De ”bløde” økonomiske indikatorer, som eksempelvis erhvervstillid, peger i retning af et bragende globalt økonomisk opsving forude.
Men de ”hårde” data, altså de faktiske økonomiske nøgletal, fortæller indtil videre en anden mere afdæmpet historie.
Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi står for tiden på den højeste score i flere år. De ledende tillidsindikatorer for erhvervstillid og forbrugertillid peger i alle de store geografiske regioner i retning af et synkront globalt økonomisk opsving. Tager man de lidt mere håndfaste briller på ved alene at kigge på de faktiske økonomiske nøgletal, ser billedet markant anderledes ud.
Som det eksempelvis fremgår af denne grafik , har der for USA’s økonomi de senest måneder været en meget forskellig udvikling i ”bløde data” og ”hårde data”. Indikatorer for erhvervstilliden fra de amerikanske indkøbschefer er nu ved at vokse ind i himlen med historisk høje scorer. Modsat er eksempelvis Atlanta FED GDPnow indikator, som er baseret på hårde data, på det seneste dykket kraftigt for den forventede BNP-vækst i første kvartal 2017, som det fremgår af denne grafik .
Optimisme i USA
Nogle analytikere har tolket de meget positive bløde data som et udslag af dels den ”animal spirits” , som er fulgt i kølvandet på dels bedre ledende indikatorer, og dels snakken om forventede kommende skattelettelser i USA. Der er ingen tvivl om, at optimismen på aktiemarkederne og den positive stemning i kølvandet på Trumps forventede skattelettelser kan have drevet meget af den øgede optimisme.
Selvom de hårde økonomisk data på det seneste ikke har været overdrevent positive, så har den le – dende indikator fra de amerikanske indkøbschefer været de mest positive i mange år. Mere moderat er fremgangen i de ledende indikatorer i dels Europa, hvor den toneangivende tyske økonomi udvikler sig positivt, men ikke overdrevent positivt. Seneste måling fra de tyske indkøbschefer i IFO viser en moderat bedre stemning, og det samme er tilfældet for Kina. PMI-indikatoren steg en smule i februar. I en kommentar hedder det, at indikatoren viser “ A slight improvement in the rate of output expansion across China in February. The Composite Output Index rose from January’s four-month low of 52.2 to stand at 52.6 in February, to signal a moderate increase in overall Chinese business activity.”
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.