Som Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet i flere analyser, har særligt dansk industri storskuffet i Q1, se blandt andet denne fra den 13. maj
Kære Læser
Vi har tidligere påpeget, at forholdene i dansk erhvervsliv begynder at se mere og mere dystre ud. Altså ikke de store globale virksomheder, som har hovedparten af deres salg uden for landets grænser. De klarer sig generelt meget flot, som det også fremgår af gennemgangen af Q1-regnskaber for syv store largecap-selskaber i fredagens udgave af ØU Ledelse.
Men for de mindre og mellemstore selskaber, som sælger mest på hjemmemarkedet, synes udsigterne at være mere og mere dunkle. Vi har tidligere påvist, at de danske industrivirksomheder har haft sværere og sværere ved at sælge deres varer og services på hjemmemarkedet.
Tallene fra Danmarks Statistik har været klare og entydige. Virksomhederne har over en bred kam holdt dampen i produktionen oppe. Det gør man selvfølgelig kun indtil, at lagrene er fyldt op med usolgte varer.
De seneste data fra DST for industriens produktion og omsætning viser lige netop, at det er ved at være situationen: Produktionen dykkede i marts med 5,2 pct. i forhold til måneden før. Og produktionen dykkede i den seneste tremåneders periode med 1,3 pct. i forhold til sidste kvartal 2023. Så noget kunne tyde på, at lagrene er fyldt op, og at ledelserne begynder at tage konsekvensen af dette.
Ifølge Danmarks Statistik var vækstbidrager i procentpoint i forhold til det foregående kvartal følgende: minus 4,6% procentpoint fra eksporten (som falder sammen nu), minus 0,9 procentpoint fra privatforbruget, og plus 0,6 procentpoint fra offentligt forbrug. Lagerforøgelser bidrog md +0,4 procentpint og faste investeringer, især maskiner og udstyr i erhvervslivet, med +0,9 procentpoint.
————————————————————————-
Fra DST:
Tilbagegang i BNP på 1,8 pct. i første kvartal
Nationalregnskab 1. kvt. 2024
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,8 pct. i første kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i første kvartal skyldes helt overvejende tilbagegang i både transport og industri. Privatforbruget faldt med 1,9 pct., blandt andet på grund af stor tilbagegang i køb af biler. Det offentlige forbrug steg med 1,9 pct. Beskæftigelsen steg med 0,7 pct. i første kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Denne nationalregnskabsopgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af de store og forskelligartede prisudsving i 2022 og 2023 på en række centrale produkter, i særlig grad energi og søtransport. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1 samt egne beregninger
Fald i eksport, stigning i import
Den samlede eksport faldt i første kvartal med 4,8 pct. Faldet skyldes især et fald i eksporten af tjenester, som i første kvartal faldt med 11,8 pct., mens eksporten af varer i perioden steg med 0,8 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i lyset af stigende fragtrater i søtransporten. I første kvartal steg importen med 0,8 pct., som særligt er drevet af importen af varer, som steg med 4,6 pct., hvorimod importen af tjenester faldt med 4,3 pct. Væksten i importen af varer præges især af importen af skibe, mens importen af kørertøjer har dæmpet væksten.
Handel med skibe giver stigning i investeringer
I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Stigningen er mest markant for gruppen maskiner, transportmidler mv., og her er det transportmidler, der trækker med en stigning med 38,7 pct. Denne kraftige stigning er tilvejebragt af den store import af skibe, nævnt tidligere. Ud over stigningen i maskiner, transportmidler mv. er der en stigning i byggeriet, alt imens der er et fald i anlægsinvesteringer i første kvartal.
Husholdningernes forbrug faldt i fjerde kvartal
Husholdningernes forbrug faldt med 1,9 pct. i årets første kvartal. Dette er især præget af, at køb af køretøjer faldt med 32,2 pct. Faldet skal ses i lyset af et højt niveau for køb af køretøjer i fjerde kvartal 2023. Øvrige varige varer faldt med 9,0 pct., mens forbruget af fødevarer faldt med 3,1 pct., og husholdningernes forbrug af tjenester voksede med 1,2 pct. Husholdningernes forbrug ligger på trods af faldet 0,7 pct. højere end i første kvartal 2023.
Danmarks nationalregnskab
2024 | 2023 | 2024 | |||
1. kvt. | 1. kvt. | 3. kvt. | 4. kvt. | 1. kvt. | |
Løbende priser | Sæsonkorrigeret realvækst | ||||
Årlig vækst1 | Kvartalsvis vækst | ||||
mia. kr. | pct. | ||||
Bruttonationalprodukt (BNP) | 671,9 | 0,2 | 0,3 | 2,7 | -1,8 |
Import af varer og tjenester | 421,1 | 15,4 | 7,1 | 2,1 | 0,8 |
Import af varer | 247,3 | 21,1 | 7,5 | 1,5 | 4,6 |
Import af tjenester | 173,8 | 8,2 | 6,5 | 2,8 | -4,3 |
Forsyning i alt | 1093,0 | 5,7 | 2,9 | 2,4 | -0,8 |
Eksport af varer og tjenester | 478,0 | 12,3 | 4,8 | 8,0 | -4,8 |
Eksport af varer | 296,3 | 13,6 | 3,0 | 6,1 | 0,8 |
Eksport af tjenester | 181,7 | 9,4 | 6,9 | 9,9 | -11,8 |
Privatforbrug | 315,6 | 0,7 | -0,1 | 2,1 | -1,9 |
Husholdningernes forbrugsudgifter | 305,6 | 0,7 | -0,2 | 2,2 | -1,9 |
Køb af køretøjer | 9,7 | -19,7 | -6,8 | 27,3 | -32,2 |
Andre varer | 124,3 | -0,2 | -0,1 | 2,1 | -2,2 |
Tjenester i alt inkl. turisme | 171,6 | 3,1 | 0,4 | 0,2 | 1,2 |
Tjenester i alt | 170,5 | 1,8 | 0,0 | 0,3 | 1,0 |
Turistindtægter (-) | -10,4 | -5,6 | -4,3 | 0,8 | 0,9 |
Turistudgifter (+) | 11,4 | 8,7 | -1,4 | -0,1 | 3,7 |
NPISH forbrugsudgifter2 | 9,9 | 1,6 | 1,5 | 0,5 | -0,2 |
Offentlige forbrugsudgifter | 156,2 | 2,6 | -0,2 | 0,2 | 1,9 |
Faste bruttoinvesteringer | 143,0 | 2,2 | 3,1 | -6,8 | 5,0 |
Boliger | 32,1 | 1,2 | -0,2 | 1,4 | 2,5 |
Andet byggeri og anlæg | 33,9 | 0,0 | -0,7 | -0,8 | 4,9 |
Maskiner, transportmidler mv. | 36,3 | 7,5 | -3,3 | -12,4 | 12,8 |
Intellektuelle rettigheder | 40,8 | 0,9 | 15,6 | -13,1 | 0,8 |
Lagerforøgelser mv.3 | 0,2 | -0,7 | -0,6 | -0,6 | 0,4 |
Endelig indenlandsk anvendelse | 615,0 | 0,5 | 0,0 | -1,3 | 1,2 |
Endelig anvendelse i alt4 | 1093,0 | 5,8 | 2,3 | 3,2 | -2,0 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) | 1088,8 | 0,9 | -0,1 | 0,1 | 0,1 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) | 3211,4 | 1,1 | 0,1 | 0,1 | 0,7 |
