Det skrækscenarie på den danske jernbane, der blev tegnet i en rapport fra Deloitte i november 2017, er ved for alvor at indfinde sig. Nu har transportministeren bedt om et fuldstændigt overblik, antageligt for at købe tid og få overblik, skriver journalist Lars Abild i denne kommentar.
Det er de nye signaler på det danske jernbanenet, der skaber de største problemer, og det var netop, hvad Deloitte meldte ud i et review af Signalprogrammet, beskrevet i Økonomisk Ugebrev i maj 2018.
Reviewet beskrev, hvordan den ene projekt kunne vælte det næste: ”Idet udrulning af nye signaler er en central forudsætning for elektrificering af en række strækninger, der igen er forudsætningen for, at DSB´s Fremtidens Tog og lokomotiver kan indsættes som planlagt, kan konsekvenserne af forsinkelser potentielt være meget store for togdriften og dermed passagererne i Danmark, som følge af, at introduktionen af Fremtidens Tog skal udskydes, eller at det på enkelte togstrækninger i en periode ikke vil være muligt at operere tog.”
DYRT SIGNALPROJEKT
De nye signaler, der skal udskifte de gamle og slidte, er et projekt til 20 mia. kr. Startprisen var 16 mia. kr., men der er blandt andet brugt enorme beløb på konsulenter. Efter det oplyste er der ansatte i Banedanmark, der sagde deres job op for efterfølgende at blive konsulenter i det samme projekt til en højere løn.
Man skal ikke se ret langt væk for at se, hvad der er af problemer med signalerne. Den 31. maj i år klippede H.K.H. Kronprinsen snoren til Danmarks første højhastighedsbane mellem København og Ringsted til en pris på 11 mia. kr. Et projekt der i øvrigt holdt tidsplanen. Banedanmark skrev i indbydelsen: ”Med åbningen af banen skriver vi dansk jernbanehistorie. Den nye højhastighedsbane er det største jernbaneprojekt i over 60 år.”
Der var også et andet historisk element. Banedanmark kunne ikke få de nye signaler på plads og måtte derfor starte ud med såkaldt ”gamle signaler”. Den nye bane skulle aflaste den voldsomt trafikerede strækning mellem Korsør og København, men den tekniske løsning betød, at der ikke kunne køre seks tog i timen hver vej som planlagt, men kun et og siden to.
Deloitte skrev som nævnt, at signalerne var forudsætningen for DSB´s Fremtidens Tog. Og det er jernbaneoperatøren meget opmærksom på. I en grad så DSB stadig ikke har klarhed over, hvilke tog, der skal være fremtidens tog. Den 8. marts blev der afholdt ordinært virksomhedsmøde i DSB. Mødet er lig med en generalforsamling. I referatet står: ”Materielkøbet er nøje planlagt i sammenhæng med de foreliggende planer for Banedanmarks udrulning af Signalprogrammet og elektrificeringen af hovedstrækningerne. Planmæssig gennemførelse af disse infrastrukturprojekter er afgørende for, at det materiel vi investerer i, kan indsættes i drift.”
Lige nu er det lig med, at de ældgamle IC3-tog atter har brug for en hjertestarter.
MINISTER VIL KLÆDES PÅ
Udrulningen af signalprogrammet er fortsat usikker. Umiddelbart er det planen, at der skal købes nye el-togsæt for 11 mia. kr., og der er det ældgamle problem, at der ikke kan køres med el-tog fra Fredericia til Aarhus, men kun med dieseltog. At der ikke kan køres på el til Aarhus, bliver der rystet på hovedet af i branchen og i en verden, som vil være grøn.
Transportminister Benny Engelbrecht vil nu have overblik over det, der udefra ligner det totale milliardkaos. Serviceeftersynet, ministeren har bestilt, omfatter bl.a. besluttede projekter i form af tidsplan, økonomi, risici og central sammenhæng til øvrige projekter. Centrale projekter er i den forbindelse signalprogrammet, herunder ombygning af materiel til ERTMS, elektrificeringsprogrammet, materielanskaffelser og en beskrivelse af afviklingen af den forudsatte togtrafik i de kommende år, i lyset af de igangværende projekter. Resultatet af serviceeftersynet foreligger januar 2020.
Ministeriet, Banestyrelsen og DSB har altså foreløbig købt sig et halvt års fred og ro, før helvede antageligt bryder løs i en mediestorm, når ministeriet offentligt må erkende tingenes tilstand.
Læs her transportministeren kommentar til Økonomisk Ugebrevs spørgsmål om serviceeftersynet.
