OECD’s ledende indikator for marts indikerer, at dansk økonomi – og dermed erhvervslivet – har udsigt til at komme lettere gennem krisen end de fleste andre. Selvom de nye data kun vedrører marts, som var starten på krisen i Europa, er der nogle positive signaler for Danmark: Den samlede score dykkede kun 0,1 point, mens det tilsvarende fald for eksempelvis Tyskland var 1,9 point og for Sverige 0,5 point.
OECD’s ledende indikator regnes for en af de mest pålidelige ledende økonomiske indikatorer, og derfor er der stor troværdighedsværdi i, at dansk økonomi sandsynligvis kommer til at køre gennem krisen med færre skrammer end mange andre lande.
Forklaringerne er mange. Men det betyder selvfølgelig noget, at staten har lagt et bredt net ud under samfundsøkonomien med meget kostbare hjælpepakker, der da heller ikke er langtidsholdbare. Samtidig er dansk erhvervsliv præget af mange store selskaber indenfor farma og medtech, som tilsyneladende kører stort set upåvirket gennem krisen.
Endelig er der også tegn på, at bankerne faktisk har været ret flinke til at øge udlånet til mindre virksomheder i erhvervslivet. Seneste data fra Nationalbanken (se grafik) over bankernes nyudlån til mindre virksomheder (her defineret som udlån på henholdsvis under 2 og 7,5 mio. kr.) viser en eksplosiv udlånsvækst i marts. For nye udlån til erhvervslivet under 2 mio. kr. i lånebeløb er det samlede nyudlån øget fra 780 mio. kr. marts 2019 til 1,25 mia. kr. i marts 2020. Altså en vækst på over 50 pct.
Billedet er det samme for samlede nye udlån op til 7,5 mio. kr., som typisk vil omfatte større ”små” virksomheder og mellemstore virksomheder. Her er det samlede udlånsbeløb steget fra knap 800 mio. kr. månedligt for et år siden, til nu 1,25 mia. kr. i marts 2020. Altså også her en vækst på over 50 pct. Nyudlånet til de helt store virksomheder har ikke ændret sig nævneværdigt, bl.a. fordi virksomhederne typisk har den nødvendige likviditetsbuffer, og i mange tilfælde er de heller ikke så hårdt ramt af krisen.
Fredagens data for industriens omsætning i marts bekræfter da også, at der kun har været et marginalt fald i marts. Handelsbanken skriver i en analyse, at ”Industriproduktionen overraskede positivt med et fald på kun 0,4% m/m i marts. Dermed var der endnu ingen tydelige tegn på nogen viruseffekt, men det billede vil ændre sig. Indtrykket er dog, at den økonomiske nedtur i 1. kvartal er mere begrænset, end hvad vi har set andre steder.”
Hovedparten af data fra Danmarks Statistik er fortsat ikke brugbare til at afkode krisen, som for alvor tog fat i marts. Dog er der kommet nogle få indikationer: Danmarks Statistik skriver om udviklingen i detailsalget: ”Detailsalget faldt med 2 pct. fra februar til marts 2020. Restriktionerne, som blev indført i anden halvdel af marts for at mindske spredningen af COVID-19, har dermed også påvirket dele af detailhandlen i høj grad (.. ) Der er risiko for, at den faldende tendens inden for detailsalget fortsætter, idet forbrugerforventningerne for april viser en markant nedgang i den aktuelle købelyst blandt danskerne (…) især beklædning mv har oplevet lavere omsætning i marts. Salget indenfor denne varegruppe faldt med 26,7 pct. i marts. Varegruppen indeholder salget af beklædning fra supermarkeder o.l. samt fra butikker, som specialiserer sig i salg af beklædning.”
Danske Banks løbende målinger af danskernes forbrug ud fra anvendelse af betalingskort og mobilepay frem til 4. maj viser, at der er ved at komme gang i forbruget igen. I den seneste udgivelse hedder det, at ”We continue to see above-normal levels of spending at hairdressers, whereas spending at dentists and opticians is still well below normal levels. A larger number of opticians are due to open this week, which should be reflected in the figures. In order to see significant improvement in spending, we will probably have to wait a week until the second wave of openings, which is expected on Monday, 11 May.”
MWL
