Vestas taber troværdighed på svag kommunikation

Vestas’ konkurrenter har i flere kvartaler talt om prispres på solgte vindmøller, mens Vestas har afvist det. Efter tredje kvartal erkendte Vestas’ CEO det også. Han sagde til de undrende analytikere, at det havde han da talt om tidligere.

Analytikerne har på de seneste to investorkonferencer efter kvartalsregnskaberne haft intensiv fokus på spørgsmålet om øget priskonkurrence – og eventuelt øget pres på lønsomheden. Næsten alle analytikerspørgsmål var på seneste investorkonference efter tredje kvartal centreret omkring priser.

Debatten om samme emne blev efter andet kvartal hurtigt lagt i graven, med Vestas’ egne udtalelser om at den lave pris per MW (0,81 mio. euro pr. MW) var et resultat af valutaeffekter, ordremixet og endelig skærpet konkurrence. Ved analytikerkonferencen efter andet kvartal blev ”price” og ”pricing” nævnt 28 gange. Efter tredje kvartal blev priserne nævnt hele 63 gange.

TREND ELLER EJ

Vestas’ ledelse forsøgte ligesom tidligere at undgå at tale om udviklingen i den gennemsnitlige salgspris i det enkelte kvartal som en rettesnor for den konkrete prisudvikling, men henledte i stedet opmærksomheden på trenden, som har været nedadgående. Det kommer dog til at stå lidt i modstrid med det indtryk, man forsøgte at give af, at det voldsomme prispres næsten er kommet overnight i tredje kvartal.

At der pænt sagt har været en kommunikationsbrist mellem Vestas og markedet blev tydeliggjort på telefonkonferencen, hvor CEO Anders Runevad bl.a. sagde ”And I think that, for sure, we had talked about (competition, red.) for quite some time. And what we are saying now is that we see also an acceleration in that”. Det foranledigede følgende respons fra en analytiker: Okay. And perhaps, Anders, I think the market hasn’t been listening to your caution then. I’ll leave it there.”

Det store spørgsmål er, hvor hårdt der vil blive kæmpet om ordrerne fremadrettet. De hurtigt faldende auktionspriser betyder også, at punktet, hvor vindenergi vil være mere eller mindre støttefri, nærmer sig, og derfra vil det være oplagt at forvente, at priskonkurrencen aftager noget. Det er også interessant at notere sig, at ikke blot Vestas, men også konkurrenterne, rapporterer om en stærk ordreindgang målt på volumen.

Siemens-Gamesa’s direktør Markus Tacke sagde i denne uge i et interview, at det er hans vurdering, at priserne har fundet et nyt niveau (og dermed er færdige med at falde). Modsat sagde Senvion på deres telekonference, at de ikke ser, at prisbunden er nået endnu.

Vestas sagde på telekonferencen, at indtjeningsmarginerne ikke er et absolut spil, men et relativt spil, således at Vestas ikke vil kunne stå alene med sit 12-14 procent som mål for i overskudsgraden, hvis konkurrenterne stiller sig tilfredse med f.eks. 4-5 procent.

GE har i forbindelse med sin nylige omstrukturering hævet sit EBIT-target for vindmølledivisionen til over 8 procent, mens Siemens-Gamesa guider en EBIT-margin på 7-8 procent (eksl. særlige poster) i 2018 under en forudsætning om et lavt, tocifret procentuelt fald i priserne. Vestas stræber stadig efter en brancheførende EBIT-margin og er i øjeblikket den eneste aktør, som leverer en pæn tocifret margin (12-13 procent forventet for 2017).

UDSKILNINGSLØB IGANG?

Justeringen af konsensusestimaterne har efter Q3-regnskabet været voldsom. Vestas’ EPS-estimater er således nedjusteret med næsten 18,5 procent for 2018 og 16,5 procent for 2019, alene i forhold til før regnskabet.

Det er dog også relevant at notere, at Vestas’ estimater slet ikke er ramt så hårdt, som det er tilfældet for de mindre spillere som f.eks. Nordex, Senvion, Suzlon m.v., der ikke har den globale tilstedeværelse, og derfor i høj grad er afhængige af mere modne enkeltmarkeder som f.eks. Tyskland.

Omsætningsestimaterne for Vestas for 2019 er kun nedjusteret med små 2 procent det seneste halve år, hvor de f.eks. for Nordex, Siemens-Gamesa og Suzlon er nedjusteret med op imod 20 procent. Med prispresset in mente må det betyde, at analytikerne forventer, at Vestas kan øge sin volumen. Det kan opfattes som en indikation af, at analytikerne fortsat ser Vestas som en vinder i det kommende udskilningsløb. Og i det lys er det nærliggende at betragte det store kursfald som en overreaktion i et langsigtet perspektiv.