Pensionsselskabernes afkastprognoser for de kommende ti år viser nu, at tusindvis af danskere i en årrække kommer til at betale mere i omkostninger på deres pensionsordninger, end de får i investeringsafkast på deres opsparing. Det vil lægge et massivt pres på pensionsbranchen for at reducere omkostninger markant i fremtiden.
Det er ikke mange år siden, at husejerne nærmest gjorde oprør på de sociale medier, da omkostningerne på deres realkreditlån begyndte at overstige deres afdrag. Nu er det samme ved at ske i pensionssektoren, siger flere eksperter til Økonomisk Ugebrev.
I flere pensionsselskaber og pensionskasser vil danskerne ikke bare i år, men en lang årrække fremover, opdage, at de betaler mere i omkostninger på deres pensionsordning, end de får ud i afkast, efter at alt er betalt. I store og velkendte pensionskasser vil omkostningerne i mange år frem overstige udsigterne til afkast på et ganske almindeligt pensionsprodukt, eksempelvis med mellem risiko og 15 år til pension, hvis man alene ser på pensionsprognoserne.
HÅRDT OMKOSTNINGSFOKUS
”Man må sige, at det nu om dage er meget dyrt for kunderne at opnå meget beskedne afkast. Derfor er pensionsbranchen nødt til at få set på sine omkostninger, som er alt for høje, og derfor er der nødt til at komme et pres på de høje omkostninger til selve kapitalforvaltningen. Man kan endda tilføje, at oven i at omkostningerne udgør så stor en del af afkastet, tvinges man også til at løbe en ikke ubetydelig investeringsrisiko for at opnå dette beskedne afkast,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen laver løbende analyser af branchens afkast. Hans analyse viser nu, at det forventede afkast i pensionsselskaber som Danica og AP Pension ikke en gang dækker de løbende omkostninger. Udsigterne til afkast for Danica er 0,9 pct. efter omkostninger, inflation og skat, mens omkostningerne ventes at udgøre 1,1 pct. For AP Pension Select lyder det ventede afkast på 0,9, mens omkostningerne ventes at ramme 1 pct. på middel risiko med 15 år til pension. Hertil kommer, at de aktuelle dramatiske aktiekursfald måske blot er et forvarsel om mange magre pensions år forude for danskerne, hvor det koster mere at spare op end de løbende afkast på pensionsopsparingen.
”Det korte svar er, at det er blevet dyrere at sikre sin levestandard og indkomst som pensionist. Om dette øger eller mindsker behovet for opsparing afhænger af den individuelle situation. I samme retning går det, om man så skal være villig til at acceptere mere risiko for at få et større afkast. Men det er et faktum, at omkostningerne bliver tydeligere nu, hvor de udgør så stor en del af afkastet, så opmærksomheden på omkostningerne bliver større. Det var vel også en central del af, hvad Konkurrencerådet så på i deres nylige rapport,” siger professor, tidligere vismand og formand for pensionskommissionen Torben Andersen fra Aarhus Universitet.
Han peger på, at opsparing til pension er blevet belønnet i mange år, hvor markedsafkastene har været høje, altså med stigende kurser på både aktier og obligationer. Og hvor omkostningerne i det scenarie ikke har fyldt så meget, da kunderne stadig har fået et højt nettoafkast efter omkostninger.
OPSPARING BETALER SIG STADIG
I de seneste års afkast på 10 pct. har omkostningerne så kun udgjort en tiendedel af afkastet, mens omkostningerne under de nye afkastforventninger kommer til at udgøre omkring halvdelen af nettoafkastet. Her er det vigtigt at understrege, at det dog stadig kan betale sig at spare op til pension, da det forventede nettoafkast på produkter med middel risiko trods alt stadig er positivt.
Men det ændrer ikke meget på, at selv de bedste udsigter på pensionsmarkedet nu hedder et afkast på godt halvanden pct, som findes i Velliv og PBU Pensionskasse (pædagogerne). Og det handler blot om, at der så her løbes en betydeligt høje risiko med flere usikre aktier i pensionen, som altså allerede har kostet dyrt på kort sigt.
”Det her sender jo ikke et signal til danskerne om at spare mere, men mindre op. Og den tanke kan man vel næppe bebrejde dem. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er der nu brug for at spare en hel del mere op, da pensionsformuerne vokser langsommere i fremtiden. Og det er klart, at de omkostninger, man betaler i sit pensionsselskab, bliver en hel del vigtigere og meget afgørende for, hvad man står tilbage med i pension, når man rammer pensionsalderen,” slutter Nikolaj Holdt Mikkelsen.
