Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nyvalg til Forenet Kredits repræsentantskab kun fra inderkredsen

Ejlif Thomasen

torsdag 04. maj 2023 kl. 11:15

Er obligationsejervalget i Forenet Kredit ærligt og redeligt?

De seneste valg til Forenet Kredits repræsentantskab viser, at det er næsten umuligt for nye kandidater, der selv vælger at stille op, at blive valgt. Stort set kun kandidater, som er inde ”inde i varmen” hos bestyrelsen, bliver valgt. 

For eksterne kandidater, der ikke opfordres til at stille op af ”systemet”, synes det at være spild af tid at søge valg til repræsentantskabet i Forenet Kredit. Sådan lyder vurderingen hos en række kandidater, der af egen drift har forsøgt sig. 

Kandidater, der stiller op på egen hånd, opnår i praksis stort set aldrig valg. Ved det seneste valg i valgområdet Østjylland blev det tydeligt demonstreret, at fire kandidater i et valgforbund reelt var støttet af ”systemet.” De blev da også indvalgt. Fire andre kandidater, der selv havde fulgt opfordringen fra Forenet Kredit om at stille op, stod bagefter desillusionerede tilbage. 

Spil af tid

Tommy Bøgehøj, der blev indvalgt for fire år siden, valgte at trække sig tilbage på grund af alder. To tidligere valgte repræsentanter genopstillede, og derudover skulle vælges to nye kandidater. Af de seks kandidater var to nye i valgforbund med de to siddende medlemmer. Meget tyder dermed på, at de blev bakket op af systemet som en enhed.

De to nye i valgforbundet var Annemette Fuglsang og Rune Kilden. Økonomisk Ugebrev har talt med begge kandidater for at høre, om de stillede op på eget initiativ, eller om de stillede op efter opfordring fra dele af Forenet Kredit/Nykredit. Annemette Fuglsang vil hverken skriftligt eller mundtligt kommentere valgforløbet og henviser til Forenet Kredit. 

Rune Kilden oplyser, at han havde fulgt afdøde Michael Mortensens arbejde i Forenet Kredit tæt. ”Derfor var det på min radar. Jeg møder gennem mit arbejde mange medarbejdere fra Nykredit-koncernen, men jeg kan ikke huske, præcis hvem i koncernen jeg talte med om muligheden for at stille op,” siger Rune Kilden. 

”Jeg blev en del af et lille valgforbund, og de andre var mere aktive, end jeg havde mulighed for, så det er mere deres fortjeneste, at jeg blev valgt ind. Jeg havde ikke selv tid til den store valgkamp,” uddyber Rune Kilden.  

De fire kandidater, der stillede op på eget initiativ, fik ved valget markant færre stemmer end medlemmerne af valgforbundet. 

En af kandidaterne – Eva Meinertz – ser forløbet således: ”Det var en skueproces, der skulle give demokratisk legitimitet, men som ikke reelt er demokratisk.”

”Allerede inden valget kontaktede jeg Annemette Fuglsang, som jeg tidligere havde mødt, for at høre, om hun ville arbejde sammen op til valget. Hun sagde nej med henvisning til, at hun allerede var en del af et andet hold. Jeg kontaktede også Nina Smith (tidligere bestyrelsesformand for Forenet Kredit, red.) for at høre, om hun ville være stiller for mig. Det ville hun gerne, men kunne ikke, da hun allerede var dedikeret til et andet hold. Rune Kilden har haft et møde med Nina Smith, og jeg forestiller mig, at man har kigget efter et hold,” siger Eva Meinertz.

Hun mener, at der er behov for et andet valgsystem, hvis Forenet Kredit skal blive reelt demokratisk. 

”Dels mener jeg, at det ikke skal være sådan, at man har samme antal stemmer som det antal kandidater, der skal vælges. Det skal ikke passe sammen med et hold. Desuden synes jeg, man skulle afvikle valget som en urafstemning, hvor medlemmer har f.eks. 14 dage til at stemme, og hvor det ikke afhænger af, at man er til stede ved et valgmøde. Det har jeg skrevet til Forenet Kredit. Når jeg ser på forløbet, så synes jeg, at vi gjorde det godt, men at det var spild af tid,” siger Eva Meinertz. 

Både kandidaterne Ivan Munk og Niels Nygaard, der heller ikke blev valgt, har over for Økonomisk Ugebrev givet udtryk for de samme vurderinger som Eva Meinertz.  

Samme billede for et år siden

Også ved valgene i 2022 var der et billede, som ligner årets valg. I valgområdet København og Nordsjælland skulle der vælges syv kandidater, og i alt 15 stillede op. En af de siddende syv kandidater, Lone Kjærgaard, skiftede valgområdet til erhverv i Vestjylland og blev valgt uden afstemning, men de øvrige seks blev genvalgt. 

Den af de ni kandidater, der kom med på ”holdet”, var Helle Bro Milner. Hun havde på forhånd en nær relation til Totalkredit-systemet, hvor hun har rådgivet om kommunikation og strategi. Af stemmetallene kan det ses, at hun fik 599 stemmer, som er på niveau med de øvrige valgte på holdet. 

Eilif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank