Meget tyder på, at udviklingen i dansk økonomi er langt værre end de fleste prognosemagere senest har spået. Baggrunden for denne forudsigelse er OECD’s seneste ledende indikator for Danmark, som placerer dansk økonomi i en bundgruppen på seks europæiske lande blandt i alt 18 lande i målingen. Efter den seneste revision af OECD’s data for de enkelte lande, er indikatoren for Danmark over de seneste måneder faldet med 0,4 procentpoint.

Samme eller større fald er kun noteret for Holland, Portugal, Slovenien og UK. 12 andre europæiske lande har de seneste fire måneder præsteret uændret eller en bedre score i OECD’s ledende indikator, som historisk har vist meget stor samvariation med den faktiske økonomiske udvikling.

Overraskende scorer flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, langt bedre i OECD’s ledende indikator. Eksempelvis Sverige, Finland og endda Norge, der er hårdt ramt af faldende oliepriser, klarer sig markant bedre end Danmark, målt over de seneste fire må-neder. Af samtlige europæiske lande scorer kun Irland markant ringere end Danmark, mens også tysk økonomi klarer sig bedre end Danmark.

Samlet set falder den samlede score i Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi i denne opdatering, fra minus 0,5 til minus 0,6 – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. Det noget matte billede af dansk økonomi understøttes af flere andre signaler i Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer: For det første udvikler dansk industris omsætning sig fortsat meget svagt. Seneste data fra DS viser, at industriens omsætning de seneste tre måneder (til og med januar) faldt med 1,3 procent. For det andet er der klar tendens til opbremsning i boligpriserne, især på enfamiliehuse, viser tal fra DS Nationalbankdirektør Lars Rohde vurderede på pressemødet i denne uge samtidig, at opbremsningen i antallet af bolighandler også kan være indikation på opbremsning i boligprisstigningerne.

Lars Rohde påpegede på pressemødet også, at det er et paradoks, at på den ene side er BNP-væksten i dansk økonomi meget svag, og på den anden side er beskæftigelsen i den private sektor fortsat stigende. Hans tolkning af denne modsætning er, at den gennemsnitlige produktivitet i erhvervslivet er faldende, men at det et stykke hen ad vejen skyldes mere fremgang i brancher med lav produktivitet end i brancher med høj produktivitet.

I øvrigt nedjusterede både Nationalbanken og Nordea igen i den forgangne uge deres BNP skøn for 2016, og meget tyder på, at det ikke bliver sidste nedjustering i år. Dermed kommer vi til at følge samme mønster med løbende nedjusteringer af BNP-skøn for lagt de fleste prognosemagere. Med den seneste udvikling i dansk økonomi er det sandsynligt med en BNP-vækst i år på højst en halv procent, og det er fortsat markant lavere end alle de professionelle prognosemagere. Eksempelvis ligger regeringens BNP skøn fortsat på 1,9 procent for i år, ifølge Finansministeriets opdaterede prognoseoversigt . Økonomisk Ugebrev mener, at denne prognose slet og ret er urealistisk. Hvis den danske BNP vækst i 2016 bliver over 1,0 procent vil vi med bud få bragt en flaske champagne til Finansministeriet.

Læs hele udgivelsen her

DEL