Danmarks Statistik fremlagde forleden data for den danske BNP-vækst for 1. kvartal 2016, som viser en overraskende solid fremgang på 0,5 procent. Men det er af mange grunde ikke et retvisende billede af dansk økonomi, som er ude på en glidebane. Opgjort i løbende priser styrtdykkede eksporten.
Der var tale om en positiv overraskelse, at dansk økonomi skulle have vokset med 0,5 procent i 1. kvartal. Tallene fra Danmarks Statistik er foreløbige, og der kan meget vel komme revisioner hen ad vejen. Tallene viser umiddelbart, at danskernes privatforbrug steg overraskende meget, nemlig med 0,7 procent. Fremgangen er slet ikke det billede, som er blevet indikeret hen over kvartalet af de løbende meldinger fra DS om detailhandelsomsætningen og fra dankortomsætningen, som ofte har været en god indikator for privatforbruget.
Går man ned i de enkelte komponenter i privatforbruget ses det, at forbruget af føde- og drikkevarer, beklædning, køb af bil og anden transport, samt kommunikationsydelser ligger fuldstændig uændret i forhold til det foregående kvartal. Væksten i privatforbruget ligger inden for to felter, nemlig el og energi, som tegner sig for halvdelen af fremgangen, antageligt baseret på højere el og benzinpriser. Denne vækstkomponent er derfor antageligt en engangseffekt, med mindre el- og energipriserne fortsætter med at stige. Andre 25 procent af stigningen i privatforbruget kommer fra øget køb af fritid og rejser. Umiddelbart virker tallene alligevel overraskende, da andre DS data har vist fald i detailhandelsomsætningen siden 2009, samt et faldende bilsalg. Andre komponenter, som drev væksten, var en stor stigning i det offentlige forbrug på hele 0,6 procentpoint, som næppe heller bliver en varig vækstdriver.
Forskellige scenarier
Den store positive overraskelse er i virkeligheden – på papiret – eksporten, som ifølge DS steg 0,6 procent i forhold til foregående kvartal, opgjort i faste priser, dvs. korrigeret for prisudvikling. Ifølge DS’ data er det den største stigning i flere kvartaler, og den skulle angiveligt alene være trukket af stigende eksport fra fremstillingsindustrien, da serviceeksporten faldt tilbage.
DS’ data fra Statistikbanken.dk opgør også eksporttallene i løbende priser, dvs. hvor prisudviklingen er medtaget i tallene. Tallene viser faktisk et overraskende stort fald i eksporten – på over én procent – fra 258 mia. kr. til 255 mia. kr. med langt største fald i serviceeksporten på hele fem mia. kr. Forklaringen på de to forskellige scenarier er, at Statistikbankens opgørelse er i løbende priser, og at der har været et ganske betydeligt prisfald på især de eksporterede serviceydelser. Det betyder, at vi i virkeligheden har fået færre penge i kassen fra eksporten i 1. kvartal, hvilket giver et nuanceret billede af eksportudviklingen.
Ser man på de såkaldte vækstbidrag i det seneste kvartals BNP-vækst, fremgår det, at vækstbidraget fra eksporten i første kvartal var hele 1,3 procent. Hvis der korrigeres for prisudviklingen går eksporten altså i minus, hvorefter den danske BNP vækst i første kvartal var gået i et bragende rødt minus. Vi er derfor tilbøjelige til at give Jes Asmussen fra Handelsbanken ret. Han skriver i en update, at ”Dansk økonomi viste overraskende styrke i 1. kvartal, hvor BNP væksten endte på 0,5% q/q. Det var især trukket af fremgang i privatforbruget, og det er noget svært at forene med de indikatorer, vi har modtaget for udviklingen i årets første måneder. Tallene tager noget af brodden af diskussionen om lavvækstkrise, om end vi stadig er tilbageholdende med at erklære, at et stærkere opsving er på trapperne.”
Bundlinjen er, at hvis regeringen skal få ret i sit nye BNP-skøn for 2016 på 1,1 procent, så kræver det lige netop en overraskende stærk vækst i årets sidste tre kvartaler – på lige netop 0,5 procent. Så i første omgang holder regeringens skøn muligvis vand. Men for året som helhed virker det fortsat ligeså urealistisk som, at finansministeren kan gå på vandet. Ikke mindst set i lyset af den fortsatte svækkelse af europæisk økonomi.
