Arbejdsmarkedsstyrelsen har fra september 2016 og et halvt år frem meldt om usædvanligt mange massefyringer i den månedlige statistik. Men det ligner en ”and” – ingen fagforbund kan genkende billedet, og der er åbenlyse fejl i de anvendte data. Skødesløsheden kan få alvorlige konsekvenser, f.eks. ved at sprede panik under dårlige konjunkturer og under overenskomstforhandlinger.

For en by som Sønderborg er det et alvorligt problem, når en virksomhed varsler fyring af 750 medarbejdere. Men det var, ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvad der skete i januar 2017, og det bidrog til den dystre stemning, som tallet for fyringsvarsler også havde bragt med sig i de foregående måneder: De var på det højeste niveau siden finanskrisen rasede på sit værste.

Del artiklen:

I april 2017 trak virksomheden, der skulle være i kategorien erhvervsservice, imidlertid fyringsvarslet på de 750 ansatte i Sønderborg tilbage. Men der meldte sig ingen lettet stemning i byen: Ingen havde nogensinde hørt om sagen, og derfor havde de heller ikke været foruroligede i første omgang. Og når de hører om det, har man også meget svært ved at tro, at det skulle have noget på sig.

”Jeg kan slet ikke komme i tanke om nogen virksomhed inden for erhvervsservice hernede, der overhovedet har 750 medarbejdere. Det lyder helt i hegnet, og jeg kan ikke få det til at passe med noget som helst,” siger direktør Ole Daugbjerg, direktør i Sønderborg Vækstråd. Også Danfoss melder pas – det er ikke dem, der står bag varslingen.

Pligt til at indberette
Baggrunden er, at virksomheder har pligt til i god tid at indberette større fyringsrunder til de regionale arbejdsmarkedsråd, der på den måde hurtigt kan få efteruddannelse mv. til de berørte på plads. Arbejdsmarkedsstyrelsen samler alle indberetningerne og offentliggør dem løbende på jobindsats. dk, og på den måde får også økonomer glæde af informationerne. ”Det er en early warning, som vi godt ved er usikker. Tallene kan dog give en indikation af, om der er en afmatning på vej. Men det afhænger af, om der bliver indberettet ordentligt,” siger cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit.

Tallene skal imidlertid bruges med varsomhed, selv hvis de er behandlet korrekt. Loven siger nemlig, at virksomhederne skal indberette det, allerede når de ”påtænker” fyringer i større skala. Det vil ofte sige før de når så langt, at de fortæller medarbejdere og offentlighed om det. Hvis så virksomheden skifter mening, trækker den fyringsvarslet igen. Det betyder, at tallene for fyringer kun kan blive justeret ned, og i nogle tilfælde endda ret meget. Januar-tallet, der i første omgang inkluderede de 750 fyringer i Sønderborg, er siden den første offentliggørelse således næsten halveret, fra 3636 til 1870 personer. Men dertil kommer altså de egentlige data-fejl. Nogle er åbenlyse – i et antal tilfælde oplyses om et antal fyringsrunder, men der ikke er tal for antal personer. Men noget tyder også på, at en del virksomheder glemmer at sige til, når de finder andre veje end fyringerne, eller at de aflyste varsler ikke bliver registreret i systemet.

F.eks. skulle der angiveligt være ti virksomheder inden for finans og forsikring i hovedstaden, der fra september til januar varslede fyringer. Men Finansforbundet kan kun komme i tanke om to virksomheder, hvor det faktisk er sket, nemlig Nykredit og Danske Bank. Økonomisk Ugebrev har også spurgt tre andre fagforbund, nemlig HK, 3F og Dansk Metal. Heller ikke her kan man genkende billedet af, at særligt mange virksomheder for tiden skulle være ude i større fyringsrunder.

Over for Økonomisk Ugebrev vil Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke afvise, at der kan være ”enkeltstående fejl” i tallene. Styrelsen tilkendegiver også, at det kunne være en mulighed at vente med at offentliggøre tallene, til de største korrektioner er overstået Men man fastholder, at systematikken overordnet holder, og at de største korrektioner ikke skyldes fejl, men efterregistreringer fra virksomhedernes side.

Men styrelsen bør under alle omstændigheder være mere omhyggelig, som minimum med en kvalitetssikring af sine tal, lyder ekspertvurderinger. En dygtig statistiker vil også kunne omregne tallene til en mere pålidelig indikator, der f.eks. indregner sædvanligt niveau af aflyste fyringer, og som tager højde for én stor fyringsrunde, som er tilfældig, og som ikke siger noget om en tendens eller om erhvervslivets tilstand. Pålideligheden er vigtigt, for på en uskøn dag kan misvisende tal få alvorlige konsekvenser.

De kan f.eks. skabe panik i virksomhederne og dermed virke selvforstærkende på en begyndende økonomisk krise. Man kan heller ikke udelukke, at de høje tal for varslede massefyringer det seneste halve år har påvirket de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, lyder vurderingen.

Sten Thorup Kristensen

læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her