Meget tyder på, at de udenlandske investorer efter tre måneders kursmæssigt tæsk til Danske Bank efterhånden er ved at være færdige. Med udskiftning af dele af bestyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling fredag, kan banken begynde at kigge fremad. Chefredaktør Morten W. Langer tegner et billede af den ”nye” Danske Bank og den nødvendige genopdragelsesproces. I årets Peer Group Rating vinder Jyske Bank og Nordea.
Danske Bank har over de seneste tre år været en af de store europæiske banksucceser, hvis man lige ser bort fra de seneste 3-4 måneders hvidvaskskandale. Frem til juni 2018 har kursudviklingen i Danske Bank været langt bedre end både det europæiske Stoxx Bank indeks bestående af store europæiske banker, og også bedre end kursudviklingen for Nordea, Handelsbanken og SEB. Men efter juli 2018 er billedet skiftet dramatisk til det værre på grund af hvidvaskskandalen.
Udenlandske investorer har over de seneste tre må-neder nettosolgt Danske Bank aktier for hele 2,8 mia. kr. med SEB som næststørste nettosælger for knap 600 mio. kr. Det gigantiske udsalg har presset Danske Bank aktien, som over en treårig periode nu ligger på niveau med Sydbank, men lidt ringere end Nordea og Jyske Bank. I det seneste år er Danske Banks aktiekurs dykket ca. 20 procentpoint mere end Nordea og Jyske Bank.
Underliggende er der dog fortsat indbygget en kæmpe ekstra risikopræmie i værdiansættelsen af Danske Bank. Ud fra analytikernes estimater for de kommende års overskud handles Danske Bank til 6,7 gange det forventede. Tilsvarende handles Sydbank til 8,6 gange overskuddet, Nordea til 10,2 gange, SEB til 10,8 gange og Handelsbanken til 11,6. Justeres for en svagere makroøkonomi i Danmark, burde Danske Bank nok handles til 9-10 gange overskuddet, eksklusiv hvidvasksagen. Altså godt 40 procent højere. Spørgsmålet er nu, hvad der skal til, for at investorerne går med til at reducere risikopræmien. Faktum er, at Danske Bank aktien den seneste halvanden måned har klaret sig betydeligt bedre end de øvrige nordiske storbankaktier. Ikke mindst den seneste uge. Risikopræmien er altså allerede på vej ned.
Vigtigt for investoropfattelsen af Danske Bank er følgende:
For der første er den voldsomme medie- og politikerstorm klart aftagende, og det betyder, at banken kan kigge fremad og begynde oprydningen.
For det andet har det betydning, at storaktionæren A.P. Møller Holding, efter et venligt puf er trådt i karakter og krævet en ny formand og udskiftninger i bestyrelsen.
For det tredje er det positivt, at banken på både direktørposten og formandsposten nu tager opgøret med fortiden, ved at indsætte ny folk. Men de skal også være krystalklare, når de overfor omgivelserne vil forklare, hvordan de vil ændre kulturen og grundindstillingen til at drive bankforretning.
For det fjerde har banken udmeldt, at den har sat knap 13 mia. kr. af til den forventede bøde fra myndighederne i USA, UK og Danmark. Vigtigt er det, at den forventede milliardbøde ikke hænger over banken, alt for lang tid. Men problemstillingen er kapslet ind. Især de danske myndigheder vil bag gardinerne gøre alt for at afbøde bankens aktuelle omdømme- og tillidskrise, fordi det er et nationalt finansielt problem på grund af bankens størrelse.
For det femte er det afgørende, at banken får en ny adm. direktør, der forstår betydningen af, at alt ikke handler om bundlinje og aktieudbytte. Derfor er denne udpegning central. Og skrækscenariet er, at den nye førstemand ikke erkender dette og blot kører videre i samme spor, som forgængerne. Reel samfundsmæssig fokus og opgør med fiksfakserier omkring gebyrer, kursskæringer, provisioner og manglende gennemsigtighed må ophøre.
For det sjette må det derfor forventes, at Danske Bank nu arbejder intensivt på at ændre den interne virksomhedskultur og holdning til samfundsansvarlig adfærd, og der vil ligge en forventning hos både investorer, kunder og andre interessenter om en radikal nytænkning. Og ikke kun de sædvanlige CSR budskaber.
Generelt har 2018 været et ringe år for bankerne, og Q3-regnskaberne viser, at den underliggende indtjening skrider. Med den aktuelle opbremsning i samfundsøkonomien tyder intet på, at dette bliver bedre lige foreløbig.
Morten W. Langer
