Toppen i Nationalbanken har private millioninvesteringer

Hovederne ruller lige nu i den amerikanske centralbank efter afsløringer af centralt placerede topfolk, der investerer private millionformuer samtidig med, at de besidder fortrolig viden om centralbankens overvejelser om pengepolitiske justeringer. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at en række folk i toppen af den danske nationalbank sidder i stort set lignende situationer. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien om interessekonflikter i toppen af den danske finansverden.

Mens den daglige ledelse og centralt placerede ansatte i Danmarks Nationalbank er omfattet af et såkaldt spekulationsforbud, er der ingen regler for privat aktiespekulation i bankens allerøverste organer i bestyrelsen og repræsentantskabet, oplyser Nationalbanken. Topfolkene kan dermed frit købe og sælge aktier, selv om de får fortrolig viden om Nationalbankens renteovervejelser, der kan have stor betydning for prisdannelsen på aktiemarkedet.

Eksperter ser det som et problem, at der mangler regler til at imødegå eventuelle interessekonflikter:

”Alene for at undgå enhver form for mistanke om interessekonflikter, der kan føre til misbrug af viden, bør der også være regler for bestyrelse og repræsentantskab. Det kan også gå ud over Nationalbankens troværdighed, at der ikke er regler her. Derfor mener jeg, at Nationalbanken bør gå deres regler efter i sømmene,” siger investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen, der tidligere selv har arbejdet i Nationalbanken og i dag driver Pengeministeriet.

Store investeringer
Tilsvarende sager har netop kostet jobbet for to prominente chefer i den amerikanske centralbank. Nogle af verdens mest kendte økonomer, Robert Kaplan og Eric Rosengren, er blevet sendt på pension, efter at de formelt selv har trukket sig. Begge sad helt i toppen af centralbankens øverste organ, samtidig med at de privat investerede deres egne millionformuer på bl.a. aktiemarkedet.

Nu viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af det centrale virksomhedsregister, at også en række medlemmer af Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab på samme vis har store privatøkonomiske interesse på aktiemarkedet og ejendomsmarkedet.

Men det er altså helt lovligt, lyder det fra Nationalbankens bestyrelsesformand Christian Schultz: ”Medlemmer af Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse og familier er ikke omfattet af Nationalbankens spekulationsregler og regler for handel med finansielle aktier, som de ansatte er underlagt. Nationalbanken er ikke en traditionel kommerciel finansiel institution. Kompetencedelingen mellem direktionen, bestyrelse og repræsentantskab i Nationalbanken er således også anderledes end i almindelige selskaber. På en lang række væsentlige områder er det eksklusivt direktionens kompetence at træffe beslutninger, herunder fastsættelse af renter.”

”Jeg tænker ikke, det vil være proportionalt i forhold til formålet med reglerne at udvide kredsen, der er omfattet af Nationalbankens spekulationsregler og reglerne for handel med finansielle aktiver, til repræsentantskab og bestyrelse,” siger Christian Schultz.

Christian Schultz har eksempelvis selv meget store interesser på aktiemarkedet via sin samlever Merete Hytting, der er ejer af investeringsvirksomheden Logo, der har investeret for hele 32 mio. kr., bl.a. i aktier og investeringsforeninger, uden man dog kan se det helt præcist af årsrapporten.

Afkast større end lønnen
”Repræsentantskabet og bestyrelsen er ikke med til at tage beslutninger om ændringer af diskontoen. Men de er modtagere af intern viden, og derfor er det relevant med regler. Og det gør ingen forskel, om det er en selv eller ens ægtefælle, der ejer et investeringsprojekt, hvor der kan opstå potentielle interessekonflikter. Her er der vel ingen grund til at afsøge kanten af, hvad der er tilladt og etisk korrekt,” siger Karsten Engmann Jensen.

Om de væsentligste aktiviteter i Logos hedder det i årsrapporten: ”Selskabets vedtægtsmæssige formål er investering i værdipapirer samt anden hermed forbunden virksomhed. Selskabets hovedaktivitet er kapitalforvaltning af værdipapirer.” Afkastet var sidste år 2,7 mio. kr. og året før dette 3,1 mio. kr. – altså en hel del mere end Christian Schultz tjener på at sidde i spidsen for Nationalbanken, eller for den sags skyld hvad han tjener som professor på Københavns Universitet.

