Bagmændene bag Y, blandt andre Lars Seier Christensen, Michael Dyrby og Morten Wagner, må have svært ved at tro deres eget held. Kulturministerens angreb i Debatten på DR. Ophedede slagsmål på sociale medier. Massiv omtale hos de etablerede konkurrenter. Man skal næsten være afskåret fra internettet for at have overset, at et nyt medie har set dagens lys. Men det kan blive en kort fest. Indtil videre udgør Y ikke en trussel for de etablerede medier, skriver medieeksperten Steffen Damborg i denne kommentar.
Det nye nyhedsmedie Y har AI som en vigtig motor. Men menneskelige redaktører har dog været med i projektbeskrivelsen fra start. I dag tæller redaktionen seks redaktører, som også udarbejder egne historier, og ifølge chefredaktør Michael Dyrby godkender de alt før udgivelse. Ritzau og Reuters leverer også løbende nyheder, som kan tilgås på mediets hjemmeside.
Selvom Y er blevet udskældt for at være et AI-medie, er der altså ret mange rigtige mennesker og formelle nyhedskanaler involveret.
Hvor Zetland og Frihedsbrevet profilerer sig på fordybelse og egne afsløringer, vil Y skabe mere journalistik pr. medarbejder. Den økonomiske ambition er klar: Færre dyre mandetimer pr. historie, mere billig computerkraft og stadig gode, relevante historier.
Starten for ”Y” har dog været ujævn. Sprogligt sjusk, mærkelige orddelinger i rubrikker og kritik af konkrete historiers korrekthed. Det skæmmer produktet. Kritikken går især på risikoen for, at AI viderefører kildernes fejl. Seks redaktører er ingen garanti mod det. Men jeg forventer, at Y får bedre styr på børnesygdommene. Bedre AI-modeller og skarpere arbejdsgange kan hjælpe.
Forretningen er mere usikker. Y har en forretningsmodel på tegnebrættet. Men den virker meget usikker. Ifølge Dyrby skal indtægterne især komme fra et produkt, der kaldes Business Pro, et skræddersyet abonnement til virksomheder, og salg af teknologien bag mediet til andre medier. Ved lanceringen var begge dele fremtidsmusik med forventet start i 2027. Og historien viser, at de færreste medier kan løfte den opgave, det er at sælge IT-systemdrift, support og løbende udvikling.
Y skal altså løfte to krævende opgaver samtidig: opbygge et troværdigt medie og sælge en teknologiplatform.
De spredte annoncer på sitet dokumenterer ikke indtjening, der kan finansiere ambitionerne. Medmindre trafikken på et tidspunkt kommer op i Top 10 over medier med mest trafik. Det sker næppe lige foreløbig.
Team-oversigten viser 21 personer, ikke blot seks redaktører. Dertil kommer teknologi og indholdsrettigheder. Regningen må være betydelig, selv om størrelsen er ukendt. Med Seier i ejerkredsen er der mulighed for tålmodig kapital. Hvor længe, den står til rådighed, er investorernes beslutning. Men troen er der: Seneste kapitalforhøjelse skete til en værdiansættelse på 18 mio. kr.
For de klassiske medier er Y endnu ingen alvorlig trussel. Det mest interessante indhold på Y er holdningsstoffet. I det løbende nyhedsflow er merværdien sværere at få øje på. Kendte historier i ny indpakning giver ikke i sig selv læseren en grund til at skifte medie. Og anklagerne om tyveri af andres arbejde er indtil videre kun håndteret delvist ved at vise, hvor det redaktionelle råstof kommer fra.
Her ligger den større udfordring for medieøkosystemet. I det omfang, nyhedsproduktionen bygger på andre mediers historier, så forsvinder udgiften til den oprindelige journalistik jo ikke.
Medie A betaler for research, kildearbejde og dokumentation. Medie B kan kort efter sammenfatte historien, tilføre baggrund og konkurrere om opmærksomheden. Bliver det tilstrækkeligt godt og billigt, kan indtægterne flytte hurtigere end udgifterne. Y skal samtidig overvinde en barriere, som AI ikke fjerner: distributionen.
De etablerede medier har også store muligheder i AI: De kan bruge AI til at reducere rutinearbejde og gøre deres egen journalistik lettere at finde, forstå og bruge. Men gevinsten bør styrke det unikke indhold, som konkurrenterne ikke har.
Y’s nuværende kvalitet giver ikke de gamle mediehuse grund til panik. Den giver dem heller ikke grund til at læne sig tilbage. Hvis Y og andre kan levere troværdige nyheder gratis til læserne med langt lavere omkostninger, bliver det sværere at sælge abonnementer.
Det kan underminere en allerede presset medieøkonomi. Billigere formidling er et fremskridt. Hvis den samtidig udhuler finansieringen af de originale historier, står branchen tilbage med et problem, som mere computerkraft ikke løser: Hvem der skal betale for den magtkritiske journalistik i fremtiden?
Steffen Damborg
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
