Ledelsen af Deutsche Bank og den tyske regering måtte i den forgangne uge gå på en knivsæg i kommunikationen med markedet: Signaler, der i én situation måtte opfattes positivt, kunne i en anden pludseligt blive negative. Banken er global systemisk, og et krak vil få Lehman til at ligne en storm i et glas vand.
Den hårdt pressede Deutsche Bank fik fredag morgen i den forgangne uge endnu et stød. En Bloomberg-historie om, at hedgefonde trak deres penge ud af banken bredte sig som en steppebrand og blev gengivet i seriøse internationale finansmedier som Financial Times og Wall Street Journal. Det var umiddelbart lige meget, at banken selv sagde, at betydelige beløb hver dag strømmer ind og ud, at konti åbnes og konti lukkes, og at bevægelserne lå inden for det normale. For det kunne da godt være rigtigt, men det kunne jo også være et lidt tvivlsomt forsøg på at berolige i en kritisk situation.
Kursen på Deutsche Bank faldt over 7 procent, og nåede kortvarigt og for første gang under den kurs på 10 euro, der har været anset som kritisk. Ud på eftermiddagen blev stemningen roligere. Der kom ikke flere meddelelser om truende kundeflugt, og ved 15.30-tiden – da Økonomisk Ugebrev sluttede redaktionen – var kursfaldet reduceret til 0,7 procent. Henover den forgangne uge var kursen dermed ”kun” faldet cirka 6 procent.
Det er naturligvis også et betragteligt kursfald, og markedet var stadig nervøst fredag. Men sent på dagen så det ud til, at Deutsche Bank, i hvert fald i første omgang, havde passeret det mest kritiske tidspunkt i en af de værste uger i bankens historie. Historien om hedgefondene demonstrerede, hvordan nyhedsstrømmen kan piske en kriseramt bank rundt i manegen, og hvordan der måske blot skal en udokumenteret historie til for at drive den tæt på kanten. Men den forgangne uge har også demonstreret, hvor vanskeligt bankens ledelse og den tyske regering har ved at styre stemningen omkring Tysklands største bank, og hvor hurtigt fortolkningen af udsagn og forsikringer kan svinge. På den måde bliver den seneste uge også til et slags lærestykke for bankledelser og myndigheder. Om det er lykkedes for Deutsche Bank og den tyske regering at vende nedturen er stadig for tidligt at sige. De står i den paradoksale situation, at nogle af deres udsagn – som skulle berolige – snarere virker foruroligende, når situationen blot bliver lidt værre. Hele konteksten har været problematisk. IMF udnævnte allerede i juni Deutsche Bank til at være den største systemiske trussel i verdens finanssystem, fordi banken stadig er involveret i så mange internationale transaktioner. Dens kapitaldækning er ikke imponerende, og dens markedsværdi er styrtdykket over det seneste år. Da den amerikanske regering så i begyndelsen af ugen præsenterede et krav på 14 mia. dollar på grund af bankens trickserier med amerikanske værdipapirer op til finanskrisen, førte det til et første kursfald på 7,5 procent. Beløbet var tæt på at modsvare bankens markedsværdi og ville bide godt ind i egenkapitalen, selv om banken har hensat 5,5 mia. euro til retssager.
Bankens topchef John Cryan forsikrede imidlertid, at banken har rigelig likviditet, og at der ikke var brug for kapitalforhøjelse, for slet ikke at tale om statsstøtte. Den tyske regering afviste også, at statsstøtte kunne komme på tale.
Det blev umiddelbart positivt opfattet. Men torsdag begyndte nogle markedsdeltagere så at spørge: Er regeringen og banken alt for sikre i deres sag, så de udsætter en nødvendig redningsaktion – i form af kapitaltilførsel – til det bliver for sent? Også aktører, der havde interesse i at aktiekursen skulle falde, fortolkede forsikringerne som udtryk for rigelig optimisme. Så kom fredagens meddelelse om hedgefonde, der trak sig.
Da var nedturen ved at blive rigtigt alvorlig. John Cryan erkendte fredag, i et brev til medarbejderne, at enkelte hedgefond-kunder havde forladt banken. Men nedturen måtte ifølge Cryan især forklares med, at spekulanter forsøgte at underminere tilliden til banken. En stribe analytikere kom så banken til undsætning: Goldman Sachs skrev, at bankens likviditetsreserver var stabile og i grunden bedre end for eksempel Citigroups og BNP Paribas’. Credit Suisse påpegede, at kravet fra USA formentlig vil munde ud i et forlig på et langt mindre beløb.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
