Topledere fra pensionsbranchen ser for tiden ud til være på en usædvanlig fælles mission, hvor de håber at få lov til at forsikre fremtidens velfærd. Det ville løse flere kæmpeproblemer for regeringen. Men det vil også udløse en ophedet debat om, hvorvidt danskerne selv skal tegne velfærdsforsikringer, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.
Det faldt mildt sagt ikke i god jord hos fagbevægelsen, at ATP’s to topfolk Torben Andersen og Martin Præstegaard for nylig brugte tid på at diskutere fremtidens danske velfærdsmodel med toppen fra Finansministeriet.
Men hvad var det egentlig, de forkætrede samtaler gik ud på?
Her er et kvalificeret bud, der kan forklare både den politiske kontekst, ATP-spidsernes interesse og fagbevægelsens vrede:
Hvis nu ATP-indbetalingerne ikke bare gik til pensioner, men også til velfærdsforsikringer, ville det tage det langsigtede tryk af de offentlige budgetter. Det ville også skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, fordi folk gik senere på pension. Deres pensionsopsparing ville nemlig blive udhulet af større forsikringsbetalinger.
Løser flere problemer
Men flere privatfinansierede velfærdsopgaver i social- og sundhedssektoren ville også løse en del af beskæftigelsesproblemet, fordi private firmaer i langt højere grad kan tilbyde bl.a. sygeplejersker højere lønninger, end det offentlige kan.
Netop optræk til dette opbrud med den danske velfærdsmodel kunne forklare den aktuelle charmeoffensiv fra den kommercielle pensionssektor, hvor ikke mindst adm. direktør Kent Damsgaard fra F&P ikke ligger på den lade side. Det samme er tilfældet fra formand i F&P Ole Krogh Petersen.
Den eksterne kommunikation er på det seneste markant intensiveret. Som vanligt tager brancheforeningen sig af den udadvendte kommunikation, mens ATP, på grund af de stærke politiske forbindelser, tager sig af lobbyarbejdet.
Det er nok ikke tilfældigt, at pensionsbranchens årsmøde i forrige uge altovervejende havde fremtidens velfærdsydelser på dagsordenen. Det kommer ikke lang tid efter, at ATP’s to øverste topfolk efter alt at dømme helt diskret er blevet indviet i regeringens planer. Noget tyder på, at topfolkene i den kommercielle pensionssektor også har fået et diskret vink om regeringens tanker.
Vigtigt er det at forstå, at regeringen endnu ikke formelt har beskrevet private velfærdsforsikringer som en løsning på de velkendte samfundsmæssige problemer med finansiering og arbejdskraftmangel i social- og sundhedssektoren. Det er politiske problemer, som er velkendte, men hvor regeringen ikke har præsenteret løsningsmodeller.
Med de aktuelle problemer i baghovedet kan man nu ane konturerne af, hvad der kan være ved at ske.
Danskernes pensionsopsparinger er generelt for store – ikke mindst hos de mest flaskehalsramte faggrupper som sygeplejersker og plejepersonale. Så her er altså et godt sted at sætte ind. For det første ved at åbne flere sluser for højere lønninger i den private sektor. Og for det andet ved at ”udhule” deres pensionsopsparinger.
Lanceres som kvalitetsløft
Politisk giver det altså god mening at udbrede sundhedsforsikringer – og nye velfærdsforsikringer – ud til alle danskerne, så der i højere grad kommer privat finansiering og privat håndtering af ældrepleje og andre plejekrævende ydelser. Fra politisk hold vil det blive lanceret som et kvalitetsløft til social- og sundhedsområdet, herunder sygehusene.
En sådan privatisering vil skabe glæde hos højre side af regeringen, der generelt elsker privatiseringer. Statsminister Mette Frederiksen vil kunne håndtere to af sine største hovedpiner, ikke mindst problemet med mangel på sygeplejersker. De skal jo nu over på de private hospitaler, hvor der formentlig både vil være højere hyre, krav om fuldtidsbeskæftigelse og god betaling for overarbejde.
De eneste, der står tilbage som tabere lige nu, er fagbevægelsen. Man fristes til at konkludere, at det måske er årsagen til, at de som de eneste centrale partnere ikke har fået meget at vide om sådan et nyt projekt. Det er måske også årsagen til, at ATP inviteres ind på et helt nyt forretningsområde, hvor de så vil skulle forvalte mange nye milliarder af pensionskroner.
Fagbevægelsen har jo altid opfattet ATP som deres pensionsselskab, og i ovenstående scenarie ville ATP, som for tiden kæmper for sin egen eksistensberettigelse, igen få en stor rolle i danskernes dagligdag.
Carsten Vitoft
