Oplæg til skærpet konkurrence om færre private opgaver

I gruppen af store selskaber må det forventes, at Kammeradvokaten også de kommende år vil fortsætte ekspansionen på ikke-statslige opgaver, for at reducere afhængigheden af staten. Det vil fortsat give et prispres på juridiske opgaver for det private erhvervsliv.

Tallene viser, at de 50 største advokatfirmaer (der aflægger regnskab) sidste år øgede med 112 jurister, svarende til en vækst på fem procent – fra 2328 til 2440 jurister. Den underliggende omsætningsvækst var for hele branchen sidste år på ca. seks procent, fremgår det af data fra Danske Advokater og fra Økonomisk Ugebrevs regnskabsgennemgang af de 50 største advokatfirmaer (minus top 4).

Regnskabsanalysen viser også, at det samlede driftsoverskud faldt mere end ti procent, nemlig fra 281 mio. kr. til 250 mio. kr. Det skal dog tages med et gran salt, da de typisk partnerejede advokatselskaber udbetaler det meste af årets overskud i løn og overskudsandele til partnerne. Bemærk også, at de fire største advokatfirmaer ikke indgår i denne sammentælling, da Kammeradvokaten og KromannReumert fortsat ikke fremlægger regnskabstal, og Plesner og Bech-Bruun i deres første regnskab kun har vist regnskabstal for 2017.

Tallene omfatter således heller ikke solid fremgang i aktivitet hos Kammeradvokaten, alene fra opgaver fra staten. Ifølge den årlige opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen hentede Kammeradvokaten sidste år 458 mio. kr. på opgaver for staten, svarende til en fremgang på 27 mio. kr. eller seks procent. Dermed er Kammeradvokaten næsten ligeså store som Plesner og GorrissenFederspiel alene på statslige opgaver.

Kammeradvokaten har som bekendt de seneste år ekspanderet inden for en stribe nye fagområder, med særlig fokus på det private erhvervsliv, offentlige virksomheder og andre ikke-statslige kunder. Eksempelvis også inden for M&A (5 advokater) og kapitalmarkedsret (8 advokater).

Ifølge redegørelsen fra Moderniseringsstyrelsen skyldes noget af aktivitetsfremgangen med statslige opgaver Kammeradvokatens arbejde med SKATS EFI inddrivelsessystem, som gav indtægter sidste år på 86 mio. kr., mod 75 mio. kr. forrige år og 48 mio. kr. i 2015. Altså over 200 mio. kr. på tre år.

I redegørelsen oplyses også, at ”det forventes at statens forbrug af Kammeradvokaten vil falde i 2018 som følge af beslutninger om hjemtagelse og konkurrenceudsættelse.” Hensigten med at skabe øget konkurrence om løsning af juridiske opgaver for staten synes indtil videre ikke at have haft den store effekt på Kammeradvokatens indtjeningsudvikling, og de andre store advokatfirmaer ser stadig skævt til ”statens advokat” omkring det, de opfatter som et de facto monopol.

Godt nok ligger det i aftalen mellem staten og Kammeradvokaten, at Kammeradvokatens timeafregning er elleve procent lavere end hvad store erhvervsvirksomheder betaler, fremgår det af kammeradvokatens hjemmeside. ”Timepriserne ligger 11 pct. under, hvad store virksomheder i gennemsnit betaler på lignende aftaler. Vores aftale med staten er baseret på den store volumen af juridisk bistand, som staten indhenter hos os,” oplyses det. Men flere af de store advokatfirmaer tvivler på, at det også er en realitet, idet den samlede afregning også afhænger af effektiviteten i timeforbruget.

Overordnet tegner der sig et billede af en markant skærpet konkurrencesituation i advokatbranchen, hvor antallet af virksomhedsjurister fortsætter med at stige, og hvor stadig flere basale juridiske opgaver håndteres internt i virksomhederne. I branchen snakkes også meget om, at øget anvendelse af AI og automatisering vil kunne anvendes til løsning af stadig flere opgaver, men hvor kunderne vil kræve en del af effektiviseringsgevinsten.

Overordnet vil advokatfirmaerne skulle overleve på specialkompetencer, men samtidig måske færre opgaver, og det stiller markant øgede krav til de enkelte advokatfirmaer. De seneste års tendens til enten specialisering i nichefirmaer eller opbygning af slagkraftige full-service firmaer vil antageligt fortsætte. Men det er også et stort spørgsmål, hvor meget det danske marked kan bære økonomisk af store full-service advokatfirmaer.

Mens kammeradvokaten og KromannReumert fortsat holder kortene tæt til kroppe omkring økonomisk indtjening og sundhedstilstanden, er flere af de andre store firmaer kommet med regnskaber det seneste år. Den større åbenhed skyldes mest ønsket om en anden organisering i partnerskaber, hvor der er regnskabspligt.

Det giver i realiteten mulighed for, at advokatfirmaerne fortæller mere om sig selv, men et alternativ er også et minimalistisk talregnskab. Både BechBruun og Plesner har debuteret med officielle regnskaber for 2017, som vi her gennemgår summarisk. BechBruun har valgt en version tæt på det minimalistiske. I regnskabet oplyses det, at advokatfirmaet ”havde samlet set et tilfredsstillende 2017, med højt aktivitetsniveau særligt i 2. halvår. Der har været en tilfredsstillende vækst på alle rådgivningsområder, ligesom alle vores strategiske prioriteringer har udviklet sig som forventet.”

Sådan oplyses det i regnskabet, og det lyder jo rigtig positivt. Men som regnskabslæser er det svært at se, hvad det skal bruges til, så det må mest opfattes som et internt dokument til de ansatte, venner og familie. Der oplyses ikke nærmere om de strategiske prioriteringer, eller om andre udviklinger i advokatfirmaet i årets løb. Det kan jo være det kommer i næste årsregnskab.

Det oplyses dog, at der forventes begrænset vækst i 2018, med et uændret antal medarbejder, hvilket understøtter billedet af, at advokatbranchen sandsynligvis står foran nogle mere udfordrende år, ikke mindst hvis den økonomiske afmatning i det danske samfund bider sig fast. Plesner er dog endnu mere minimalistisk i sin kommunikation med omverdenen i det aflagte regnskab.

Det oplyses, at udviklingen i 2017 var ”særdeles tilfredsstillende” og, at omsætningen på 670 mio. kr. var højere end budgetteret. Det oplyses også, at omsætning og indtjening i 2018 forventes at blive på niveau med 2017. Altså heller ikke her forventes fortsat bragende fremgang, og muligvis skal branchens afdæmpede forventninger til 2018 mere tolkes som en indikation på, at de gode tider er ved at være slut.