Del artiklen:

Papirerne til repræsentantskabet inden det ekstraordinære møde på torsdag indeholder noget af en bombe under indtjeningskravet til Nykredit. Afkastkravet på de 8,5 procent i forhold til kapitalkravet kan vokse dramatisk efter de nye oplysninger.

Ganske vist hedder det i aftalen med pensionskasserne, at ”der skal skabes et risikojusteret afkast på niveau med de mest rentable sammenlignelige selskaber, hvilket aktuelt vil sige 8,5 procent efter skat om året af Nykredits gældende kapitalbehov, der som led i denne aftale vil blive justeret ned til 16 procent af risikoeksponeringerne.”

Det betyder med de seneste kendte tal 8,5 procent af 16 procent af 333 mia. kr., eller 4,53 mia. kr. efter skat. Men hvis risikoeksponeringen i stedet stiger til 450 mia. kr., som ledelsen åbenbart vurderer og endda siger, at Finanstilsynet er enig i, så betyder samme regnestykke, at overskuddet efter skat skal stige til 6,12 mia. kr., eller godt en tredjedel mere. Herudover fremgår det heller ikke, om de 16 procent bare er det aktuelle niveau, eller om det kan stige/falde.

Ydermere er det ganske svært at få øje på, hvem der er ”sammenlignelige selskaber”, Umiddelbart er der ingen sammenlignelige selskaber, og det er ikke i den del af aftalen, der er offentliggjort, nævnt, hvem man så vælger at sammenligne med.

Derfor aner hverken repræsentantskabet eller offentligheden, om de 8,5 procent er en sats, der bare gælder nu, eller om den også kan tænkes højere eller lavere. Det betyder derfor umiddelbart, at det eneste, offentligheden ved, er, at der lige nu vil være et indtjeningskrav på de 4,5 mia. kr. efter skat. Men det kan altså meget vel stige ganske betragteligt – og formentlig også falde.

Under alle omstændigheder vil der være forskellige interesser mellem på den ene side pensionskasserne, der skal sikre deres ejere et højt afkast, og låntagerne i Nykredit, der gerne vil have gode og billige realkreditlån, og dermed reelt gerne vil holde overskuddet efter skat på det lavest mulige forsvarlige niveau.

Denne konflikt kan meget vel føre til fremtidige kontroverser, hvis der ikke bag aftalen ligger nogle mere præcise anvisninger på, hvor fremtidige afkastkrav beregnes.


Aktionærforeningsmodel bedst, mens pensionsinvestorer næstbedst

Lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet, der står bag aktionærforeningsmodellen, og tidligere professor Anders Grosen konkluderer i et nyt working paper, at selvom aktionærforeningsmodellen er den bedste adgang til mere kapital, så er pensionskasseløsningen bedre end en børsnotering.

Det store problem med pensionskassemodellen er dog fortsat, at der er interessekonflikt mellem låntagerne og de nye mulige minoritetsaktionærer. Herudover er der i det offentliggjorte materiale om krav til afkast en række usikkerheder, som man som læser ikke kan vide, om parterne har håndteret i bagvedliggende hemmelige dokumenter.

De to forskere hæfter sig i analysen ved de seneste udtalelser fra bestyrelsesformand i Forenet Kredit Nina Smith. Hun fastslår, at Nykredit skal være konkurrencedygtig før fradrag af kundekroner.

Det vil ifølge analysen betyde, at de øvrige realkreditinstitutter må følge med ned i pris. Johannes Raaballe og Anders Grosen fastslår i analysen, at pensionskassemodellen faktisk giver plads til, at bidraget dermed kan komme ned på de 0,5 procent, som også var det resultat, aktionærforeningsmodellen operer med.

Økonomisk Ugebrev har stillet bestyrelsesformand Nina Smith følgende spørgsmål: ”Hvilket niveau for gennemsnitlig bidragssats sigter Nykredit efter at komme ned på (efter fradrag af kundekroner)?” Svaret via presseafdelingen kaster ikke meget lys over ambitionerne: ”Det er helt grundlæggende noget vås, at prisspørgsmål skal rettes til hovedaktionæren og ikke koncernen,” lyder det skriftlige svar.

Ejlif Thomasen

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her