Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån

For fire år siden oprettede staten den grønne omstillingsfond, Dansk Landbrugs Kapital, for at finansiere landmændenes omstilling til bæredygtighed. Det skete bl.a. ved at vride armen om på pensionskasserne. Men lånene er for dyre, og landmændene tjener nu så mange penge, at de selv kan låne i banken til lav rente. Kun 43 landmænd har benyttet ordningen, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Mens store dele af erhvervslivet lider under coronakrisen, går det fremad i landbruget. Så meget, at det har vist sig yderst vanskeligt at få brugt nye statssubsidierede finansieringsløsninger, der skulle hjælpe erhvervet til at investere mere i bl.a. grøn omstilling. De investeringer kan landbruget godt klare selv, hvis politikernes krav til erhvervets miljøindsats gennemføres over en rimelig tidsperiode.

I 2017 fik daværende erhvervsminister Troels Lund Povlsen (V) under stort besvær etableret Dansk Landbrugs Kapital med statsligt indskud på 500 mio. kr. og yderligere 500 mio. kr. fra pensionskasserne, der blev garanteret en markedsrente, mens staten tog den største risiko på de nye investeringslån til landbruget.

Puljen reduceret
Men her fire år efter er der kun udlånt 265 mio. kr. Derfor har det været nødvendigt at sætte udlånspuljen, der administreres af statens vækstfond, ned til 700 mio.

Ifølge landmændene skyldes fiaskoen dels, at lånene er for dyre, dels at proceduren for at søge dem er administrativt tung og involverer betydelige omkostninger til rådgivere, der både skal udforme forretningsplaner og likviditetsbudgetter.

Dansk Landbrugs Kapitals lån er såkaldte ansvarlige lån, der i prioriteringsrækkefølgen er placeret indenfor 90 til 110 pct. af den belånte bedrifts værdi. Den risiko, der er forbundet hermed, fordrer ifølge Vækstfonden en rente på omkring 10 pct. Det afskrækker de fleste landmænd, der, hvis bedrifterne er effektive, kan låne penge i banken helt ned til 4 pct.

Vækstfonden har ifølge fondens landbrugschef Lene Gade Hovmøller gjort en betydelig indsats for at få mere gang i lånene: ”Vi vil nu intensivere arbejdet med få landmændene gjort bekendt vores tilbud. Der vil stadig være behov for dem i en del tilfælde, hvis det skal lykkes at få sammensat en finansiering, der muliggør investeringer i omstilling til bæredygtig drift,” siger hun

Hidtil er det kun lykkedes at yde lån til 43 landmænd. Et større udlån kræver medvirken af landmændenes banker. Men bankerne tager selv gerne flere lån på bogen i den nuværende situation.

Hvor bankerne for blot to år siden var meget optagede af at få deres udlån til landbruget reduceret, er dygtige landmænd nu igen blevet attraktive kunder

Det skyldes, at det trods tørke i 2018 er lykkedes landets godt 8000 heltidsbedrifter at nedbringe sektorens samlede gæld fra 265 mia. kr. i 2014 til 235 mia. i 2019. Denne gæld er formentlig faldet yderligere, da 2020 har været et godt år for landbruget. 

Mangeårig rationalisering
Den forbedrede økonomi i landbruget afspejler sig da også i Dansk Landbrugs Realkreditfonds regnskab for de første kvartaler af 2020, der både kan melde om vækst i udlånet og uændret pæn indtjening trods coronaen. Adm. direktør Jens Kr. A. Møller er da også optimistisk, når det gælder fremtiden.

”Forudsat at kravene til grøn omstilling ikke forceres i et alt for højt tempo, og hvis landmændene får en rimelig erstatning for udfasning af lavbundsjorde, tror jeg godt, at erhvervet kan få finansieret de investeringer, som omstillingen kræver,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

En del af forklaringen er den fortsat stærke strukturrationalisering i landbruget. For 40 år siden var der i Danmark over 100.000 heltidsbedrifter. I dag er der under 8000.

I de senere år har bl.a. AP Pension investeret i landbrug. AP ejer jord og bygninger og forpagter ud til landmænd, der ejer dyr og maskiner i eget selskab og får overskuddet på driften. AP har afsat 1,6 mia. kr. til formålet, men foreløbig er der kun brugt 600 mio. kr. AP har da også udtalt, at afkastforventninger på de opkøbte landbrug ikke helt er indfriet.

Det forstår Jens Kr. A. Møller godt. ”Selvejet, eventuelt som flermandseje, hvor yngre og ældre landmænd ejer og driver bedrifterne sammen, vil fortsat være den dominerende driftsform i landbruget. Landmænd vil helst være herre på egen bedrift.” siger han.