Amerikansk inflation: Inflationen i USA overraskede i maj med en stigning på 5,0% å/å, hvilket er den største stigning på årsbasis siden august 2008.

Stigningen på månedsbasis på 0,6% er den næsthøjeste månedlige stigning i mere end ti år. Konsensusforventningen var hhv. 4,7% å/å og 0,5% m/m. En væsentlig del af stigningen kan henføres til forstyrrelser som følge af pandemien i lyset af genåbningen af den amerikanske økonomi, og den højere årlige stigningsrate skyldes til dels basiseffekter.

I den sammenhæng understøtter tallet den amerikanske centralbanks synspunkt om, at stigningen i inflationen er kortvarig. Men underkomponenterne synes også at pege på, at inflationen bliver mere bredt baseret. Kerne-inflationen steg 0,7% m/m. Den 3-måneders annualiserde kerneinflation er nu 5,2%.

Selvom inflationen var højere end forventet faldt de amerikanske 10-årige statsobligationsrenter til 1,46% i aftes – det laveste niveau i tre måneder. Analytikere henviser til et marked, som er kraftigt positioneret mod højere renter.

Overflod af likviditet: De lavere amerikanske statsobligationsrenter kan også afspejle en stigende overflod af likviditet i det amerikanske pengemarked, som tvinger investorerne længere ud på rentekurven.

Brugen af Federal Reserves dag-til-dag Reverse Repo-facilitet steg til det højeste niveau nogensinde på 535 mia. dollar. De amerikanske pengemarkedsfonde sender likviditet til centralbankens Reverse Repo til nul i rente, da likviditeten stiger hurtigt på grund af Feds QE-program og den aktuelle hurtige reduktion af Treasury cash kontoen.

Inflationen i Skandinavien: Inflationen i Sverige og særligt Norge var lavere end forventet, fordi valutastyrkelsen gennem de seneste seks måneder holdt importerede inflation lav. Den lavere inflation i Norge (kerneinflation på 1,5%) ændrer ikke vores forventning om en renteforhøjelse fra Norges Bank i september. I Danmark steg inflationen til 1,7% – det højeste niveau siden december 2012.