Christian Schultz svarer ikke på, om han har overvejet, om sådan et ejerskab kan give anledning til interessekonflikter. 32 mio. kr. placeret i let omsættelige kapitalandele og værdipapirer vil antageligt blive markant påvirket af ændringerne i den korte rente. Han ønsker heller ikke at oplyse præcist hvilke værdipapirer, der er investeret i.

Også i repræsentantskabet har flere personer private investeringsselskaber, eksempelvis Gitte Pugholm Aabo, der til daglig er direktør i GN Hearing. Hun startede sidste år investeringsselskabet Pugholm Invest og ejer halvdelen af Winther & Aabo, der har til formål ”at eje aktier og anparter samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse.” Selskabets balance lyder på små 2 mio. kr.

Gitte Pugholm Aabo lader gennem sin pressechef Lars Otto Andersen-Lange vide, at det er indberettet til Nationalbanken, og at ”der ingen interessekonflikter er.”

Også flere andre tunge erhvervsfolk i Nationalbankens repræsentantskab har private investeringer. Det gælder særligt direktørerne Asger Enggaard fra entreprenørfirmaet Enggaard og Bent Jensen fra Linak, der begge har trecifrede millioninvesteringer på ejendomsmarkedet. Også her giver viden om kommende bevægelser i den danske renteudvikling en fordel.

Om Nationalbankens syn på, om der er behov for regler om håndtering at potentielle interessekonflikter, lyder det fra presseafdelingen. ”Da Nationalbankens repræsentantskab ikke er omfattet af reglerne om spekulation og forbuddet mod handel med finansielle aktier, har Nationalbanken ikke anmodet om indsigt i repræsentantskabsmedlemmers private økonomiske forhold. Det bemærkes i øvrigt, at rentebeslutninger mv. alene er et anliggende for Nationalbankens direktion. Det er Nationalbankens opfattelse, at indførelse af regler for medlemmer af bankens bestyrelse og repræsentantskab og medlemmernes familier ikke vil være proportionalt i forhold til formålet med reglerne.”

Tumult i USA
I USA er reglerne strammere end i Danmark, men det er centralbankens organisation også. De amerikanske centralbankfolk skal løbende oplyse offentligt, hvordan man handler med sin private formue, hvis de sidder i centralbankens øverste organ. Og det var præcist det, der fældede to af bestyrelsesmedlemmerne og har fået formand Jerome Powell til at igangsætte en undersøgelse af centralbankens etiske regelsæt.

I USA skal centralbankens bestyrelse flere gange årligt oplyse åbent, hvis de krydser visse tærskler i forhold til deres private investeringer i alle former for aktiver, og her kunne flere amerikanske medier altså induktivt regne sig frem til, at Robert Kaplan og Eric Rosengren var storinvestorer bl.a. på det amerikanske aktiemarked, som reagerer voldsomt på renteudsving.

Det fik i første omgang de to økonomer til at love at likvidere hele deres portefølje, men da det også lykkedes nogle af journalisterne at kæde private aktiehandler sammen med følsomme informationer fra centralbanken, gik de to økonomer efterfølgende på pension. Nu er næstformanden i bestyrelsen også kommet i skudlinjen.

Nationalbankens presseafdeling skriver til Ugebrevet, at man har den opfattelse, at de sager, der henvises til i USA, ikke er sammenlignelige med situationen i Danmark.

Nationalbankens regler for de ansatte:
”Ansatte i Danmarks Nationalbank må ikke under nogen form udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. Reglement for Danmarks Nationalbank § 18. Ved spekulationsforretninger forstås de dispositioner, der er fastsat i § 77 i lov om finansiel virksomhed med de modifikationer, der følger af forbuddet for ansatte i Nationalbanken mod at handle finansielle aktier. De dispositioner, der anses som spekulationsforretninger, er anført nedenfor under pkt. 1 til 5,” lyder det bl.a. i Nationalbankens spekulationsforbud for ledelse og ansatte, hvor det ydermere specificeres, at aktier og obligationer er omfattet af dette spekulationsforbud.

Og der er vitterligt tale om, at man har en frygt for, at ledelsen og de ansatte kan udnytte intern viden fra Nationalbanken til at tjene penge på de finansielle markeder. I punkt 3 lyder det:

”Ansatte i Nationalbanken må ikke handle finansielle aktier. Der henvises til bankens ”Regler om intern viden (Insiderhandel) og handel med finansielle aktier.”