Ansvarsudvalg om strafansvar i den finansielle sektor vil konkretisere, hvad man skal kunne forvente af topledelser: 12 år efter finanskrisen er der nu sat ord på, hvordan man kan skærpe strafansvaret overfor topledelser i den finansielle sektor, der er mere end blot udygtige.
Ansvarsudvalget kommer frem til nogenlunde det, der har været velkendt i en længere årrække. Nemlig at ansvarsreglerne for topledelser i den finansielle sektor har været alt for løse og ukonkrete. Bl.a. vurderede Finanstilsynets direktør Jesper Berg i Økonomisk Ugebrev i 2018, at ansvarsreglerne er for slappe.
I rapporten hedder det bl.a., at ”i lyset af finanskrisens alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark, og det forhold, at dårlig ledelse i en del pengeinstitutter var en medvirkende årsag til, at krisen udviklede sig så alvorligt her i landet, har det givet anledning til undren i offentligheden, at de straffesager og erstatningsansvarssager, der har været anlagt mod tidligere ledelsesmedlemmer i pengeinstitutter, kun i begrænset omfang har ført til, at ledelserne er blevet straffet eller pålagt at betale erstatning. (…) På dette område foreslår udvalget derfor en nyaffattelse af regelsættet med henblik på at gøre det klarere, hvilke handlinger og undladelser, der er strafbare, og med det sigte, at risikoen for at ifalde et strafansvar ved det, der må betegnes som grove ledelsessvigt, fremover både bliver og opleves som reel.
Udvalget foreslår således, at dele af den centrale strafbestemmelse i lov om finansiel virksomhed nyaffattes, og at det tydeligere fremgår, hvilken ledelsesadfærd der er strafbelagt.
Strafbestemmelsen gøres blandt andet mere operationel ved, at der til bestemmelsen knyttes en række eksempler på situationer, der kan udgøre strafbare grove ledelsessvigt m.v. Eksemplerne er ikke udtømmende, men det er hensigten, at de skal kunne give blandt andet anklagemyndigheden og domstolene et klarere billede af, hvilket niveau af ledelsesmæssigt svigt, der falder inden for bestemmelsen, og dermed give anklagemyndigheden og domstolene et bedre grundlag for at afgøre, om betingelserne for domfældelse i en given sag er til stede.”
MWL
