Viruskrisen udløser nyt potentiale i DFDS

Viruskrisen har udløst omstruktureringer samt en drastisk effektiviseringskur med 800 fyringer i DFDS. Rederiet har været hårdt ramt af COVID-19, men når passagererne vender tilbage, kan det give et løft til et helt nyt højere indtjeningsniveau. Varigheden af viruskrisen og brexit-effekten er dog stadig underliggende usikkerheder, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

2021 kan blive året, hvor indtjeningen i DFDS stiger til et nyt niveau. CEO Torben Carlsen og CFO Karina Deacon har især i tredje kvartal skåret hårdt til, efter at de tidligere i år har gennemført gennemgribende strukturændringer i DFDS. Ændringerne er umiddelbart udløst af viruskrisen, men kan i de kommende år løfte effektivitet og indtjeningsevne til et nyt markant højere niveau.

DFDS er et af de selskaber, hvis omsætning er hårdt ramt af viruskrisen. Omsætningen er i tredje kvartal faldt til 3,6 mia. kr. fra 4,5 mia. kr. i samme periode af 2019, mens ebitda er faldet fra til 846 fra 1195 mio. kr. Passagertrafikken var med et fald på 71 pct. hårdt ramt. Men fragt- og logistikvirksomheden opnåede faktisk et ebitda 126 mio. kr. højere end i tredje kvartal 2019, med omtrent uændret volumen.

Den 23. oktober blev forventningen til årsresultatet løftet til 2,5-2,7 mia. kr., fra tidligere 2,2-2,5 mia. kr. Årsforventningen indeholder kun et meget lille bidrag fra passagertransporten. Men Torben Carlsen understregede, at situationen nu ser lysere og mere stabil ud for DFDS end ventet tidligere på året.

Effektivisering løfter nu mærkbart
Det er dog især effektiviseringerne, der er iøjnefaldende. DFDS har i tredje kvartal nedbragt antallet af ansatte med 800, og ikke kun med de 650, der var varslet i halvårsmeddelelsen. Nu er medarbejdertallet nede på omkring 7800, mod et gennemsnit på 8300 i de første ni måneder 2020 og i 2019.

Karina Deacon lod efter kvartalsmeddelelsen forstå, at rederiet også på længere sigt – når passagermarkedet løfter sig igen – vil kunne klare sig med et væsentligt lavere antal ansatte end tidligere. DFDS har i andet halvår varigt forenklet sin struktur, herunder serviceniveauet på passagerfærgerne. Når passagertallet igen stiger, går rederiet ud fra, at passagererne i højere grad vil være interesserede i ren transport end i bredere service- og underholdningsydelser.

Effektiviseringen har også forenklet forretningsstrukturen i fragtaktiviteterne, styrket det kommercielle fokus og markant ændret salgsorganisationen mellem logistik- og fragtdivisionerne.

DFDS er dog fortsat omgivet af betydelig usikkerhed. Udover usikkerheden og COVID-19, om hvornår og i hvilket omfang passagererne kommer igen, vil DFDS blive stærkt påvirket af brexit. Transport over Den Engelske Kanal står for 15-20 pct. af DFDS’s omsætning, og her har rederiet taget markedsandele i 2020. Fragtmængderne understøttes desuden af lageropbygning i Storbritannien forud for brexit. Det kan betyde, at trafikken falder igen på dette marked – måske med op til 10 pct. – i første kvartal 2021.

På den anden side åbner brexit også nye forretningsmuligheder. Toldfrit salg på færgerne er en af dem. Desuden mærker DFDS en så betydelig efterspørgsel efter fremtidig bistand med toldklarering, at dette bliver en helt ny forretningsaktivitet.

Fortsat usikkerhed
Der er fortsat usikkerhed om DFDS. Billedet af et mere effektivt rederi, der kan løfte indtjeningen til et helt nyt niveau efter viruskrisen, har i ugerne efter udsendelsen af kvartalsmeddelelsen ikke helt overbevist investorerne. Torben Carlsens signaler om, at bankernes covenants ikke udelukker nogen af de virksomhedsopkøb, som DFDS måtte pønse på i en generelt svækket europæisk færgebranche, kan også skabe lidt usikkerhed.

Der er en likviditet på 4,2 mia. kr. til rådighed, heraf 3,6 mia. kr. på uudnyttede kreditlinjer. DFDS har haft held med sine større opkøb, senest i Middelhavet, og egenkapitalandelen på 39 pct. er solid. Men en netto rentebærende gæld, der ved udgangen af september lå på 4,4 gange ebitda, maner i sig selv til en vis forsigtighed.

DFDS-aktien blev torsdag i den forgangne uge handlet i niveauet 273. Den var dermed steget fra de cirka 240, som den lå på inden opjusteringen af årsforventningen den 23. oktober. Men før viruskrisen brød ud var niveauet over 300. DFDS udgør dermed en undtagelse i forhold til bl.a. Mærsk og DSV Panalpina, der i dag noteres 30-40 pct. højere end ved årets begyndelse.