med en af sine allerstørste fjender, APC Forsikringsmæglere, da ingen tror på, at de har råd til at smide APC ud nu.

Hele Nordeas wealth management-koncept er en højmargin-forretning, hvor man altså nu står med måske en femtedel af de nye aktiver bundet op på det modsatte, og hvor det er APC, der løber med broderparten af pengene. Det giver meget lidt mening rent kommercielt.  

Det kunne give mere mening at se bort fra den snævre danske vinkel og flyve lidt længere op i helikopteren. For bag det hele kan man lige skimte konturerne af en finansgigant fra Finland, der har ejerskab på kryds og tværs af disse selskaber. Det er finske Sampo, der ikke er kendt for meget andet end sin lyst og evner til at tjene penge. 

I Finland har Sampo længe lagt kabale på det nordiske marked for skadesforsikring, og ejerandelen i Topdanmark er stille og roligt øget over de seneste ti år. Sampo ejer man også en god bid af Nordea og må derfor antages at have masser af gode råd til ledelserne i begge finansvirksomheder. Adlyder man ikke, er det ud, som topdirektøren i Topdanmark Christian Sagild måtte sande i 2017. Siden er kommet en mere medgørlig en af slagsen i Peter Hermann.

En bondeofring?
I de senere år har der dog været stille omkring Sampo og Topdanmark, men det har der ikke været på det danske marked for skadesforsikring. Tryg og Alm. Brand har taget stik hjem med købet af Codan, som styrkede dem begge gevaldigt. Hvis man ser det nylige salg af Topdanmark Liv i dette lys, så kan det også opfattes som Sampos modsvar til det chok, de må have fået, da Codan blev solgt. 

Det har heller aldrig givet mening, at Sampo sad med ejerandele i både If Forsikring og Topdanmark på en og samme gang. Der må antages at være betydelige synergier ved at lægge de to selskaber sammen. Det har der været flere hindringer for. Men en af dem har været Topdanmark Liv, som ledelsen i Topdanmark ad flere gange har forsøgt at sælge til stort alle de danske pensionsaktører på det hjemlige pensionsmarked. Alle har takket nej. 

Men nu ser det ud til, at Topdanmark alligevel kan blive en del af Nordens største forsikringsselskab inden for skade – efter i hvert fald en knast mere er høvlet af vejen for eller af Sampo. For der er næppe tvivl om at det endelig mål for finnerne er en sammenlægning af If og Topdanmark i et kæmpe nordisk selskab blottet for pension. Børsnoteringen af sådan en krabat skulle nok kunne leve op til finnernes indtjeningskrav og være kronen på værket efter mange års planlægning i det skjulte.