Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ØU Mangfoldigheds Rating 2024 for Finanssektoren – Danske banker dumper totalt på kønsdiversitet

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 08. oktober 2024 kl. 11:50

ØU Mangfoldigheds Rating 2024 for Finanssektoren – Danske banker dumper totalt på kønsdiversitet

Danske banker har langt færre kvinder i topledelsen og bestyrelsen end dansk erhvervsliv generelt. Kommunikationsdirektør i Finans Danmark anerkender problemet og understreger samtidig, at bankerne har iværksat en række forskellige initiativer for at forbedre kønsbalancen, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i kortlægningen af kvindeandelen i finanssektorens topledelser og bestyrelser.

Økonomisk Ugebrev har undersøgt kønsbalancen i topledelsen og bestyrelsen i 18 store danske finansselskaber, heraf 15 banker og tre forsikringsselskaber. Ifølge kortlægningen består de 15 bankers topledelser, her forstået som executive management, af 54 mænd og 10 kvinder – altså en kvindeandel på blot 16 pct. Desuden har ni ud af de 15 banker, det vil sige over halvdelen, nul kvinder i topledergruppen.

Til sammenligning består danske large og mid cap-selskabers topledelser – minus de 11 banker, der normalt indgår i disse kategorier – af 239 mænd og 72 kvinder, altså en kvindeandel på 23 pct.

Også når det gælder kønsbalance i finanssektorens bestyrelser, sakker bankerne bagefter. Bestyrelserne i de 15 undersøgte banker består af 114 generalforsamlingsvalgte medlemmer (dvs. ekskl. medarbejdervalgte), heraf 31 kvinder, altså en kvindeandel på 27 pct. I de 58 danske large og mid cap-selskaber, minus banker, er mere end hvert tredje bestyrelsesmedlem, nærmere bestemt 35 pct., kvinde.

Stine Luise Goll, PA- og kommunikationsdirektør i Finans Danmark, anerkender problemet: ”Der er ingen tvivl om, at vi som banker ikke er der endnu, hvor vi gerne vil være. Hverken når det gælder andelen af kvinder i topledelserne eller bestyrelserne.”

Særligt tre banker står dårligt

Ifølge hende arbejder bankerne dog på at forbedre balancen via konkrete målsætninger og forskellige initiativer som mentorordninger, krav om kvindelige kandidater i ansøgningsfeltet og kvindelige medarbejdere i ansøgningsudvalg – og det ser ud til at virke.

”Vores nyeste tal viser, at 39 pct. af de yngre ledere – det vil sige filialchefer og ledere på mellem og overordnet niveau – i bankerne mellem 25 og 34 år, er kvinder. Det er en stigning på ni procentpoint på blot fire år. Den positive udvikling giver et godt rekrutteringsgrundlag,” siger Stine Luise Goll.

Særligt tre banker står dårligt, når det gælder kønsdiversitet i topledelsen og bestyrelsen: Lån og Spar Bank, Sparekassen Danmark og Saxo Bank.

Som det fremgår af tabellen i dette tema, ligger Saxo Bank helt i bund af begge lister med nul kvinder i både bestyrelse og topledelse. Økonomisk Ugebrev har bedt banken om en kommentar, men Saxo Bank har ikke svaret.

Kønsbalancen i Lån og Spar Bank og Sparekassen Danmark er ikke meget bedre: Begge banker har nul kvinder i topledelsen og blot én enkelt kvinde i bestyrelsen. Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Danmark, erkender, at kønsbalancen i både topledelse og bestyrelse er skæv.

Forbedret kønsbalance

Ifølge Vagn Hansen skyldes den nuværende ulige kønsfordeling bl.a., at direktør Lisa Frost Sørensen gik på pension pr. 1. januar 2024 – og da bankens direktion i forvejen var stor som følge af fusioner, blev hendes stilling ikke genbesat: ”Ligeledes har vi efter fusionen mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank reduceret i antallet af bestyrelsesmedlemmer. Det har desværre medført en skæv kønsfordeling.”

Vagn Hansen forventer dog, at kønsbalancen vil blive forbedret de kommende år:

”I Sparekassen Danmark hverken kan eller vil vi påvirke repræsentantskabets frie valg, men repræsentantskabet er bevidst om den manglende kønsdiversitet, og vi forventer en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen de kommende år. Det er vores opfattelse, at mangfoldighed er med til at skabe bedre resultater og bidrager til at træffe bedre beslutninger, og vi arbejder derfor med at skabe større diversitet i ledelsen af sparekassen.”

Gordon Ørskov Madsen, formand i Lån og Spar Bank, forklarer fraværet af kvinder i bankens topledelse med, at direktionen består af to personer, begge med mere end 15 års anciennitet – og da bestyrelsen ikke har fundet det nødvendigt at foretage ændringer eller udvide direktionen de seneste 17 år, er kønsfordelingen uændret.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at bestyrelsen sammensættes via valg på bankens repræsentantskabsmøde.

Claus Strue Frederiksen

Læs også denne artikel i temaet om Mangfoldigheds Rating:

Forsikringsselskaber klarer sig godt på diversitet

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank