Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Opgør i realkredit: Jyske Bank siger ”vrøvl” til Nykredit-bekymring

Ejlif Thomasen

fredag 07. april 2023 kl. 11:15

Tema om realkredit Q2 – Nu stiger restancerne hos realkreditlånene

Konkurrencestyrelsen arbejder for tiden på en af­klaring af, om bl.a. Totalkredit-bankerne skal kunne have andre realkreditprodukter end Totalkredits på hylderne. På papiret frygter Nykredit, at den danske realkreditmodel med ens priser er under angreb. Det afviser Jyske Bank, der gerne vil ind med deres realkredittilbud. Fagredaktør Ejlif Thomasen skriver om det verserende opgør i realkreditten.

Konkurrencestyrelsen tog fat i sagen efter en klage fra Jyske Bank tilbage i 2021, hvor Jyske Bank ville have adgang til at kunne formidle realkreditlån fra Jyske Realkredit til grup­pen af Totalkredit-banker. Over for dette står Nykredit, der omvendt søger at forhindre andre aktører i at formid­le realkreditlån gennem Totalkredit-bankerne.

For tiden gennemgår Konkurrencestyrelsen interessen­ternes høringssvar, inden den, formentligt i forsommeren, kommer med en endelig model for området.

SKRUER OP FOR RETORIK

Argumenterne overfor konkurrencemyndighederne frem­føres ikke mindst fra Nykredit, bl.a. ved at opstille skræm­mebilleder. På Forenet Kredits repræsentantskabsmøde i september 2022 luftede bestyrelsesformand Michael Demsitz en frygt for angreb på den danske realkreditmo­del. Han sagde:

”Man (skulle) tro, at vi lå ganske sikkert i forhold til en så­dan undersøgelse, fordi koncernen faktisk tilbyder de lave­ste priser til kunderne. Desværre ser det ikke så nemt ud, trods vores overbevisende argumenter. Vi risikerer, at un­dersøgelsen fører til ændringer, som på sigt udfordrer sy­stemet med enhedspriser. Det kæmper vi selvsagt imod.”

”Vi er også villige til at skrue meget op for retorikken, hvis det skulle blive nødvendigt,” sagde Michael Demsitz videre ifølge det skriftlige referat. Økonomisk Ugebrev har bedt Demsitz om at få uddybet præcist hvilke udfordringer af enhedsprissystemet, Forenet Kredit ser. Det vil han ikke, men han fastholder udtalelserne fra efteråret 2022.

Efter det oplyste handler det om, at hvis eksempelvis Jy­ske Bank fik adgang til hylderne i Totalkredit-bankerne, ville Jyske Bank dumpe bidragssatserne for særligt at tiltrække de mest attraktive, velhavende realkreditkunder. Det ville medføre forskelsbehandling af kunderne, og det ville være et opgør med det solidariske princip i realkreditten.

Direktør Carsten Tirsbæk fra Jyske Realkredit giver ikke meget for Nykredits ”bekymring” for et opgør med enheds­priserne: ”Vi bakker helhjertet op om den danske model med enhedspriser på boligområdet. Det er i øvrigt en hold­ning, der deles at stort set alle – udbydere, hele det politiske spektrum og myndigheder, herunder Finanstilsynet og Na­tionalbanken. Alle ønsker at bevare den danske model, der er både sympatisk og velfungerende. Derfor køber jeg ikke det argument. At konkurrence skulle være en trussel mod modellen, er simpelthen noget vrøvl,” siger Carsten Tirsbæk.

Heller ikke bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet køber argumentet fra Nykredit.

”Nykredit har kørt en skræmmekampagne på alle tan­genter. Deres argument er simpelthen falskt. Jeg vurderer, at man står sig bedst ved at behandle folk rimeligt ens, og jeg ser ingen trussel mod systemet med enhedspriser på boligområdet,” siger Lars Krull.

Historisk er det kun Forenet Kredit, der har overvejet et opgør med enhedspriserne. I 2018 bad de Deloitte lave en analyse af boligfinansieringen i Danmark og fire andre lande, hvor bl.a. differentierede priser var et af emnerne. Enhver overvejelse om at ophæve de solidariske enheds­priser blev efterfølgende skudt totalt til jorden.

NYKREDIT KAN BLIVE ALTDOMINERENDE

Eksperterne udlægger Nykredits skræmmekampagne som et argument, der er lagt foran konkurrencemyndighederne for at nægte åbning til Totalkredit-bankernes hylder. Men Nykredit burde ikke aktuelt være bange for øget konkur­rence, fordi de for tiden allerede er billigst på flere produk­ter, ifølge Forbrugerrådet Tænk.

Andre peger på, at en mulig forklaring kan være, at hvis der bliver åbnet for, at bankerne under Totalkredit-samar­bejdet kan have produkter fra flere udbydere, vil de sam­me banker stå stærkere i forhandlingerne med Totalkredit om betaling for distribution.

Lars Krull vurderer, at det er helt afgørende, at Konkur­rencestyrelsen i denne omgang sikrer, at andre kan komme ind på markedet i Totalkredit-bankerne. ”Hvis ikke Konkur­rencestyrelsen griber ind nu, kan vi se frem mod, at Nykredit kommer til at fylde 70 pct. på markedet,” siger han.

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank