Vækstfondens Vækstkapital 3 kommer dårligt fra start

I næste uge ventes Vækstfonden at offentliggøre en skuffende first closing på den nye fund of funds, Vækstkapital 3. Selvom Vækstkapital 1 og 2 har været solide succeser, holder flere store pensionskasser sig tilbage. Især én pensionskasse er skeptisk, skriver fagredaktør Carsten Steno, der spørger, om tiden er løbet fra statslige initiativer på dette område.

Vækstfonden har haft pæn succes med de to fund of funds, Dansk Vækstkapital 1 og 2, der har skudt penge i danske kapitalfonde og venturefonde, som siden har investeret i danske virksomheder.

Derfor skulle man også tro, at det ville blive let for Vækstfonden at få en tredje fund of funds stablet på benene. Alligevel er der gået næsten 16 måneder, siden erhvervsminister Simon Kollerup i februar 2020 gav Vækstfonden tilladelse til at indlede kapitaljagten på investorer til den nye fond, der skulle være på mellem 2 og 3 mia.kr.

Sønnike i bestyrelsen
Det har vist sig at være mere op ad bakke end ventet for Vækstfonden at få Vækstkapital 3 sat i søen, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Det vil stå klart, når fonden i næste uge ventes at offentliggøre en såkaldt first closing på fonden. Indtil for en uge siden var der ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger kun tegnet skuffende 1,5 mia. kr. i kapital til Vækstkapital 3. Der kan være kommet flere penge til siden. Men det er en kendsgerning, at flere af de store pensionskasser, som var med i Vækstkapital 1 og 2, glimrer ved deres fravær i den nye fond.

Så vidt Ugebrevet erfarer, er PensionDanmark, med den indflydelsesrige adm. direktør Torben Möger Pedersen i spidsen, blandt de pensionskasser, der ikke er med i første omgang og måske heller ikke kommer det i anden runde. Officielt har PensionDanmark meddelt Ugebrevet, at man endnu ikke har tilendebragt sine overvejsler i forhold til det prospekt. Men det er velkendt i branchen, at kemien mellem Torben Möger og Vækstfondens adm. direktør Rolf Kjærgaard kunne være bedre.

Allerede da Rolf Kjærgaard, som blev ny adm. direktør i Vækstfonden i 2019, fire år forinden steg i graderne og blev investeringsdirektør, slog det gnister. PensionDanmark og flere andre kasser havde gerne set, at sekretariatschef Susanne Kure, som i praksis havde styret investeringerne i Vækstkapital 1, var blevet forfremmet.

Efter udnævnelsen af Kjærgaard forlod Susanne Kure Vækstfonden. Dette intermezzo besværliggjorde tegningen af  kapital til Vækstkapital 2, der kun blev på 2,2 mia. kr.  Kemien mellem Torben Möger og Rolf Kjærgaard synes heller ikke at være blevet bedret, efter at Torben Mögers søn, fhv. skatteminister og nu Cowi-direktør Thor Môger, i fjor blev indvalgt i bestyrelsen på regeringens foranledning. Rolf Kjærgaards erfaring med at arbejde i den kommercielle investeringsverden er begrænset.

PensionDanmarks og andre pensionskassers reservation over for Vækstkapital 3 har også været befordret af, at den nye fond, i modsætning til de to forrige, ikke indeholder en statslig risikoafløftning, Den udbydes alene på markedsvilkår under henvisning til, at Vækstkapital 1 og 2 repræsenterer en track-rekord, som i sig selv retfærdiggør en investering.

I pensionskassekredse peges der imidlertid på, at Vækstkapital 3 kunne blive et instrument, hvor staten påtog sig en vis risiko for at få investeret i de lovende, men usikre teknologier, som regeringen ønsker taget i brug for at realisere sit ambitiøse mål om en 70 pct. CO2- reduktion i 2030.

Hvorfor ikke privat kapital?
Hvis Vækstkapital 3 alene skal udbydes på markedsvilkår, hvorfor så ikke i stedet gå til Goldman Sachs eller andre på det private marked, lyder argumentet.

Omvendt har Vækstfonden med Kjærgaard i spidsen peget på, at de fees, som Vækstfonden tager for at administrere den nye fond, er væsentligt lavere end markedet generelt.

I pensionskasserne har man noteret sig de lave fees, men store kasser, som Industriens Pension og PKA, har foreløbigt valgt at se tiden an. Bag deres tøven kan der ligge investormæssige og praktiske begrundelser. Coronatiden har lagt beslag på kassernes analytikere, og Vækstkapital 3 er i denne henseende ikke en sag, som nyder høj prioritet

Under alle omstændigheder rejser den foreløbige historik omkring Vækstkapital 3 spørgsmålet om, hvorvidt tiden er løbet fra de særlige statslige initiativer på fund of funds-området, som i sin oprindelse var afledt af finanskrisen. Med nul-renter på obligationer og omskiftelige aktiemarkeder burde der være basis for private initiativer.