Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Opgivenhed: Kunder håber på konkurs i deres forsikringsselskab

Carsten Vitoft

mandag 18. marts 2024 kl. 11:15

Forbrugerråd: pensionsselskaber må tage ansvar for Domus

De sociale medier flyder i øjeblikket over med gruopvækkende beretninger om, hvordan skadesbehandlingen er fuldstændig kollapset i Domus Forsikring, der sælger ejerskifteforsikringer. Historierne afslører, at tilliden til selskabet er helt væk. Kunder har ventet op mod fire år, så nu håber de på en konkurs i det nødlidende forsikringsselskab, så de i stedet kan få behandlet deres skader i Garantifonden, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Meget tyder på, at et af landets største forsikringsselskaber inden for byggeskade og ejerskifteforsikringer er ved at gå i opløsning. Det drejer sig om Domus Forsikring, der overtog skadesbehandlingen af tusindvis af danske ejerskifteforsikringer efter konkursen i søsterselskabet Frida i august sidste år.

Skadesbehandlingen ligger alligevel i ruiner efter en voldsom medarbejder- og ledelsesflugt det seneste halve år. Kunder fortæller nu til Økonomisk Ugebrev, at deres skader bare afvises per automatik, og at selskabet ikke besigtiger skaderne, før de afviser kunderne.

Tilliden til selskabet så lav, at der nu åbenlyst tales om, at en konkurs vil være den bedste løsning for kunderne, og den manglende tillid til systemet kan nemt sprede sig til resten af forsikringsmarkedet.

En sag for tilsynet

Trustpilot viser en lang række dugfriske beretninger, at kunderne i Domus nu advarer hinanden mod at nærme sig forsikringsselskabet. De 31 friske anmeldelser, som virker meget voldsomme, har uden undtagelse udløst den lavest mulige karakter på Trustpilot på én stjerne, hvilket må være noget nær danmarksrekord i dårlig service.

”Det her tyder på en generel problematik, så jeg vil mene, det er noget, Finanstilsynet potentielt kan tage sig af. Den slags forsikringssager kan have meget høje omkostninger, både på det personlige og privatøkonomiske plan, for de mennesker, der oplever, at de ikke tages alvorligt. Det her marked bliver mere og mere problematisk, og derfor håber vi også, at man fra politisk side ikke blot lader stå til, men eksempelvis nedsætter en arbejdsgruppe til at se på problemerne,” siger seniorjurist Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet TÆNK.

En Domus-kunde, Maria Girstø Millertz fra Kalundborg, siger til Økonomisk Ugebrev: ”Vores drømmehus skulle være nyistandsat, da min mand er krigsveteran og kæmper med efterfølgerne i form svær PTSD. I november 2023 opdagede vi vand i væggen. Vores ene forsikringsselskab, If, kom straks ud og anerkendte skaden som dækningsberettiget, hvor de ville dække en del og vores udvidede ejerskifteforsikring den anden del. Det var Domus Forsikring, som desværre er lykkedes med at afvise skaden på to dage, uden overhovedet at have set den.”

”Mit hus er fejlkonstrueret, og det kommer til at koste mange hundrede tusind at rette op på. Men min oplevelse med Domus Forsikring har været så kummerlig, at jeg nu håber, at de går konkurs. Ikke fordi jeg vil dem noget ondt, men fordi jeg så kan få behandlet min skade på en rimelig og anstændig måde i Garantifonden. Med Domus Forsikring er jeg bare blevet afvist uden en rimelig begrundelse,” siger Mads Blume fra Kolding.

Christian Højerslev fra Fredericia er også en af dem, som har givet op over for Domus Forsikring afvisninger og efterfølgende mur af tavshed. Han håber også på en snarlig konkurs, så han kan få nogen til at se på sine anmeldte skader.

Nedslidende proces

”Vi har to verserende sager mod Domus. I den første anmeldte vi et utæt tag, og fik et besynderligt afslag. Vi klagede over afgørelsen, men trods utallige rykkere er der ikke sket noget som helst videre i denne sag, hvor vi ellers har meget klar dokumentation for, at skaden var der, da vi overtog huset. Det er mit indtryk, at Domus Forsikring bevidst ignorerer os. I vores anden sag handler det om kollaps af en indervæg. Også her fik vi en helt grotesk afvisning. Det er meget nedslidende på det menneskelige plan at blive svigtet på den måde,” siger Christian Højerslev.

Den mangelfulde sagsbehandling i Domus kan potentielt berøre op mod 50.000 kunder, som vurderes at have enten en byggeskadeforsikring eller ejerskifteforsikring i Domus. Men der er ikke meget hjælp at hente i branchen, heller ikke hos brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P).

”F&P ønsker ikke at kommentere på enkeltsager i – og om – enkelte selskaber,” siger underdirektør Pia holm Steffensen. Domus’ ledelse ønskede i sidste uge hverken at svare på spørgsmål eller stille op til interview.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank