Mens danske banker har et problem med at sikre kønsdiversitet, klarer forsikringsbranchen sig godt, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kortlægning af kvindeandelen i finanssektorens øverste ledelseslag.
Ud af de 18 finansselskaber, der indgår i denne kortlægning, er forsikringsselskabet Alm. Brand bedst: Bestyrelsen består af lige mange mænd og kvinder, tre af hver. Kønsbalancen i topledelsen er også i top – ud af topledergruppens fem medlemmer er to af dem kvinder, altså 40 pct.
I det hele taget klarer undersøgelsens tre forsikringsselskaber sig godt. Topdanmark og Tryg ligger i den bedre halvdel af listen, både når der gælder kønsbalance i bestyrelse og topledelse, hvilket fremgår af Økonomisk Ugebrevs kortlægning af andelen af kvinder i finanssektorens øverste ledelseslag.
De store banker klarer sig godt
Det er også værd at bemærke, at de store banker i kortlægningen generelt klarer sig bedre end de mindre banker, der i modsætning til forsikringsbranchen har færre kvinder i den øverste ledelse. Særligt Danske Bank og Nordea opnår fine placeringer: 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Nordea er kvinder, for Danske Banks vedkommende er det 38 pct.
I Nordeas topledergruppe, der er klart den største med hele 12 medlemmer, er hver tredje kvinde. I Danske Bank består topledelsen af ni personer, heraf to kvinder – altså 22 pct.
Temaet om kønsdiversitet i finanssektoren er baseret på kortlægningen, som kan læses på Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar her.
Claus Strue Frederiksen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.