Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ventureinvesteringer satte ny rekord i jul

Peder Bjerge

fredag 03. september 2021 kl. 7:00

Fem danske virksomheder hentede knap 4 mia. kr. i venturekapital i juli måned. Høje aktiekurser smitter af på venturemarkedet, samtidig med at der er en overflod af kapital i markedet,

Fik venturemarkedet hedeslag i juli? Umiddelbart skulle man tro det, når man ser på de investeringsrunder, som blev gennemført i sommermåneden. Fem selskaber fik tilført til sammen hele 3,9 mia. kr. Måneden forinden fik syv selskaber knap 1,3 mia. kr.

I juli 2020 var der blot to selskaber, der fik venturekapital. Den ene fik blot fik 4 mio. kr.

Erik Balck Sørensen, vicedirektør og partner i Vækstfonden, betegner det selv som det ”vilde vesten hen over sommeren.” ”Der er ingen tvivl om, at der er tale om rekord, en all time high. Jeg har ikke set noget lignende. Vi ser den samme udvikling i udlandet. Nu ser vi det så også i Danmark med de meget store finansieringsrunder på tværs af forskellige brancher,” siger han.

Ifølge Erik Balck Sørensen har analytikerne i Vækstfonden diskuteret udviklingen internt. Der er tale om en kombination af forskellige faktorer.

”Først og fremmest har vi et startup-marked, som har været gennem en modningsproces, som vi nu ser resultaterne af. Over de seneste år har vi opbygget en større og større talentmasse og en mere intensiv konkurrence i markedet. Og nu får de selskaber det afgørende boost. Som det andet er der rigtigt meget kapital i markedet,” siger han.

Ifølge Jimmy Fussing Nielsen, der ud over at være partner i ventureselskabet Heartcore Capital også er næstformand i venturebrancheforeningen Aktive Ejere (tidl. DVCA), er der flere årsager til rekorden i juli måned. ”Jeg kan ikke svare på, hvorfor alt lige skete i juli. Det kan være tilfældigheder. Men spoler vi tilbage til marts måned i år, blev alle kapitalrunder sat på hold. I Danmark så mange efter, om de kunne få corona-støtte eller lån,” siger han.

Men så begyndte aktiemarkedet at stige igen, fremhæver Jimmy Fussing Nielsen. I andet halvår begyndte aktiemarkedet for alvor at vise fremgang. Det har smittet af på venturemarkedet.

”Samtidig har sundhedskrisen ramt ekstremt asymmetrisk. I virkeligheden er tech-selskaber den sektor, som har vundet mest på pandemien. Der var mange ting, som vi ikke kunne gøre fysisk. De opgaver måtte vi løse online. Det betyder, at tech vinder, uanset om du køber fødevarer over nettet eller holder møder over Zoom,” siger Jimmy Fussing Nielsen.

Mens aktiekurserne kan svinge over tid, går der længere mellem værdiansættelserne i venturemarkedet. Det får dog ikke investorerne til at være mere forsigtige. Jimmy Fussing Nielsen peger på, at der lige nu er meget kapital i markedet, som investorer skal finde et fornuftigt afkast på i en tid med meget lave renter. Her har venturefondene med f.eks. tech-selskaberne været et meget interessant alternativ.

”Vi ser effekten af begge ting lige nu,” siger han.

Jimmy Fussing Nielsen understreger, at der er tale om meget høje værdiansættelser af de fem selskaber, der har hentet knap 4 mia. kr.

”Nu har de selskaber noget at leve op til. Der er et element af forventet efterbevilling inde i de store beløb, som der er blevet rejst. Nogle vil klare sig godt og hurtigt. Andre lidt mindre, hvor det så kan gøre ondt på investorerne. Med de penge, som de har rejst, skal der virkelig eksekveres godt,” siger han.

Peder Bjerge

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank