Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Er danskerne endelig ved at åbne tegnedrengen?

Morten W. Langer

tirsdag 30. januar 2018 kl. 9:15

På trods af en moderat pænt økonomisk opsving med flere beskæftigede det seneste år, har danskerne over en bred kam holdt pengene i tegnebogen. Privatforbruget har næsten ligget fladt. Men nu ser det ud til, at forsigtigheden er ved at blive kastet over bord

Ganske vist udviklede detailsalget sig skuffende i december, ifølge Danmarks Statistik: ”Detailhandlen i december var samlet set 0,3 pct. lavere end i november, når tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I december steg varegruppen fødevarer og andre dagligvarer med 0,4 pct., og varegruppen beklædning mv. faldt med 0,1 pct. Varegruppen andre forbrugsvarer faldt mest med 0,9 pct. Forbrugertilliden indikerer, at faldet bliver kortvarigt,” skriver DS. Men der kan være flere forklaringer på denne udvikling, blandt andet at december var relativt mild, og at danskerne tog forskud på julehandlen allerede i november, med Black Friday-indkøbsræset.

Det er værd at hæfte sig ved, at danskernes forbrugertillid på det seneste har udviklet sig positivt, også på de delindikatorer, der handler om danskernes villighed til at købe varige forbrugsgoder. Billedet er ikke krystalklart, men det peger i den rigtige retning. Og denne indikator har flere gange tidligere skuffet fælt, idet der ikke efterfølgende er kommet fremgang i privatforbruget.

Alligevel skriver Danmarks Statistik om sammenhængen mellem forbrugertillid og privatforbrug: ”Forbrugertilliden ligger på 8,2 i januar sammenlignet med 6,5 i december. Samtidig er indikatoren en anelse højere end de seneste seks må-neders gennemsnit på 7,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad – dog let forskudt i tid.”

En anden vigtig drivkraft for privatforbruget kan være den fortsat stigende beskæftigelse. DS skriver i den seneste opgørelse af udviklingen i antal lønmodtagere, at ”der var 6.100 flere lønmodtagere i november 2017 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen er noget højere end den gennemsnitlige månedlige stigning over de foregående 12 måneder, som var på 3.900 lønmodtagere. I november havde 2.718.800 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 3.300 under det højeste niveau nogensinde.”

Den mest opsigtsvækkende udvikling i barometersignalerne er den fortsatte udfladning af priserne på enfamiliehuse. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet det ændrede prismønster på boligmarkedet, hvor de dyreste huse i storbyerne nu er toppet med en sivende tendens. Og det samlede prisbillede stabiliseres af fortsatte prisstigninger på huse i omegnsområderne til de store byer, hvor de meget store prisstigninger endnu ikke er slået igennem. Seneste data fra Home husprisindeks viser, at huspriserne samlet set nu kun ligger en smule over samme tidspunkt sidste år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank